search

Sort på Hvidt: Koks i metaforerne

Metaforer bør bruges med varsomhed. De har potentiale til at udvande, forplumre og i værste fald latterliggøre tekstens indhold.

Metaforer bør bruges med varsomhed. De har potentiale til at udvande, forplumre og i værste fald latterliggøre tekstens indhold.

Forfatteren, poeten og sprogmennesket Per Højholt udtalte engang, at kun en tåbe frygter ikke en metafor. Det er vise ord. Højholt mente endvidere, at man kun kan kritisere den altid lunefulde metafor ved at anvende andre metaforer. Det er også korrekt, men så begynder det selvfølgelig efterhånden at blive en anelse spidsfindigt.

Lad os derfor tage en konkret tekst. En tennis-tekst. Den stod i Børsen, havde rubrikken "Tennis i modvind" og handlede ganske enkelt og oplysende om, at den noble ketchersport siden 1990 har mis-tet halvdelen af sine registrerede medlemmer i Danmark.
Det kan jo være en ganske interessant nyhed at bringe videre – især når den kædes sammen med den kendsgerning, at landets fitnesscentre i den tilsvarende periode har markeret sig med et mere fleksibelt alternativ til motionstrængende danskere.

Men den relativt korte tekst var desværre gennemtrængt af en håndfuld metaforer – eller billedlige omskrivninger – som virkede helt formålsløse og afmægtige. De var alle hentet fra tennisverdenen, og så kender læseren allerede med stor sikkerhed det noget flove resultat. Ellers kommer det her.

Tennis har "mistet serven" i forhold til andre idrætsgrene. For tennisforbundet gælder det nu om at finde ud af, hvordan sporten igen "kan få serveesset". Men samtidig skal tennissporten bestræbe sig på at "få en meget stærkere baghånd, hvis den ikke skal slås helt ud af banen". For i øjeblikket har tennis "mistet grebet om medlemmernes ketcher".

Men hvor den gode og originale metafor netop overrumpler, udvider, beånder og begaver – som tekstens usynlige lugtesalt – der virker dårlige metaforer blot irriterende og risikerer dermed let at give et signal om, at skribenten slet ikke tror på sin egen historie. Sådan skulle det nødigt gå.

I sandhed: Kun en tåbe frygter ikke metaforen. Den skal behandles med respekt og varsomhed og med sprogøret helt slået ud. Så kan det ske, som Per Højholt skrev: "Blitz over alfabetets syreregn". Mindre kan selvfølgelig også gøre det – anyone for tennis?

I denne klumme leder Anders Rou Jensen efter grus og perler i det journalistiske sprog. Han fokuserer på de stiltræk og udtryksmåder, der skiller den stærke tekst fra den slappe. Anders Rou Jensen er journalist, forfatter og medindehaver af kursus- og foredragsvirk-somheden Befri Din Skrivning.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen