Flere undersøgende journalister forstår ikke, hvorfor forbundets repræsentant i Offentlighedskommissionen ikke har protesteret over nyt forslag, der begrænser retten til aktindsigt.

INDFLYDELSE. En enig Offentlighedskommission har foreslået, at dokumenter udvekslet mellem ministeriers departementer og styrelser fremover kan undtages fra aktindsigt, hvis dokumenterne er udarbejdet med henblik på at betjene ministeren. En række undersøgende journalister undrer sig over, at Journalistforbundets repræsentant i kommissionen ikke har protesteret over forslaget.

»Det er mig uforståeligt, at vores eget forbund ikke har udtalt dissens. Hvis jeg nogensinde har set en grund til at melde mig ud, så ser jeg det nu,« siger journalist på Information Ulrik Dahlin.

Flere af de journalister, Journalisten har talt med, mener, at forbundet har sovet i timen, og at lektor i mediejura på Journalisthøjskolen Oluf Jørgensen er galt på den i denne sag.

Oluf Jørgensen holder dog fast i, at det er nødvendigt, at den nye lov tager højde for, at administrationen i centralforvaltningen er blevet mere kompleks i dag end for 20 år siden.
»Vi har som samfund en interesse i, at embedsmændene kan søge viden og idéer på tværs af ministerier og styrelser. Det er for eksempel vanskeligt at forberede det forestående klimatopmøde ordentligt, når Klimaministeriet, Miljøministeriet og Finansministeriet ikke kan sende en stribe mails rundt uden at risikere, at de havner på forsiden af en avis,« siger Oluf Jørgensen.

Journalist og tidligere medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund Kate Bluhme har siddet som Dansk Journalistforbunds repræsentant i Offentlighedskommissionen. Hun er enig med Oluf Jørgensen.
»Det var efter min opfattelse uden realpolitisk indvirkning, hvis vi udtalte dissens, og derudover ville det også kunne skade vores mulighed for at blive opfattet som seriøse medspillere,« siger Kate Bluhme.

Hun peger på, at der i kommissoriet stod, at der skulle tages hensyn til, at samarbejdet i centraladministrationen har ændret sig.
»Som borger mener jeg også, at det er rimeligt, at man tager hensyn til den måde, det offentlige er organiseret på,« siger Kate Bluhme.

DEN LOGIK UNDRER journalist på Politiken Matias Seidelin, som søgte aktindsigt i Auditørkorpsets vurderinger af, hvad afghanske fanger risikerede at blive udsat for, hvis de blev udleveret til amerikanerne.
»Jeg kan slet ikke forstå argumentet. Hvis ministerier og styrelser har større samarbejde, så er det hele grundlaget for, at pressen kan kontrollere dem, at vi kan få aktindsigt i, hvad de taler om,« siger han.

Kate Bluhme har opbakning fra formand Mogens Blicher Bjerregård, der også peger på, at det var en præmis for kommissionen, at der skulle tages hensyn til, at ministeren skal kunne modtage rådgivning på tværs af myndigheder.
Han ser på udspillet som en samlet pakke, hvor det var bedre, at forbundet sagde ja til at få indflydelse i kommissionen end stille sig udenfor på grund af enkelte punkter i kommissoriet.

»Vi ville ikke have fået indflydelse, hvis vi havde lænet os tilbage og sagt, at vi ikke ville være med. Selvfølgelig kan der være en grænse. Men her var der lagt op til, at vi ville få en offentlighedslov, som tog højde for nogle af de ting, vi har kaldt på i årevis,« siger formanden for DJ.

Han ser gerne, at der i den kommende tid kommer konkrete eksempler på bordet, hvor loven kan give undersøgende journalister problemer.
»Jeg vil opfordre så mange som muligt til at fremkomme med eksempler, så vi kan lave et så godt dokumenteret høringssvar som muligt. Det er ikke sådan, at vi er dumstædige og ikke vil beskæftige os med et område, fordi vi ikke har haft det som et særligt punkt. Hvis det viser sig, at der skal gøres noget særligt her, så ser vi på det,« siger Mogens Blicher Bjerregård.