Ifølge loven har en gravid ansøger ikke pligt til at nævne sin graviditet. Men hvornår er en fortielse en løgn?

GRAVID. Journalist Line Vaaben Vennekilde søger job på Fyns Stiftstidende. Den yngre Politiken-journalist vil flytte til Fyn med sin familie og har tidligere tilbudt sin arbejdskraft til avisen, der nu har en ledig stilling. I mellemtiden er hun blevet gravid.

Ifølge loven har hun ikke pligt til at fortælle om sin graviditet, men vælger alligevel at være ærlig og opgiver samtidig på forhånd at få jobbet.

»Fra at have gode kort på hånden sad jeg pludselig med sorteper under maveskindet. Jeg ville ikke spilde deres tid og sagde med det samme, at jeg var gravid. For mig er en fortielse af en graviditet meget tæt på en løgn,« siger Line Vaaben Vennekilde.

Til sin egen overraskelse får hun jobbet. Med start seks uger før hun skal på barsel.

Ligebehandlingsloven fastslår, at en arbejdsgiver ikke må vægte oplysninger om graviditet til en jobsamtale, men ifølge Line Vaaben Vennekilde sidder det i baghovedet på de fleste kvinder, at en graviditet ikke er fremmende for karrieren – og da slet ikke i forhold til et jobskifte.

En kvindelig journalist, der ønsker at være anonym, blev for et par år siden indkaldt til en jobsamtale og mente ikke, at en graviditet skulle stå i vejen for et nyt job. Ifølge loven var hun i sin gode ret til ikke at nævne, at hun ved samtalen var 10 uger henne. Men blandt kolleger og venner gjaldt andre, uskrevne regler. Af hensyn til arbejdsgiveren mente de ikke, hun kunne tillade sig at søge nyt job som gravid – og slet ikke undlade at sige det. Journalisten fik kolde fødder og endte med at fortælle om sin graviditet. Det har hun siden fortrudt.

»Jeg kan ikke med sikkerhed vide, om det var derfor, jeg fik afslag. Men jeg er overbevist om, at jeg diskvalificerede mig selv ved at sige det. Emnet hører slet ikke hjemme i en samtale, der kun bør handle om ansøgerens faglige kvalifikationer,« siger hun.

Hun oplever, at mange kvindelige kolleger betragter det som en løgn at fortie en graviditet, og at de derfor undlader at søge nye stillinger i forbindelse med barselsplaner. Og endda også i tilfælde, hvor de ikke er gravide, men kun planlægger at blive det.

 »Det er helt forkert med den form for selvcensur. Det er ikke rimeligt, at vi skal sætte karrieren på standby, fordi vi ønsker at få børn. For mig at se er en fortielse ikke en løgn, men derimod en ret, vi kan vælge at bruge,« siger hun.

Retten til diskretion i forbindelse med graviditet gælder også efter jobsamtalen. En medarbejder har pligt til at give arbejdsgiveren besked tre måneder før fødslen, men ude på medie-arbejdspladserne er der andre forventninger. Under sin første graviditet sad Line Vaaben Vennekilde i et kortvarigt vikariat på et landsdækkende dagblad og fik tilbudt en tidsbegrænset stilling. Samtidig fortalte hun, at hun var gravid. Da kontrakten kom på bordet, var vikariatet skåret ned med to måneder til det tidspunkt, hvor Line Vaaben Vennekilde havde termin. Hun følte sig snydt for et par måneders løn og nævnte det en dag en passant for personalechefen.

»Svaret lød, at jeg jo også havde snydt dem. De vidste ikke, at jeg var gravid, da de tilbød mig jobbet. Det er, som om kvinder, der ikke går rundt med et gravid-skilt på maven fra 10. uge, er nogen snydere. Det synes jeg er betænkeligt,« siger Line Vaaben Vennekilde.

Hun mener, der kører et spil mellem parterne baseret på myter om, hvad den anden kan finde på. Arbejdsgiverne er bange for at blive snydt til at betale for en barsel – og kvinderne for at være dårligt stillet i forhold til jobskifte og karriereforløb.

Ifølge redaktionschef på Fyns Stiftstidende Jan Kristensen er det i hvert fald en myte, at gravide ansøgere automatisk er afskrevet. Han betragter ansættelsen af Line Vaaben Vennekilde som en fremtidsinvestering, men erkender, at nyheden om hendes graviditet fik ham til at overveje ansættelsen en ekstra gang. Det ville være mere praktisk for begge parter, hvis hun kunne indgå i Odense-redaktionen med det samme.

»Jeg ville da lyve, hvis jeg påstod, jeg til enhver tid ville ansætte en gravid journalist. Men vil en redaktion tiltrække yngre journalister, må man indstille sig på, at de får børn,« siger Jan Kristensen.

Hvis det drejede sig om en specifik opgave, der skulle løses her og nu, ville han ikke ansætte en journalist på vej på barsel eller en mandlig ansøger, der ønskede orlov. Men derudover er det gammeldags at betragte en barsel som et problem, mener han.

Alligevel har historien om Fyns Stiftstidendes ansættelse af en journalist med sorteper i maven vakt forbløffelse. Både for Line Vaaben Vennekilde selv og blandt kolleger. En journalistisk medarbejder på Fyns Stiftstidende har ligefrem erklæret sin stolthed over en arbejdsplads, der træffer sådan et valg.

»Alle inklusive mig selv er meget imponerede over min kommende arbejdsgiver. Men hvorfor egentlig? I år 2007 burde arbejdsgiverne vel udelukkende se på ansøgerens kvalifikationer og ikke på, om de kommer til at undvære en medarbejder i en periode,« siger Line Vaaben Vennekilde, der i forvejen er mor til to.

Ligestillingsnævnet har ifølge en ny årsopgørelse for 2006 i flere sager tilkendt godtgørelse til kvinder, der har fået afslag på stillinger alene på grund af graviditet eller barsel. Dansk Journalistforbund har ikke ført den slags sager og har ingen tal på området. Men faglig konsulent og sekretær for ligestillingsudvalget Pia Funder er ikke i tvivl om, at graviditet også på medie-arbejdspladser kan være en hindring for et jobskifte.

»Udsigten til et års barsel gør, at nogle arbejdsgivere siger nej tak til en gravid ansøger. Problemet er, at det er umuligt at bevise, at graviditeten er årsagen til afslaget. Arbejdsgiveren vil jo aldrig bruge de ord i sin begrundelse,« siger Pia Funder.

Ulovlige fyringer af gravide bliver til gengæld med jævne mellemrum til sager i Dansk Journalistforbund. I år har forbundet ført to sager, hvor arbejdsgivere har forsøgt at kamuflere en fyring som en del af en større omstrukturering eller nedskæring. Begge endte med forlig.

Mange medlemmer med planer om familieforøgelse er ifølge Dansk Journalistforbund bekymrede for at miste værdi på arbejdsmarkedet og derfor usikre på, hvornår de bør fortælle en arbejdsgiver om en graviditet. Ikke mindst i en jobsøgningssituation. Dansk Journalistforbund har ingen nedskrevne retningslinjer, men Pia Funder anbefaler generelt kvinder at lade være med at fortælle det, hvis det er i begyndelsen af graviditeten.

 »Det kræver, at de har nerverne til det. Mange har det bedst med ærlighed, og derfor er dette en personlig beslutning og et spørgsmål om ens egen samvittighed,« siger hun og anbefaler medlemmer at søge råd i forbundet og i øvrigt byde ind på alle de stillinger, de har lyst til.

Selv om Line Vaaben Vennekilde er blevet en omvandrende succeshistorie og et levende bevis på, at barsel ikke altid er en hindring for et jobskifte, er hun ærgerlig over, at der stadig er lang vej til ligestilling.

»Ingen bør skamme sig over at have lyst til at sætte børn i verden. Hvis arbejdsgiverne udelukkende fokuserede på kvalifikationerne og målte en kvinde på det, ville vi slippe for alt det spilfægteri.«/

LOV OM LIGEBEHANDLING

• Arbejdsgiveren skal orienteres om en graviditet senest tre måneder før forventet fødsel.
• Under en jobsamtale er ansøgeren ikke forpligtet til at oplyse om en graviditet. Arbejdsgiveren må ikke vægte en oplysning om graviditet.
• Bliver spørgsmålet alligevel stillet, er man ifølge en højesteretsdom i sin gode ret til at svare nej – uanset om man er gravid eller ej.