search

Sort på hvidt: Jetlag

Følelsesladede formuleringer forbliver ren overflade, hvis ikke skribenten sørger for at få sjæl og indlevelse med.

Følelsesladede formuleringer forbliver ren overflade, hvis ikke skribenten sørger for at få sjæl og indlevelse med.

Visse tekster kan være præget af hastværk, og det er ofte en uundgåelig konsekvens, når arbejds- og tidspresset sætter ind. Deadline er jo altid lige nu. Noget andet er den type tekster, som synes at være skrevet i al hast, fordi skribenten derved tror at kunne overføre sine følelser og indtryk direkte til det skrevne. I ét hug, frisk fra fad. Det kan lade sig gøre med et vellykket resultat, men det er en drabelig øvelse, fordi selv den spontane eller helt umiddelbare skriveproces har brug for retning, tyngde, centrum for at virke overbevisende og helstøbt.

Hvor let det kikser og klasker sammen rent sprogligt, blev demonstreret af en bagsidetekst, en slags polemisk klumme, i Ekstra Bladet, som i et fræsende opskruet tempo fyrede den ene bredside efter den anden af mod Palads Biografen i København.

En tilsyneladende harmdirrende tekst, hvor alle de mest forudsigelige, primitive virkemidler uden blusel var bragt i anvendelse. Af og til i samme sætning – som når der for eksempel blev skrevet: "Hvis det her er et palads, har jeg sgu ondt af de konger og dronninger, der er tvunget til at bo i sådan et!" Hvor man bemærker både bandeordet 'sgu' og det udråbstegn, som i løbet af den relativt korte tekst (481 ord) fik følgeskab af tre andre.

Der er i det hele taget en uheldig overvægt af mundtlighed i teksten. Men selv om skriftsproget selvfølgelig sagtens kan indoptage træk fra talesproget og derved vinde i livlighed og nærhed, går det galt, hvis den skrevne teksts grundlæggende slidstyrke og modstand ofres i farten. Hvad man oplever som læser, er en skribent, der halser af sted og laver et frygteligt postyr, men som slet ikke har fået sin sjæl med.

For det er heldigvis konklusionen. Hvis der ikke bag al larmen og alle fagterne er en sand kerne af indlevelse og sansning, af en blot minimal tøven, koncentration og refleksion, vil indignationen aldrig blive andet end påtaget og udvendig. "Øl, smøg, luft og fred – nu, for helvede!", lyder det i teksten. Så er det sagt. Næste gang bør det skrives.

Anders Rou Jensen er journalist, forfatter og medindehaver af kursus- og foredragsvirksomheden Befri Din Skrivning.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen