Sort på hvidt: Stjerner

Stjernejournalistik findes. Altså, den form for journalistik, hvor det er den simple tilstedeværelse af mere eller mindre kendte navne i teksten, der trækker hele læsset. En historie kan gå helt af sig selv, hvis den er udstyret med tilstrækkelig stjernekraft.
29.04.2009 · 08:13

Stjernejournalistik findes. Altså, den form for journalistik, hvor det er den simple tilstedeværelse af mere eller mindre kendte navne i teksten, der trækker hele læsset. En historie kan gå helt af sig selv, hvis den er udstyret med tilstrækkelig stjernekraft.

Det viser den bærende bagsidehistorie, som B.T. den 3. april i år havde om "realitystjernen" Sidney Lee.
Det er en historie, som er så ufatteligt sjusket skrevet og redigeret, at den synes båret af en tyrkertro på, at alene navnet Sidney Lee kan gøre underværker. Lee er kendt - og, som der står, især "kendt for at gå i gulvet mod Tøfting ved Gus Hansens bokseturnering". Hovedindholdet i historien er, at bemeldte Sidney Lee ifølge Se og Hør engang har medvirket i nogle pornooptagelser. Nu tygger B.T. lidt drøv på historien, men kan slet ikke finde ud af, hvad det er, man vil fortælle. I underrubrikken hedder det: "Realitystjernen Sidney Lee er flov over pornobilleder." Mens selve brødteksten afslutningsvis konkluderer: "Men selvom Sidney er lidt skuffet over, at billederne er i Se og Hør, så går det ham ikke på."
Det er to udsagn, der umuligt kan forenes. Men det er lige meget. Det er også lige meget, at historien er skrevet så ubehjælpsomt, som den er. For eksempel med sætninger som disse: "De viser en 22-årig Lee, som står i, hvad der vist kun kan kaldes forskellige knaldestillinger med en kvinde, som bliver kaldt rødhårede Karina" og "Veninden fra strippermiljøet og Sidney mistede kontakten i 2002, et år efter at billederne kom til verden, og hun kan derfor heller ikke hjælpe ham."
Når det er lige meget, er det, fordi der overhovedet ikke behøver at være nogen fortælling tilbage. Fortællingen er nemlig opløst. Postmodernismen har sneget sig ind i petitjournalistikken, og alt kan lade sig gøre. I hvert fald så længe, journalisten har et navn at hænge teksten op på. Dette navn kan eksempelvis være Sidney Lee. Resten er en leg. Journalisten og redaktionssekretæren holder fri, og teksten skriver sig selv - komplet med sjusk, ubehjælpsomheder og selvmodsigelser. •

∞ I denne klumme lader vi Anders Rou Jensen gå på jagt efter grus og perler i journalistikken. Han fokuserer på de virkemidler, stiltræk og udtryks-måder, der skiller den stærke tekst fra den slappe.

 

Magasin: 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10