For at skrive godt kræves der først og fremmest koncentration, ellers sniger fremmedelementer og irritationsmomenter sig ind.

Kan man gå så vidt som til at konkludere, at den vigtigste betingelse for, at den gode tekst kan komme til verden, er, at skribenten i urokkelig grad er koncentreret om opgaven? Måske.

Det gælder om at finde den tilstand, hvor man skriver i sit ansigts sved, men samtidig har en kriblende fornemmelse af fryd og spænding i kroppen. Sjusk ikke, vig ikke! Den fuldkomne fejlfrihed findes ikke, men hverken forsømmelighed eller flakkende opmærksomhed har noget at gøre, hvis teksten skal stå så stærkt, at læseren holdes fast og umuligt kan slippe den med øjne, tanker, sanser.
Skribenten skal ramme den perfekte koncentration. Det er som at meditere og gennemføre et maraton – på én gang. Ingen har sagt, det er nemt, men det er måske heller ikke så uoverkommeligt, som det umiddelbart virker.

Pointen er og bliver, at åndsfraværelse kan ødelægge enhver tekst. Læseren irriteres og ledes væk fra teksten frem for at være indfanget af denne. Der var en historie i Jyllands-Posten, som træffende illustrerer, hvor vigtig koncentrationen er. "På besøg i haremmet" hed den, og læseren blev inviteret med på et spændende besøg hos en eksotisk stamme i det vestlige Cameroun. Et miljø med masser af kolorit, opsigtsvækkende personer og et væld af bloddryppende anekdoter.

Så langt, så godt. Men med ét går det galt, idet vi introduceres for en særlig lokalitet: "Foran i den åbne gård findes en lille indhegnet gravplads, og en bronzestatue af Kong Njoya siddende på en stejlende hest iført krigsudstyr og med trukket sabel fuldender billedet af en afrikansk pendant til Christiansborg og rytterstatuen af Frederik VII."

Hvad sker der her? En fuldstændig malplaceret association får uhindret lov til at invadere teksten. Rytterstatuen af Frederik VII? Jamen, den danske konge er ikke iført krigsudstyr, han har overhovedet ikke trukket sablen, og hesten stejler på ingen måde under ham. Skribenten kan umuligt have set dette billede for sig. Det er bare noget, han skriver.

Koncentrationen er væk – og, pist, det samme er læseren.

I denne klumme leder Anders Rou Jensen efter grus og perler i det journalistiske sprog.
Han fokuserer på de stiltræk og udtryksmåder, der skiller den stærke tekst fra den slappe.
Anders Rou Jensen er journalist, forfatter og medindehaver af kursus- og foredragsvirk-somheden Befri Din Skrivning.