Anmeldelse. Hvordan Journalisten kan have en mand som Lars Bech som anmelder af fotobøger, er mig en gåde. Lars Bech har tydeligvis ingen dybere indsigt, der gør ham i stand til blot at kategorisere de værker, han anmelder.

Det, der bringer mig til tasterne, er, at han i sin anmeldelse af Jakob Carlsens "Outcast" sammenligner den med min bog fra 2000 "Solomons House" og skriver: "den er på fuldt niveau med den fotojournalistiske klassiker "Solomons House" af Henrik Saxgren".

Nu ønsker jeg kun Jakob Carlsen al mulig succes (han var min assistent i midt-90'erne), men når Lars Bech sammenligner vores to bøger, må jeg protestere.
Det er som at sammenligne pærer og bananer.

Jacob Carlsens har foretaget syv rejser til Indien, Pakistan, Bangladesh og Nepal i sin undersøgelse af vilkårene for 250 millioner kasteløse i Sydøstasien. (Indien alene dækker cirka tre millioner kvadratkilometer). Det er der kommet en meget flot og relevant bog ud af, og hans store indsats fortjener kun anerkendelse. Jeg har intet dårligt at sige om den bog!

Min bog, "Solomons House" (på dansk: "Landet uden fædre"), er også i sort/hvid, og menneskene på billederne er også fattige, men så hører alle ligheder også op. "Solomons House" har rødder i en helt anden fotografisk genre, som er dokumentarisk i sit udgangspunkt og har nærhed som ambition.

I min bog bevæger jeg mig inden for det samme lille område på mindre end en kvadratkilometer, og de 30-40 piger, der hovedsageligt optræder i mine billeder, kender jeg ikke alene på navn, vores relation var så tæt, at de flere gange hentede mig i lufthavnen, når jeg ankom fra Danmark.

I sammenligning med Jakob Carlsens bog, der forholder sig journalistisk til en problemstilling i et område af verden, der omfatter et par milliarder mennesker, er min bog vel nærmest at betegne som et familiealbum.
Så at sammenligne disse to bøger, selv om hensigten kun er positiv over for mig, er simpelthen dårligt anmelderhåndværk.

Det vildleder læseren i stedet for at kvalificere læseren, som vel er anmeldelsens fornemste formål.
Men Lars Bech er af en eller anden grund en meget skattet kommentator af fotografi, selv om hans primære interesse måske kan aflæses af hans byline: Lars Bech, Partner.

Ikke fotojournalist, ikke dokumentarfotograf, ikke billedkunstner.
Lars Bech ser nemlig fotografi som en vare. Mærkeligt, at Journalistens læsere må nøjes med ham.

– Henrik Saxgren, fotograf

SVAR 1. Kære Henrik. At du taber besindelsen over, at jeg skriver, at Jakob Carlsens bog "Outcast" er på niveau med din bog "Solomons House", er pinligt og viser, at du ikke har forstået teksten.

Du fejlfortolker. Måske skal du læse anmeldelsen igen? Men den har tilsyneladende ramt dig lige der, hvor det gør mest ondt. Dit selvbillede. Dit ego.
Siden jeg her i Journalisten kaldte det tocifrede millionprojekt "Danmark under forandring" et fotografisk Titanic, hvilket mange gav mig ret i, har du været sur.

Når jeg siger, at Jakob Carlsens "Outcast" er på niveau med din "Solomons House", er det ikke en sammenligning af to bøgers indhold. Det er to vidt forskellige fortællinger. Intet sted skriver jeg det. Jeg stiller dem op på samme betydningsfulde fotojournalistiske boghylde. Men det forstår du ikke. Det er selvfølgelig også over 40 år siden, du gik ud af folkeskolen i Randers.

Det er sjovt, for jeg har ellers modtaget mange positive tilkendegivelser fra andre, der mener, at anmeldelsen er smuk og velskrevet. Også fotografer fra din generation.

Du skriver, at "jeg ser fotografi som en vare". Ikke et eneste sted forholder jeg mig til, at Jakobs bog er en vare.
Så hvad bygger du din påstand på – ud over at der står 'partner' i en byline? (Det er Journalistens redaktion, der har skrevet det.)

Henrik, det er de færreste, der kan leve af kunstlegater og fonde, hvad enten man som dig er uddannet reklamefotograf fra Randers i 1974, eller som jeg er uddannet bachelor i fotojournalistik i 2001. Du har selv lavet fire fotobøger på 40 år. Hvad har du egentlig levet af indimellem? Jo, du har solgt billeder, startet billedbureau, haft udstillinger og skrevet lærebogen "Tid". Og så har du undervist.

Jeg husker stadig, at du tog en ung elevs billede og rev det i stykker foran hele klassen, i et misforstået pædagogisk øjeblik. Og råbte, at det lignede noget taget af portrætfotografen i Herlev.

Jeg synes, du på dine gamle dage lyder som et egocentreret og elitært menneske. Det er ærgerligt, for det klæder dig ikke. Måske trænger du bare til en krammer.

Med hensyn til bylinen, kunne der også have stået:

Lars Bech, bachelor i fotojournalistik
Ekstern lektor i fotojournalistik
Medlem af DJ's censorkorps
Registreret i den danske encyklopædi

SVAR 2. Journalisten sætter stor pris på Lars Bechs anmeldelser, som vi synes er velskrevne, skarpe, kompetente og respektfulde i forhold til det, de anmelder.

Vi har aldrig haft grund til at betvivle Lars Bechs indsigt eller integritet. Tværtimod. Vi hilser selvfølgelig også kritik og debat om anmeldelserne velkommen.

Det er desuden, som Lars Bech selv skriver, redaktionen som har skrevet "partner, Das Büro" i Lars Bechs byline.

Med venlig hilsen Øjvind Hesselager, redaktør