search

Sort på Hvidt: Sangen om Larsen

Hvordan griber man et interview med en personlighed som Kim Larsen an? På forhånd synes der kun at være to udgange på opgaven - enten ender man med en tekst af romanstørrelse eller serverer endnu et dødfødt portræt fra klichefabrikken om 'Lune Larsen'.

Hvordan griber man et interview med en personlighed som Kim Larsen an? På forhånd synes der kun at være to udgange på opgaven – enten ender man med en tekst af romanstørrelse eller serverer endnu et dødfødt portræt fra klichefabrikken om 'Lune Larsen'.

Den tredje mulighed er, at skribenten simpelthen åbner øjne, ører og sind og er fuld af kvalificeret nysgerrighed over for det menneske, hun står ansigt til ansigt med. Her og nu. Det var dette, der skete i et fint og levende portræt af Kim Larsen i Herning Folkeblad. Allerede indledningen var lovende: "Man hører stemmen, længe før man ser fjæset. Kim Larsen er veloplagt og legesyg. Glad."

Siden synes selve mødet at udspille sig som den slags leg, der også er præget af dyb alvor og koncentration. Af skribentens fulde nærvær. Ikke som udslag af selvoptagethed eller selvpromovering, men som et tydeligt vandmærke i teksten, der af den grund fremstår så dugfrisk og indbydende.

Det går slag i slag. Kim Larsen knapper " dagens første pilsner op" og tænder naturligvis en smøg. Men herefter er det, som om tingene begynder at udvikle sig og danne en sammensat og stemningsfuld portrætskitse. Larsen taler henført om sin "dame" (ikke sin kone, hustru eller kæreste), der kysser så godt: "Jeg kan ikke fordrage, når en kvinde lukker øjnene, når man kysser hende, for man skal se ind i hinandens sjæl – og sjælen sidder i øjnene lige over kysset."

Han springer op "og kommer tilbage med to glas portvin. Skål!". Det bliver ved med at udvikle sig. Larsen taler om sin tro, om stjernehimlen, citerer den 23. salme fra Salmernes Bog og konkluderer: "Det sidste er det bedste – hør bare her: I herrens hus skal jeg bo gennem lange tider." Han iler videre til Shakespeare – Hamlets dødsscene: "Good night sweet prince. Hjuu, så kan det ikke blive smukkere."

Beviset er klart: "Øjnene løber i vand, og Kim Larsen skutter sig lidt under den sorte trøje." Det er forbi – det siger sig selv, smukt og naturligt: "Vi slutter her. Der er ingen grund til at fylde rummet med flere ord."

I denne klumme leder Anders Rou Jensen efter grus og perler i det journalistiske sprog.
Han fokuserer på de stiltræk og udtryksmåder, der skiller den stærke tekst fra den slappe.
Anders Rou Jensen er journalist, forfatter og medindehaver af kursus- og foredragsvirk-somheden Befri Din Skrivning.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen