search

Sort på Hvidt: Energi og unøjagtighed

Nerve og engagement kan gøre glimrende ting for en tekst, men rummer også en risiko for det upålidelige.

Nerve og engagement kan gøre glimrende ting for en tekst, men rummer også en risiko for det upålidelige.

Der er af og til tekster, som synes at springe selvlysende op fra siden, fordi de er skrevet med en sjælden energi. En sådan tekst var et portræt i Information af skuespilleren Julia Roberts. Inspireret, engageret – og problematisk.

Selve kernen i portrættet af Roberts' udseende lå i følgende passage: "Julia Roberts er en klassisk skønhed med et dramatisk twist. Hun er høj og ufødedygtigt ranglet. Der er noget overdimensioneret ved hendes ansigt, ved de store øjenbryn, den markerede åre i panden og det klaverlange tandsæt, og så er der signaturgrinet – æselvrinsket – som gør hende næsten utæmmelig. Men kun næsten. For når hun smiler, og når hun kaster med det røde (eller brune eller blonde) hår, og når hun kurrer med sine mørke øjne, så er hun den mest smeltende romantiske drøm."

Det er vældigt godt set og sanset – og skrevet med en rasende veloplagt aggressivitet – men ved en nærlæsning bliver det for upræcist, for vaklende.

For det første er der de uheldige ordvalg. Det er umuligt at 'kurre' med øjnene. Og hvad er der med dette tandsæt? Roberts har næppe flere tænder end andre mennesker, men der tales om hendes "klaverlange tandsæt". En mærkværdig målestok. Associationen har selvfølgelig noget med tangenter og klaviatur at gøre, men forbliver her uforløst.

Værre er det dog, at portrættet bliver så tendentiøst, at skribentens antipati skinner for stærkt igennem og gør resultatet upålideligt. Der ligger allerede et tilløb i signalementet af Roberts som "ufødedygtigt ranglet", men helt galt går det i karakteristikken af skuespillerens grin – "æselvrinsket". Helt pedantisk er det heste, og ikke æsler, der vrinsker. Men at skrive "hestevrinsket" havde næppe været stærkt og nedsættende nok.

For ned med nakken skal hovedpersonen. Allerede rubrikken siger det: "Julia Roberts' blævrende kerne". I selve teksten tales der dog om "en bævende skønhed". Der er stor forskel på 'at blævre' og 'at bæve'. Søren Kierkegaard skrev dybt filosofisk om "Frygt Og Bæven". Julia Roberts, derimod, har åbenbart en kerne som en budding.

Anders Rou Jensen er journalist, forfatter og medindehaver af kursus- og foredragsvirksomheden Befri Din Skrivning.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen