search

Sort på Hvidt: For meget

Grænsen mellem den effektfulde og den urimelige overdrivelse er hårfin. I sidstnævnte tilfælde bliver helhedsindtrykket direkte utroværdigt.

Grænsen mellem den effektfulde og den urimelige overdrivelse er hårfin. I sidstnævnte tilfælde bliver helhedsindtrykket direkte utroværdigt.

Der var nogle hektiske dage, hvor alle ville tale med Kenneth Plummer og have hans kommentarer. Også Ekstra Bladet var på jagt – tilsyneladende udrustet med de bedste intentioner: "Ekstra Bladet er taget til hans hjemadresse for endnu en gang at give ham mulighed for at fortælle sin version af alle de historier, vi de seneste dage har skrevet (…)."

Det lyder smukt og ædelt. Det viser sig dog desværre, at det er umuligt at få Plummer i tale. I sin døråbning meddeler denne, at han udelukkende vil citeres for, "at det, jeg har oplevet de seneste dage fra jer, det har været det mest uanstændige, jeg nogensinde har oplevet i mit liv".

Den slags skaber jo hverken historie eller nyhed, og derfor ville det mest oplagte have været, at der aldrig var blevet skrevet en linje fra udflugten til Plummers bopæl. Men det blev der. 15 linjer og 233 ord. Med en tilgang, hvor det fra start til slut stod klart, at det udelukkende gjaldt om at sætte Plummer eftertrykkeligt i gabestokken. Allerede i rubrikken gik det løs: "KENNETHS STORE HUS: Plummer hygger sig på bjerget". Og straks i selve teksten blev dette hus ikke blot karakteriseret som en "knaldhytte", men også som "et magtmonument" – i skarp kontrast til de omkringliggende huse, der minder om "små paphytter".

Tendensen i dette portræt af Plummer er tydelig. Han er en mægtig mand, der er ved muffen, men som har mistet jordforbindelsen og ikke er på bølgelængde med den jævne befolkning. Hans hus står ligefrem og "lyser op i mørket", og på hoveddøren bemærker skribenten "den gyldne dørhammer". Hvilket rigt og indbildsk svin!

Dette portræt er presset til det yderste for at miskreditere Plummer. Det er ren overdrivelse, og overdrivelse kan fremme forståelsen. Men det udarter her til overkill – til urimelig overdrivelse. Og intet sted er det tydeligere end i beskrivelsen af Plummers hoveddør: "På døren troner et kæmpe dørskilt, så ingen er i tvivl."

Men et dørskilt, en ting, kan jo slet ikke "trone" – i hvert fald kun i hænderne på en overdesperat skribent.

Anders Rou Jensen er journalist, forfatter og medindehaver af kursus- og foredragsvirksomheden Befri Din Skrivning.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen