At anvende ironi i en tekst indebærer en stor risiko for, at mening og budskab tilsløres. Hvad var det for eksempel, Jesper Langballe ville sige om muslimske fædre?

Det er ikke for at være ironisk, men Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti er en stor intellektuel begavelse. Dette er heller ikke noget, jeg skriver for at blande mig i den politiske polemik. Det er blot en konstatering i forlængelse af, at der nu er opstået fornyet røre om et par sætninger, som Langballe skrev i Berlingske Tidende for snart et halvt år siden.

Kære læser, vær beredt, her kommer ordene: "Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) – og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt."

Det er på baggrund af disse ord, at rigsadvokaten netop har besluttet at indlede en sag mod Langballe om en mulig overtrædelse af den såkaldte racismeparagraf. Det ser jo nemlig ud til, at han her fremsætter nogle uhyrlige påstande om disse muslimske fædre, og hermed skulle sagen jo være ganske klar.

Eller er den det? Det er her, ironien og spotten kommer ind i billedet. Der er nemlig et enkelt udtryk i Langballe-citatet, som synes at forvandle hele tonen og karakteren i budskabet, så det netop ikke dunkes i jorden som en firkantet forhammer, men snarere listes ud som en glat ål. Det er udtrykket, at de muslimske fædre "nøjes med at slå døtrene ihjel".

Læs det igen – uden fordomme eller partipolitiske præferencer. På sine egne præmisser er der tale om en mesterlig, meget absurd og urkomisk ironi, idet Langballe her ridderligt og indigneret bryder sin lanse for en flok muslimske medmennesker, der beskyldes for at voldtage deres døtre: "Nej, nej – de begrænser sig til at myrde dem."

Men en glat ål er vanskelig at styre, og som virkemiddel i en tekst ender ironien ofte som et tveægget sværd. Derfor er der vel ingen, der er i tvivl om, hvad Langballe i virkeligheden mener?

Under alle omstændigheder: Ifølge www.denstoredanske.dk karakteriserer det netop ironiens latter, at den er'intellektuel' og aldrig 'hjertelig'.

I denne klumme leder Anders Rou Jensen efter grus og perler i det journalistiske sprog.
Han fokuserer på de stiltræk og udtryksmåder, der skiller den stærke tekst fra den slappe.
Anders Rou Jensen er journalist, forfatter og medindehaver af kursus- og foredragsvirk-somheden Befri Din Skrivning.