search

Sort på Hvidt: Antydningens kunst

Antydninger kan nogle gange give et stærkere indtryk end brug af helt nøjagtige metermål, viser artikel fra Viborg Stifts Folkeblad.

Antydninger kan nogle gange give et stærkere indtryk end brug af helt nøjagtige metermål, viser artikel fra Viborg Stifts Folkeblad.

Det var en hjertegribende og følelsesladet sag, der var oprullet i Viborg Stifts Folkeblad, og rubrikken var ét stort udråbstegn: "Mor bortførte sin datter".

Historien viste sig at handle om to temmelig unge forældre og deres 10 måneder gamle datter, Mercedes. Forældrene var blevet uenige, kunne ikke finde ud af at bo sammen længere. Forældremyndigheden over datteren var de fælles om, men det var faderen, der var såkaldt bopælsforælder. Nu bor den lille pige der ikke mere. En dag blev hun hentet i dagplejen af sin mor og sin mormor, og siden har faderen ikke set hende.

Viborg Stifts Folkeblad havde talt med den ulykkelige far og hans chokerede forældre.
"Jeg vil gøre alt for at få Mercedes igen. Alt.", forklarer den desperate og fortvivlede mand.

Det er en sag, der juridisk set er svær at rede ud, men følelserne i den er selvfølgelig stærke og medrivende. Derfor bliver det også interessant, når Folkebladet refererer faderens udtalelser om de bekymrende forhold hos barnets mor: "Hun holdt fest tre-fire gange om ugen. Der blev både drukket alkohol og taget stoffer i nærheden af barnet".

Det er jo et ganske særligt miljø, der her ridses op. Men det bemærkelsesværdige er, at der hverken tales om, at Mercedes er havnet i et misbrugermiljø, eller at hendes mors tilværelse er præget af misbrug. I stedet anvendes et udtryk, der skaber nogle anderledes knivskarpe og sanselige billeder.

Misbruget fandt sted "i nærheden af barnet". I det samme rum som den intetanende Mercedes, der i historiens indledning er beskrevet så rørende og charmerende. Der er en forfærdelig kontrast mellem det lille barns fundamentale aura af uskyld og urørlighed og så et ukontrollabelt, truende fordærv, som kommer tættere og tættere på.

Hvor tæt på? Det er en næste genial antydningens kunst, der kommer til udtryk med brugen af "i nærheden af". Ikke for vagt. Og ikke for koncist. For det hele var jo faldet til jorden, hvis der direkte var sat et nøjagtigt metermål på – 1,5 meter, 2 meter, 3,1 meter fra barnet.

I denne klumme leder Anders Rou Jensen efter grus og perler i det journalistiske sprog.
Han fokuserer på de stiltræk og udtryksmåder, der skiller den stærke tekst fra den slappe.
Anders Rou Jensen er journalist, forfatter og medindehaver af kursus- og foredragsvirk-somheden Befri Din Skrivning.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen