Sort på Hvidt: Ordets magt

Da det stod klart, at de to personer, som for nylig blev sigtet for terrorplaner mod danske mål, havde gået på den samme militærkostskole i Pakistan, besluttede Jyllands-Posten sig for at aflægge stedet et besøg.

Da det stod klart, at de to personer, som for nylig blev sigtet for terrorplaner mod danske mål, havde gået på den samme militærkostskole i Pakistan, besluttede Jyllands-Posten sig for at aflægge stedet et besøg.

Ganske vist er det 30 år siden, de to mænd gik ud af Cadet College i byen Hasan Abdal, men måske var der alligevel noget spændende at finde.

Der var i hvert fald en "stedfortræder for den travle viceskoleinspektør", som journalisten kunne tale med. Et citat af denne stedfortræder udgør artiklens rubrik – og er samtidig anvendt som forsidehenvisning til historien: "Vi uddanner normalt ikke terrorister". Der er noget interessant på færde her, og det udøver nærmest umærkeligt sin store virkning på læseren. For hvis stedfortræderen i stedet kategorisk havde udtalt "Vi uddanner ikke terrorister her", er der næppe tvivl om, at sætningen ikke havde samme værdi som blikfang.

Det er altså det uskyldige ord "normalt", der medfører den afgørende forskel. Anvendt som i citatet og i overskriften er det nemlig, som om stedfortræderen forklarer, at selv om Cadet College almindeligvis ikke uddanner terrorister, så sker det dog en gang imellem.

Militærkostskolen oplærer, skoler og træner nu og da fanatiske muslimske bombemænd. Det siges aldrig direkte i teksten, men ligger som en velturneret antydning mellem linjerne, så historien præcist kan pirke til en stemning af frygt og sensation. Eller som der står et andet sted i teksten: "Meget tyder på, at skolen selv har udklækket to terrorister inde bag murene." Udklække – det er et ord, som både kan betyde "at færdiguddanne" og giver ubehagelige associationer til "udklækningsanstalt".

Forsigtigt, ord for ord, virker det altså, som om skribenten og avisen her er ved at omforme den sagesløse kostskole til en veritabel terrorist-rede. Underligt og betænkeligt. Både fordi hele miseren sandsynligvis skyldes, at stedfortræderen har udtalt sig på et mangelfuldt engelsk. Og fordi stedet jo kunne være interessant at besøge og rapportere fra, som det er – i virkeligheden.

I denne klumme leder Anders Rou Jensen efter grus og perler i det journalistiske sprog.
Han fokuserer på de stiltræk og udtryksmåder, der skiller den stærke tekst fra den slappe.
Anders Rou Jensen er journalist, forfatter og medindehaver af kursus- og foredragsvirk-somheden Befri Din Skrivning.

0 Kommentarer