Sort på hvidt: Energi

I USA er alt muligt, siger myten. Det er pionerånden, der gør det. Selvfølgelig kan det også lade sig gøre at opfinde en ny generation af bio-brændsel, som er baseret på alger og græs. En journalist fra Berlingske Tidende drog ud i den amerikanske virkelighed for at opsøge forskerne og ildsjælene bag denne store drøm.

I USA er alt muligt, siger myten. Det er pionerånden, der gør det. Selvfølgelig kan det også lade sig gøre at opfinde en ny generation af bio-brændsel, som er baseret på alger og græs. En journalist fra Berlingske Tidende drog ud i den amerikanske virkelighed for at opsøge forskerne og ildsjælene bag denne store drøm.
Disse igangsættere er ikke til at styre. De er ved at sprænges af virkelyst og tro på sagen. "Bare vent og se – det bliver virkelig stort, det her," jubler en af dem.
Hele reportagen vibrerer på denne smittende og oplysende måde. Fordi skribenten har fundet en fin balance mellem sit videbegær og sin åbenhed for de mennesker, han møder på sin vej. En af disse bliver beskrevet som "en yderst entusiastisk udviklingsdirektør", men det er slet ikke nødvendigt.
Det er tilstrækkeligt at citere ham for hans illustrative resumé af klimaproblematikken: "Engang i fortiden sugede en plantes blade gennem fotosyntesen solens energi og derved kulstof i sig. Om efteråret faldt bladene af, landede på jorden, og blev langsomt trukket længere og længere ned i jorden – og efter millioner af år er bladene, som var fyldt med kulstof, blevet til olie, som vi pludselig trækker op og brænder af, så kulstoffet blandes med ilt og skaber CO2."
I et glimt ser læseren miseren for sig.
Der optræder også en chefkemiingeniør i teksten. Læseren får det indtryk, at hun slet ikke vil give slip på reporteren, før hun har overbevist ham om energihistoriens kommende vingesus: "Hun beder mig vente, løber ind på sit kontor, kommer tilbage med udskrift af et kort over USA, der placerer 36 virksomheder, spredt ud over hele landet, som er i gang med at udvinde bio-brændsel."
"Det er til at blive helt høj af at tænke på," udbryder kemiingeniøren.
Sådan er det også at læse historien. Eller som en doktor i kemi siger til skribenten, idet han viser denne en vigtig kemisk formel: "Kan du ikke se det? Det er smukt, ikke sandt? Og enkelt?".
Formlen ligner volapyk, men læseren overgiver sig. Amerikansk gåpåmod – det er sådan, det er. •

 

∞ I denne klumme lader vi Anders Rou Jensen gå på jagt efter grus og perler i journalistikken. Han fokuserer på de virkemidler, stiltræk og udtryks-måder, der skiller den stærke tekst fra den slappe.

 

0 Kommentarer