search

Sort på Hvidt: Polemik

At deltage i den offentlige pennefejde kræver kampgejst, men rent sprogligt skal temperamentet tøjles og målrettes med præcision.

At deltage i den offentlige pennefejde kræver kampgejst, men rent sprogligt skal temperamentet tøjles og målrettes med præcision.

Debat er godt, og god debat er bedre. Der kræves en speciel sprogtone, måske endda ikrafttrædelsen af et særligt beredvilligt temperament, hvis man vil kaste sig ud i den offentlige polemik, som denne kommer til udtryk i diverse ledere, kommentarer og debatindlæg. Som opinionsdanner skal man i selve sprogtonen på én gang demonstrere skarphed, harme og retfærdighedssans. Man har jo ret. De andre har uret – og nu gælder det for alt i verden om at overbevise dem om det korrekte standpunkt.

Men faldgruben er lige så indlysende som forudsætningen. Nemlig at skribenten lader sig rive så meget med af sin egen indignation og sandhedstrang, at vedkommende ender med at feje benene væk under sig selv og svække sine argumenter.

I en leder i dagbladet Arbejderen var der netop sådan et tvivlsomt overtryk i den hvasse sprogtone på spil. Den grundlæggende intention forekom ellers rimelig og relevant. En ny rapport fra WHO fortæller, at gennemsnitsalderen globalt set er steget næsten to år i løbet af de seneste 10 år. Men lederen påpeger så problemerne: Dels fordelingen af den danske ulandsbistand, dels at krige, som i Irak og Libyen, fører til fald i levealderen.

Men i selve argumentationen slår det klik, fordi harmen stiller sig i vejen og bliver rettet mod alt og alle. Om konklusionen i WHO's rapport hedder det således: "Det er en glædelig nyhed, for der er vel ikke nogen rettighed, der er vigtigere end retten til livet, når man har fået det. Den holdning skal ingen politiker tage fra os med deres misbrug af ord som ældrebyrde i den hjemlige politiske og økonomiske debat."

Hu-hej, hvor det går. Men hvad er det egentlig, der står – ord for ord. Der vrøvles om retten til livet, for denne menneskeret handler ikke om levealder, men om værn mod livets berøvelse. Og holdninger kan aldrig nogensinde blive 'taget fra' noget menneske. Spørg Galilei. Han sværgede i 1633, at jorden stod stille. Men hviskede, så vi stadig kan høre det i dag: "Men den bevæger sig nu alligevel."

– Anders Rou Jensen er journalist, forfatter og medindehaver af kursus- og foredragsvirksomheden Befri Din Skrivning.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen