Flere undersøgende journalister forstår ikke, hvorfor forbundets repræsentant i Offentlighedskommissionen ikke har protesteret over nyt forslag, der begrænser retten til aktindsigt.
INDFLYDELSE. En enig Offentlighedskommission har foreslået, at dokumenter udvekslet mellem ministeriers departementer og styrelser fremover kan undtages fra aktindsigt, hvis dokumenterne er udarbejdet med henblik på at betjene ministeren. En række undersøgende journalister undrer sig over, at Journalistforbundets repræsentant i kommissionen ikke har protesteret over forslaget.
»Det er mig uforståeligt, at vores eget forbund ikke har udtalt dissens. Hvis jeg nogensinde har set en grund til at melde mig ud, så ser jeg det nu,« siger journalist på Information Ulrik Dahlin.
Flere af de journalister, Journalisten har talt med, mener, at forbundet har sovet i timen, og at lektor i mediejura på Journalisthøjskolen Oluf Jørgensen er galt på den i denne sag.
Oluf Jørgensen holder dog fast i, at det er nødvendigt, at den nye lov tager højde for, at administrationen i centralforvaltningen er blevet mere kompleks i dag end for 20 år siden.
»Vi har som samfund en interesse i, at embedsmændene kan søge viden og idéer på tværs af ministerier og styrelser. Det er for eksempel vanskeligt at forberede det forestående klimatopmøde ordentligt, når Klimaministeriet, Miljøministeriet og Finansministeriet ikke kan sende en stribe mails rundt uden at risikere, at de havner på forsiden af en avis,« siger Oluf Jørgensen.
Journalist og tidligere medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund Kate Bluhme har siddet som Dansk Journalistforbunds repræsentant i Offentlighedskommissionen. Hun er enig med Oluf Jørgensen.
»Det var efter min opfattelse uden realpolitisk indvirkning, hvis vi udtalte dissens, og derudover ville det også kunne skade vores mulighed for at blive opfattet som seriøse medspillere,« siger Kate Bluhme.
Hun peger på, at der i kommissoriet stod, at der skulle tages hensyn til, at samarbejdet i centraladministrationen har ændret sig.
»Som borger mener jeg også, at det er rimeligt, at man tager hensyn til den måde, det offentlige er organiseret på,« siger Kate Bluhme.
DEN LOGIK UNDRER journalist på Politiken Matias Seidelin, som søgte aktindsigt i Auditørkorpsets vurderinger af, hvad afghanske fanger risikerede at blive udsat for, hvis de blev udleveret til amerikanerne.
»Jeg kan slet ikke forstå argumentet. Hvis ministerier og styrelser har større samarbejde, så er det hele grundlaget for, at pressen kan kontrollere dem, at vi kan få aktindsigt i, hvad de taler om,« siger han.
Kate Bluhme har opbakning fra formand Mogens Blicher Bjerregård, der også peger på, at det var en præmis for kommissionen, at der skulle tages hensyn til, at ministeren skal kunne modtage rådgivning på tværs af myndigheder.
Han ser på udspillet som en samlet pakke, hvor det var bedre, at forbundet sagde ja til at få indflydelse i kommissionen end stille sig udenfor på grund af enkelte punkter i kommissoriet.
»Vi ville ikke have fået indflydelse, hvis vi havde lænet os tilbage og sagt, at vi ikke ville være med. Selvfølgelig kan der være en grænse. Men her var der lagt op til, at vi ville få en offentlighedslov, som tog højde for nogle af de ting, vi har kaldt på i årevis,« siger formanden for DJ.
Han ser gerne, at der i den kommende tid kommer konkrete eksempler på bordet, hvor loven kan give undersøgende journalister problemer.
»Jeg vil opfordre så mange som muligt til at fremkomme med eksempler, så vi kan lave et så godt dokumenteret høringssvar som muligt. Det er ikke sådan, at vi er dumstædige og ikke vil beskæftige os med et område, fordi vi ikke har haft det som et særligt punkt. Hvis det viser sig, at der skal gøres noget særligt her, så ser vi på det,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Man kan frygte, at repræsentanterne for forbundet og dagbladenes forening har opnået nøjagtigt det modsatte af, hvad de hævder at have tilstræbt: De har demonstreret deres villighed til at droppe vigtige principper og til at lade sig drive rundt i manegen af centraladministrationen. Dermed kan de da være sikre på slet ikke at blive taget alvorligt, næste gang de skal forhandle med denne modpart.
Med venlig hilsen, Morten Sørensen
Kære Mogens Blicher Bjerregaard
Vil du ikke være så sød at uddybe og underbygge, hvorfor det - som du er citeret for - var en præmis for offentlighedskommissionen, at paragraf 24 skulle medtages? Hvis man læser den del af kommissionens kommissorium, så vil en almindelig læsning vise, at vel er der tale om, at kommissionen skulle behandle emnet, men en bestillingsseddel var der ikke tale om. Døm selv ved at læse det relevante afsnit af kommissoriet:
’5. Også i myndighedernes praksis har offentlighedsloven på en række områder givet anledning til tvivlsspørgsmål eller spørgsmål om hensigtsmæssigheden af de gældende regler. I den forbindelse kan følgende problemstillinger nævnes: (…)
Efter offentlighedens § 7 er interne arbejdsdokumenter som udgangspunkt undtaget fra retten til aktindsigt. Baggrunden er hensynet til myndighedernes interne beslutningsproces. (…)
I lyset af den udvikling, som der i de senere år har været i centraladministrationens samarbejdsstrukturer – og som bl.a. har medført en øget anvendelse af mere smidige tværministerielle samarbejdsformer samt en øget inddragelse af direktoraters og styrelsers ekspertise i forbindelse med behandlingen af generelle projekter og sagskomplekser – har der undertiden været rejst spørgsmål om, hvorvidt offentlighedsloven fortsat yder den fornødne beskyttelse af hensynet til den interne beslutningsproces, der som nævnt ligger bag den gældende bestemmelse i § 7.’
Også en fagmands læsning bekræfter, at kommissionens medlemmer ikke på forhånd er blevet pålagt et bestemt resultat. Professor Jørgen Grønnegaard Christensen fra Aarhus Universitet har vurderet netop dette afsnit af kommisoriet og udtaler:
»Kommissoriet oplister en række problemer, som kommissionen skal forholde sig til og ræsonnerer eller begrunder så, hvorfor det er problemer. Men kommissoriet siger ikke noget som helst om den konklusion, man forventer. Det siger bare, at der er nogle grunde til at belyse nogle emner.«
Så hvorfor læser du, kære formand for Journalistforbundet, kommisoriet anderledes?
Venlig hilsen
Ulrik Dahlin