Spadestikprisen: 12 projekter indstillet

Jury skal nu finde tre projekter, der skal nomineres til årets Spadestikpris. Se de indstillede her

Udskilningsløbet er i gang. 12 projekter er indstillet. Ud af dem skal juryen vælge tre projekter, der nomineres til prisen.

De 12 indstillede projekter kommer fra avis, tv, radio og web. DR's distrikter står bag seks af indstillingerne. TV2-regionerne er indstillet med fire projekter.

Paletten af indstillede projekter dækker alt fra myndighedssvigt og svindel med offentlige midler til mennesker under urimeligt pres.

Juryformand er sidste års vinder af prisen, Rikke Hyldgaard, Fyens Stiftstidende. 

Derudover sidder redaktionschef Kirsten Axelsen, TV/Midt-Vest, chefredaktør Christian Jensen, Information, og ansvarshavende redaktør Nils Hanson, SVT/Updrag Granskning, i juryen.

Navnene på de tre finalister offentliggøres i september.

I starten af oktober finder Spadestikseminaret sted. På seminarets første dag, den 2. oktober, vil finalisterne holde oplæg om deres arbejde med sagerne.

Vinderen får overrakt Den Gyldne Spade og 100.000 kroner. Halvdelen af pengene er øremærket til, at det vindende medie kan producere mere undersøgende journalistik.

 

De nominerede er:

Andreas Wraae Nielsen, Jette Damgaard. Thomas Hougaard og Louise Brock, DR København, for ‘Det nye proletariat’

Michael Nørrelund og Jesper Ibfelt, DR Midt og Vest, for ’Kvinden fra Burma’

Hakan Jakob Kosar, DR Nordjylland, for ’Asbestforurening ved et storstilet byggeprojekt’

Morten Søgaard og Mette Ring, DR Nordjylland, for ’Da Jens døde’

Gitte Kvist, Søren Hartmann og Johannes Reimer, DR Østjylland, for ’Chikane af lokalpolitikere’

Kristian Leider, DR Østjylland, for ’En ung kvindes død’

Rune Blichfeldt og Kasper Løvkvist, Fyens Stiftstidende, for ’Rumænske arbejdere på Fyn’

Caspar Birk og Lars Teilmann, Nordjyske Medier, for ’Guldæggene – opholdssteder som en industri’

Mette Svenningsen og Michael Andersen, TV2 Nord, for ’Det nordjyske prostitutionsmiljø’

Peter Graa og Anders Garde, TV2 Øst, for ’Slagelse sygehus –problematiske arbejdsforhold’

Jakob Olling, TV2 Øst, for ’Sagen kort – et online koncept’

Irene Nørgård og Kay Brase, TV2 Østjylland, for ’Forliset i Kattegat’

0 Kommentarer