”Eksperter støtter køb af nye kampfly”
”Video: Er det her Danmarks nye kampfly til 30 mia. kr. …”
”Kampen om Danmarks nye jagerfly spidser til”
”Nyt kampfly: Her er de tre kandidater”
Rubrikkerne om Danmarks køb af nye kampfly lader ingen tvivl om præmissen: Flyene skal købes, de 30 milliarder skal bruges. Spørgsmålet er blot, hvilke fly vi skal købe.
Men hvad blev der af den kritiske flanke af researchede historier, der rejser debatten om, hvorvidt et kampflykøb overhovedet er en god idé?
Det spørgsmål stiller Ole Wæver, professor i international politik og leder af Forskningscenter for løsning af internationale konflikter, sig selv.
»Det har godt nok ikke være meget, hvis du sammenligner med andre tilsvarende store offentlige investeringer – broer, metro og så videre. Og den her er nærmest dobbelt så stor, fordi det både er en masse penge, og der samtidig ligger nogle mangeårige sikkerhedspolitiske bindinger i valget,« fastslår Wæver.
I hans øjne har pressens dækning af kampflykøbet i stedet i overdreven stil handlet om valget af flytypen.
»Det er den brede opfattelse, at beslutningen er taget, hvilket den vel også er – det står i alle mulige forsvarsforlig. Men politikerne har været gode til at fremstille det, som om det ikke er nu, og at de bare har sat en proces i gang. Og så kan journalisterne ikke finde ud af, hvornår de skal slå til,« siger Ole Wæver.
Faktisk kan han – trods sine mangeårige studier i dansk sikkerhedspolitik – ikke selv svare på, hvornår beslutningen om at købe nye kampfly blev taget.
»Nogle beslutninger får bare lov at vokse til, og så kan man ikke sætte fingeren. Samtidig har den på intet tidspunkt været skjult. Alle har kunnet komme og sige: Jeg er imod,« sammenfatter han.
Eurofighter har lavet detaljerede modeller af, hvordan en kommende dansk version af flyet vil se ud. Journalisten har fotograferet en af dem. Foto: Line Thit Klein.
Ingen spørgsmål til præmissen
Tanken om at købe nye kampfly blev første gang luftet i en rapport fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel i 1997. Udvalget anbefalede at ”opretholde den eksisterende kampflystruktur” og konkluderede, at kun Joint Strike Fighter-projektet ville give militære og industrielle fordele ved en tidlig involvering.
Derpå besluttede Folketinget at involvere Danmark i JSF-projektet for 70 millioner. Siden blev deltagelsen løbende bekræftet, samtidig med at investeringen steg, og Danmark i 2005 bad om bud fra mulige kampfly-leverandører.
I forsvarsforliget for 2010-2014 vedtog man, at valget af fly skulle tilrettelægges som ”en åben proces baseret på et uvildigt beslutningsgrundlag, der bidrager til en offentlig debat”.
Journalisten har screenet mediedækningen af processen omkring kampflykøbet, og her har konkurrencen og særligt Joint Strike Fighter-projektet med jævne mellemrum været omtalt. Eksempelvis skrev Weekend Nu – ugeavisen, der for en periode afløste Aktuelt – i 2001 en større historie om, at Danmarks nye kampfly så ud til at blive dobbelt så dyrt som forventet.
Et gennemgående træk i dækningen har været en accept af præmissen om, at F-16 flyene skal erstattes af nye fly, og den kritiske linje har i højere grad været rettet eksempelvis mod valget af F-35 på grund af dårlige testrapporter eller pris-usikkerhed, eller – eksempelvis hos Information og Jyllands-Posten – et kritisk fokus på flyproducenternes lobby-arbejde og presseture.
Enhedslisten: Beslutningen har været meget glidende
Enhedslisten, der står uden for forsvarsforliget, kritiserer ligesom Wæver den manglende demokratiske debat om beslutningen.
»Det har været meget glidende,« siger Eva Flyvholm, forsvarspolitisk ordfører for Enhedslisten.
»Jeg har stillet en masse spørgsmål for at få indblik i lobbyismen – hvem mødes kampfly-kontoret og ministeren med? De svar, vi har fået indtil videre, er stort set ingenting. De vil ikke sige hvem og hvor meget. Vi har spurgt, om der har været møder med den amerikanske ambassade, det kan vi heller ikke få oplyst,« fortæller hun.
Eva Flyvholm mener stadig, at det er op til pressen at skabe debatten om indkøbet.
»Det er min oplevelse, at folk ikke har kendt til det her. Og når folk hører det, bliver de overraskede og vrede. Så der er behov for en stor offentlig debat. Og hvis man kun fokuserer på, hvilket kampfly det skal være, så forsømmer man sin forpligtelse.«
Man kan diskutere, om pressen burde have givet emnet større fokus, men den kritik falder altså tilbage på journalisterne
Holger K. Nielsen, forsvarsordfører for SF i en årrække, tidligere udenrigsminister
Holger K.: Kritikken falder tilbage på journalisterne
Holger K. Nielsen har været forsvarsordfører for SF i en årrække og har været en af de politikere, der løbende har stillet ministerspørgsmål omkring kampflykøbet.
Ifølge Holger K. Nielsen blev beslutningen om at købe nye kampfly taget i forbindelse med forsvarsforliget i 2009 og bekræftet ved forliget i 2013.
Han afviser, at beslutningen skulle være listet igennem.
“Det er ikke tilfældet. Det har været helt åbent. Der har i øvrigt gennem årene været masser af debat – både i Folketinget og i medierne. Man kan diskutere, om pressen burde have givet emnet større fokus, men den kritik falder altså tilbage på journalisterne og pressens almindelige prioriteringer,“ siger han i en mail til Journalisten.
Mørklægning og politisk konsensus
Charlotte Aagaard, mangeårig forsvarspolitisk reporter hos Information, fremhæver mørklægning af processen som en forklaring på pressens manglende bid.
»Jeg har fået mange aktindsigts-afslag, og efter at Forsvaret og Forsvarsministeriet blev gjort til en samlet myndighed, har jeg helt opgivet det. Ikke engang politikerne har fået alle relevante dokumenter om kampflyvalget, så de kan ikke kommentere noget, og der er ingen krog at hive fat i, hvis du ikke kan få politikerne til at forholde sig til det.«
Hun peger også på, at deadline for kampflyvalget hele tiden flytter sig, og det gør det svært at finde en aktualitetskrog at hænge historien op på.
Og så er der endelig det syvende nyhedskriterium: Ingen historie, når der er bred politisk konsensus.
»Det er kun Enhedslisten, der er imod. Og det er også en grund til, at der ikke er større debat om sagen. Men det er et demokratisk problem, at det ikke har haft større interesse,« siger Charlotte Aagaard.
At den politiske konsensus spiller en rolle for nyhedsværdien, bekræfter Christian Brøndum, forsvarsreporter hos Berlingske.
Det er umådeligt svært at finde nogen med nyhedsmæssig impact, der kan være kritisk.
Christian Brøndum, forsvarsreporter hos Berlingske
»Når et kæmpe flertal er enige om præmissen, at vi skal have nye fly, er det umådeligt svært at finde nogen med nyhedsmæssig impact, der kan være kritisk over for den beslutning. Så Ole Wæver kan godt have ret i, at spørgsmålet om, om vi overhovedet skal have nye kampfly, ikke er bragt så meget til diskussion. Men hvem skal vi diskutere det med, ud over Wæver selv?«
Pressen er kommet til kort
Jacob Svendsen, forsvarsredaktør på Politiken, indvender, at han har stillet spørgsmålet, om der er andre veje end at købe nye fly. Blandt andet på forsiden af en PS-sektion i 2010. Men han erkender også, at der ikke har været den store debat om spørgsmålet.
»Journalistisk er det vanskeligt at dække det her. Wæver har ret i, at det er kommet som en snigende de facto beslutning – at sådan var det bare. Man startede jo med at lave kontrakt med Locheed Martin i 97. Så hvor længe kan man blive ved at kalde det en nyhed? Jeg synes, vi har forsøgt, men vi har måske ligget under for de klassiske nyhedsbegreber,« siger Jacob Svendsen.
Vi er kommet til kort over for en nyhed, der har udviklet sig over 20 år.
Jacob Svendsen, forsvarsredaktør på Politiken
Han trøster sig med, at beslutningen om at købe nye kampfly trods alt virker mere fornuftig i dag, end den gjorde for 10 år siden.
»Det havde været værre, hvis ikke vi kunne sige, at der faktisk er nogle interesser, der truer Danmark – først og fremmest en ny russisk sikkerhedspolitik. Men overordnet: Jo, man kan godt tale om et svigt fra pressens side, og at vi er kommet til kort over for en nyhed, der har udviklet sig over 20 år.«
Forsvarsministeriet siger til kritikken, at de lægger vægt på åbenhed. Men:
”Samtidig er der i en proces som denne naturligvis også en række militære, kommercielle og sikkerhedspolitiske hensyn.” Ministeriet påpeger, at der i 2015 er givet aktindsigt i ”Nyt Kampfly Programs informationsanmodning til kampflykandidaterne (”Request for Binding Information”), oplysninger om ekspertpanelerne anvendt af Nyt Kampfly Program ifm. evalueringerne af kandidaterne samt Nyt Kampfly Programs rejsebilag”.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Skræmmende læsning!
Hvad godt gør det egentlig os mennesker i verden, at hver enkelt land bare opruster med militær og våben ressourcer, fordi de andre lande også gør?