Billeder af desperate mennesker, der strømmer til Europa, fylder for meget i medierne lige nu. I stedet for de dramatiske billeder burde medierne give mere plads til den bekymring, tilstrømningen af udlændinge skaber i befolkningerne i Danmark og i resten af Europa.
Det siger borgerlig blogger, præst og tidligere journalist Sørine Gotfredsen i Journalistens fjerde artikel om mediernes dækning af flygtningekrisen.
»De billeder bliver overdyrket. Det gør den slags katastrofebilleder næsten altid.«
Hun påpeger, at der ikke er tale om et dramatisk øjebliksbillede, men om en mulig omlægning af det danske samfund.
»Det, der sker nu, kan få stor betydning for vores måde at leve på i Danmark,« siger hun.
Ville tage til Sverige
Hvis du fortsat arbejdede som journalist, hvor ville du så tage hen for at dække den aktuelle tilstrømning til Europa?
»Jeg ville tage til Tyskland og Sverige. Noget af det vigtigste nu er at åbne øjnene for, hvordan indvandring og kulturel indvandring sætter sig spor i befolkningen. Det udløser aggressioner og tilstande, der kan blive frygtelige for Europa,« siger hun og henviser til, at indvandrerkritiske partier er i fremmarch, og at asylcentre er blevet overmalet med trusler eller sat i brand.
»Jeg ville anskueliggøre, hvilke mekanismer der går i gang.«
Færre katastrofebilleder
Er det vigtigere at tage til Sverige og Tyskland end for eksempel Lesbos?
»Ja, det mener jeg, hvis det endelig skal være. De mange billeder af desperate flygtninge kan man godt skære lidt ned på. Det er katastrofejournalistik, og når man har set det en gang, har man forstået det. I stedet ville det være mere oplagt at undersøge, hvad der rører sig i befolkningen i de lande, der er tæt på os,« siger hun.
Er det ikke journalisters opgave at beskrive krig og katastrofer overalt i verden?
»Jo, medierne skal dokumentere virkeligheden. Men hvornår overgør man det, og hvornår skal vi gøre mediebrugerne klogere og give historien perspektiv, så det ikke bare bliver drama,« spørger Sørine Gotfredsen.
[[nid:34337]]
Mennesker forsvarer sig
Sørine Gotfredsen siger, at det ikke er det faktuelle i mediedækningen, hun kritiserer. Men hun savner det lange perspektiv om, hvordan tilstrømningen vil ændre Europa og Danmark.
»Jeg har altid argumenteret for, at mennesker har behov for at forsvare deres territorium, når de føler sig truet. Det er det, der kommer til udtryk nu.«
Eller på et mere værdipolitisk plan:
»Jeg vil gerne have, at vi tager fat i en samtale om menneskesyn, der har hersket i mange årtier, hvor mennesket bliver set som et væsen hævet over kultur, religion, sprog og nationalitet.«
Små tegn fra Lidegaard og Kamm
Hun siger, at folk efterhånden godt ved, at argumentet om, at Danmark skal tage flere flygtninge, »er et endeløst argument«, fordi strømmen er så kæmpestor – og sandsynligvis vil blive ved i mange år.
Men den debat fylder ikke meget.
»Det kan hænge sammen med, at dem, der bestemmer på medierne, ikke har lyst til at blive konfronteret med det,« siger hun.
Sørine Gotfredsen hæfter sig dog ved, at for eksempel Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, og generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp for nylig har talt om, at antal betyder noget.
»Der er nogle små tegn.«
Begge sider er med
Hun konstaterer, at begge sider i debatten kommer til orde.
»Men der er en underliggende strøm i mediedækningen om, at den højreorienterede tilgang til indvandrere er den aggressive og usympatiske. Jeg synes, at man kan mærke, at når journalister interviewer Inger Støjberg, er de lidt forargede over, hvad hun siger,« forklarer Sørine Gotfredsen.
Hun efterlyser større selvrefleksion i journalistmiljøet, fordi det ifølge hende bliver mere og mere åbenlyst, at indvandring er et problem for Europa.
»Folk, der tidligere har peget på det, har fået nogle voldsomme mærkater sat på sig,« siger hun.
Debattører peger på problemerne
Når indvandringen i dag bliver diskuteret i medierne, er det, fordi andre end journalisterne rejser debatten, mener hun.
»Det er ikke medierne, der påpeger de grundlæggende problemer, og det har det aldrig været. Det er, fordi journaliststanden overvejende er venstreorienteret. Medierne og journalisterne har svigtet, og så er det debattører, nogle præster og andre, der har peget på problemerne,« mener hun.
Efterhånden som de indvandrerkritiske partier er gået frem, har det dog øget mediernes interesse.
»Hvis de havde været vågne, ville de have forstået det meget tidligere,« forklarer Sørine Gotfredsen.
Men indvandrerkritiske stemmer er jo i årtier kommet til orde i tusindvis af artikler og debatprogrammer, så hvad er problemet?
»Der er forskel på, at en stemme kommer til orde, og at en journalist laver et selvstændigt, kritisk stykke arbejde om, at indvandring er et problem.«
Dette er den fjerde artikel i Journalistens serie om mediernes dækning af flygtningekrisen.
Læs de tre første artikler her
Tantholdt om flygtningestrømmen: »Det er massivt, massivt, massivt«
Fynsk avis vil skaffe job til flygtninge
Sådan kommer du tættere på flygtninge
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Tante Berlingeren overlader behændigt det lidt mere ansvarspådragende hverv, at give medierne og deres brugere undskyldningen for at slippe for det ubekvemme. Det er blokkerens funktion, vore dages præsters genvundne funktion i medieverdenen.
De store italesættere og den egentlige dagsorden skabes i netværket over skærmtrolles og blokkeres niveau.
Søg på "på toppen med Murduch og Cameron" (via min gud, Google).
Ja, jeg kan godt forstå, at den slags billeder af druknede børn og deres forældre, der er flygtet fra tortur og massedrab er for ubehagelig at skulle forholde sig til når man nu hellere vil have at de samme personer skal fremstå som voldelige velfærdsindvandrere, der kun har for tanke at ville invadere vores land og overtage statskassen.
Kære Morten Jastrup
Du har sat ord på det, som jeg og sikkert mange andre tænker.
Det skaber klarhed.
Mange tak.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Jeg er meget enig med Peter Eriksens pointe om, at effekten af flere flygtninge i vores lande så langt fra er underdækket. I årevis har debatten om verdens flygtninge primært handlet om, hvordan de skaber problemer i Danmark (og andre lande). Fokus har næsten ensidigt været på flygtninge som en belastning, og på at indvandringen skaber problemer. Dette meget massive fokus er nu ved at blive blødt op, og der trænger for en gangs skyld en smule medfølelse og humanisme ind i debatten. Det vil SG så gerne have lidt mindre af. Jeg synes, vi skal have mere.
Det overvældende fokus på flygtninge og indvandringen som et problem hos os og ikke som mennesker i nød har efter min mening været medvirkende til den politiske kortslutning, at hvis bare vi kan stoppe indvandringen, er problemet løst. Det overser meget belejligt, at der er mennesker, der lider og dør.
Når fokus for medierne primært holdes inden for egne grænser (eller til lande som Sverige og Tyskland som SG foreslår), kan vi fastholde, at det reelle problem er indvandringen, og dermed fortsætte med politiske tiltag, der ikke gør andet end at demonstrere vilje til at ignorere menneskers lidelser.
Indtil nu er meget få af de ansvarlige politikere reelt blevet konfronteret med konsekvenserne af deres handlinger. Vi skal huske, at nok er det krigen, der har drevet disse mennesker på flugt, men det er i EUs indrejseregler, der tvinger dem over havet i småbåde og skaber markedet for menneskesmuglerne.
I 1930erne lukkede mange lande deres grænser for jøder, der ville flygte fra nazityskland. I dag forsøger Europas politikere at lukke grænserne for flygtninge fra IS (og andre). Jeg er overbevist om, at det vil stå tilbage som en skamplet på Europas omdømme. Hvis vi i medierne skal gøre vores for at undgå dette, skal vi fastholde, at historien først og fremmest handler om mennesker - mænd, kvinder og børn, fædre, brødre, døtre, søstre, mødre, sønne osv. - der risikerer livet og derfor søger beskyttelse. Og at vi har et lag af folkevalgte politikere, der gør deres yderste for at slippe for at give dem den beskyttelse.
Lad for Guds skyld være med at skrue ned for Sørine G's spalteplads. Fjern den helt og holdent! Hendes prædiken (i mere end 1 forstand) hører ikke denne verden til!
Flere