search

“Sorgsnyltere” citeres ukritisk af danske medier

Flere medier har citeret mindegrupper på Facebook, som i virkeligheden er drevet af såkaldte "sorgsnyltere", lyder det fra it-forsker Lisbeth Klastrup. Mediechefer erkender, at kildekritikken skal være bedre. »At nogen på den måde snylter på andres sorg, kan jeg sagtens se problemet i,« siger BT-chefredaktør Anders-Peter Landert

Såkaldte "sorgsnyltere" opretter såkaldte "R.I.P."-grupper på Facebook, hvor de systematisk udnytter grupperne til at fremme egne interesser. Formålet er ofte at tiltrække en masse likes til en mindeside for en person, der er død – kun for at reklamere for andre sider og få flere likes til dem.

Sådan lyder det fra lektor og forsker ved IT-Universitetet, Lisbeth Klastrup. Hun beskriver fænomenet "sorgsnyltere" i et blogindlæg på sin personlige hjemmeside.

Samtidig kritiserer Lisbeth Klastrup de danske medier for ukritisk at have citeret og linket til "sorgsnylter"-siderne.

»Problemet er, at medierne bruger siderne som udgangspunkt for historier og derved skaber trafik. Det giver sorgsnylteren flere likes på de sider, som han ønsker at promovere. Sorgsnylteren virker kalkuleret, og derfor er der et etisk problem i, at medierne henviser til siderne. Problemet er også, at familien ikke altid er interesseret i, at der bliver lavet R.I.P.-sider om afdøde. Sorgsnylteren sletter nemlig ikke siderne, selv hvor familien har bedt om det,« forklarer Lisbeth Klastrup.

Udøv bedre kildekritik
Lisbeth Klastrup henviser til flere eksempler på, at forskellige medier har citeret R.I.P.-siderne, og hun kritiserer i sit blogindlæg blandt andre Metroxpress, DR, Ekstra Bladet, TV 2 og BT for én eller flere gange at have brugt siderne i deres nyhedsartikler. Og opfordringen til medierne er klar:

»De skal udøve god gammeldags kildekritik, inden de citerer og linker til sider på Facebook. Er der en påfaldende mangel på information om sidens administrator, bør alarmklokkerne lyde. Her skal medierne være bedre til at sortere,« lyder det fra Lisbeth Klastrup.

En eye-opener
Hos flere af de medier, som Lisbeth Klastrup kritiserer, er man overraskede over "sorgsnylterens" måde at agere på.

TV 2 har blandt andet omtalt gruppen "R.I.P. Kasper Lynggaard" i en artikel på sporten.tv2.dk. Her siger Peter Brüchmann, digital chef for TV 2, at der er plads til forbedringer generelt i mediebranchen.

»Jeg tror generelt, at det er en eye-opener for mange, at der bliver spekuleret i den slags like-optimering med medierne som medspiller. Derfor er det vigtigt, at vi alle bliver mere opmærksomme på at skærpe vores kildekritik. I det konkrete tilfælde, som jeg kender til, er jeg dog ikke specielt flov over TV 2’s rolle, fordi vi kun har gengivet kommentarer fra folk, som rent faktisk kendte afdøde, men jeg vil heller ikke fralægge mig ansvaret for, at vi skal holde øjnene åbne,« siger Peter Brüchmann.

På BT's redaktion har fortællingen om "sorgsnylterens" hemmelige agenda også givet grund til eftertanke. Her havde man allerede selv overvejet at tage historien op netop for at udbrede budskabet om, at der er grund til at forholde sig mere kritisk til de sociale medier.

»Jeg synes, det er en relevant debat at tage fat i, for der er helt klart nogle etiske problemer i at citere grupperne. Jeg må indrømme, at jeg blev overrasket over, at sådan noget finder sted på Facebook, så på den måde er det en helt ny viden for os, som vi selvfølgelig har taget til efterretning. For mig at se er der ikke noget galt i, at andre end familien opretter R.I.P.-grupper på Facebook, men at nogen på den måde snylter på andres sorg, kan jeg sagtens se problemet i,« udtaler Anders-Peter Landert, chefredaktør for BT.

Danskernes liv foregår på de sociale medier
»Jeg synes, det er interessant at læse om Lisbeth Klastrups påstand om, at der eksisterer en såkaldt "sorgsnylter". Men det er helt ny viden for mig, som jeg lige skal have tid til at forholde mig til. Det er altid interessant at vide, hvem der står bag de sider, vi citerer, og det skal vi være opmærksomme på. Men samtidig er de sociale medier jo et redskab, vi bruger meget, og som vi fortsat vil bruge meget,« forklarer Karen Bro, chefredaktør på Ekstra Bladet.

Hun mener ikke, at medierne skal være bange for at bruge sociale medier i deres journalistik, og peger på, at der er andre perspektiver, man skal have med i sine overvejelser, hvis man som medie helt fravælger at henvise til de sociale medier.

»Det giver os selvfølgelig en anledning til at tale om vores brug af sociale medier. Men det er også vigtigt for mig at understrege, at når så meget af danskernes liv foregår på de sociale medier, så ville det være underligt, hvis vi var ligeglade med dem. De giver jo blandt andet de unge en mulighed for at tale om tabuer som for eksempel døden. Den virkelighed skal vi også forholde os til,« fastslår Karen Bro.

Arbejdsvilkårene får skylden
Lisbeth Klastrup mener, det er bemærkelsesværdigt, at så bred en vifte af medier ikke er kildekritiske nok på Facebook.

»Det i sig selv er værd at bide mærke i. Det afspejler på mange måder de journalistiske arbejdsvilkår, som eksisterer i dag. Det er svært at lave ordentlig research, fordi alting skal gå meget stærkt. Tidspresset gør det attraktivt for medierne at bruge Facebook som baggrund for historier, som appellerer til læsernes følelser. Det er en billig måde at lave journalistik på,« understreger Lisbeth Klastrup.

Den teori kan man dog ikke genkende på BT.

»Jeg er ikke enig i, at vores arbejdsvilkår som journalister har noget med sagen at gøre. Det handler om, at vi ser os bedre for i vores research, og det vil vi på BT være mere opmærksomme på i fremtiden. Grundlæggende vil vi dog stadig bruge Facebook i vores research fremover, for det er et vigtigt researchredskab for os,« fastslår Anders-Peter Landert.

Skal være mere opmærksomme på iscenesættelse
Hos TV 2 foreslår Peter Brüchmann en mulig løsning på, at medierne ender i den samme fælde fremover.

»Jeg vil sige mere generelt, at medierne skal være meget dygtigere til at forstå de sociale medier og deres magt. Medierne gengiver meget fra blandt andet Facebook, men vi er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, hvad der kan iscenesættes. Det er klart, at kravet om hastighed gør, at man nogle gange vælger den nemme løsning. Det betyder samtidig, at vi skal dyrke vores faglighed mere og blive bedre til at se igennem tingene,« understreger Peter Brüchmann.

Nyhedsdirektør i DR Ulrik Haagerup er ikke bekendt med eksempler på, at DR Nyheder har henvist til "sorgsnylterens" sider i deres journalistik. Lisbeth Klastrup har et DR-eksempel i sit blogindlæg, men her tilføjer Ulrik Haagerup, at den pågældende artikel har Lisbeth Klastrup med som en af kilderne. Derfor mener han, at kritikken er uberettiget.

Metroxpress havde ikke mulighed for at komme med en kommentar.

Journalisten har siden i går forsøgt at få en kommentar fra den anonyme "sorgsnylter", som får kritik af Lisbeth Klastrup, via en af vedkommendes Facebook-sider. Det er endnu ikke lykkedes.

Kommentarer
2
Peter Frandsen
07.08.14 15:45
Hvad er problemet i, at
Hvad er problemet i, at medier citerer, hvad der bliver skrevet på disse sider? Sorgen bliver da ikke mindre "rigtig" - folk sørger da ikke mindre - af at ingen ved, hvem der har oprettet siden. Klastrup mangler i øvrigt at dokumentere, at der snyltes på sorgen. At en person opretter en sørgegruppe og samtidig kommer med links til andre grupper, er vel ikke at snylte på sorg... Der er ikke i hendes indlæg skyggen af dokumentation for, at der skulle være anden intention bag grupperne end et velment ønske om at give folk et fælles sted at sørge. Personen snylter på sorg ved at linke til en gruppe, der kæmper mod..... KRÆFT! Shit, er røvhul, hva?!?! Seriøst?!? Det svarer lidt til at blive sur på mindet.dk.
Fremhævet af Journalisten
Lisbeth Klastrup
08.08.14 09:03
Hej Peter m.fl. Hermed et
Hej Peter m.fl. Hermed et svar på dine kommentarer.

1) Jeg mener ikke jeg på noget tidspunkt har sagt, at den sorg eller medfølelse der udtrykkes på disse sider ikke er "rigtig" - tværtimod. Hvad jeg i mit indlæg søger at påpege er, at i de tilfælde, hvor der er tale om mindesider, tilsyneladende oprettet med den intention at høste likes, så er mediernes omtale af disse sider (gennem citater), med til at drive mere trafik til disse sider, og dermed også potentielt øge antallet af likes. Derfor skal nyhedsmedierne være varsomme med at citere fra disse sider, (hvis man virkelig ønsker at gøre det - se nedenfor), før man lige har tjekket lidt op på hvem afsenderen/afsenderne er.

I artiklen ovenfør påpeger en af redaktørerne, at de sociale medier udgør en del af mange danskeres hverdag, og som sådan skal der selvfølgelig også referes tll og citeres fra sociale medier i de store nyhedsmedier - og det er jeg helt enig i. Men det er vigtigt altid at stille sig selv spørgsmålet, uanset om man er journalist eller forsker: _selvom_ det er juridisk lovligt at citere fra disse sider, der er offentligt tilgængelige, opleves de så af de mennesker, der bruger dem, som et offentligt eller som et semi-privat heller helt privat rum? Hvis der er en stor sandsynlighed for, at siden/"stedet" af de privatpersoner, der bruger siden, opleves som et halvt eller helt privatrum, hvor det de skriver primært er henvendt til andre på siden (eller RIP-sidernes tilfælde den afdødes familie) og aldrig er tænkt til at blive gengivet, så synes jeg også man bør stoppe op og tænke over, om disse hilsner bør gengives "på tryk". Der er her, i min optik, en stor forskel på sider/"pages" oprettet bevidst af en offentlig person (politiker, kendis) som offentlig kommunikationskanal (både afsender og brugere af disse sider ved nok, går jeg ud fra, at hvad der skrives her, overvåges af journalister), og R.I.P-siderne (hvad enten de er legitime eller ej), som ikke i udgangspunktet er tænkt som offentlige rum. _Hvis_ man nu alligvel som journalist gerne vil citere fra en mindeside, så er det faktisk ret nemt lige at sende en henvendelse via Facebook til pågældende og spørge om det er ok, før man gør det!

2) Peter, ang din påstand om manglende dokumentation, kan jkan godt se, at det ikke fremgår helt skarpt af mit indlæg hvilke sider der refereres til, men det jeg har observeret som mistænkeligt på de sider, jeg tror er oprettet af en sorgsnylter, er at de ikke kun henviser til nævnte "kræftside" (uanset hvad dødsårsagen er), men at de netop også opfordrer brugerne til at like en fanside for Kevin Magnussen, underholdningssiden "Tro det eller ej", samt senest en fanside for Pierre Emil Højbjerg. DIsse sider har intet med sorg, sygdom eller tab at gøre, og det er vanskeligt at tro, at en person med reelle hensigter skulle have behov for at dele lige disse sider på en R.I.P-side.

Som jeg synes, jeg påpeger, så er der en gennemgående systematik i hvordan disse sider oprettet og fremtræder, der tyder på det er samme person. Jeg har nu (fredag) kendskab til mindst 15 R.I.P-sider, der følger akkurat det samme mønster og linker til akkurat de samme sider. Jeg kan sagtens forestille mig en situation, hvor en person, der måske selv har oplevet at miste et barn i en trafikulykke i allerbedste mening opretter en R.I.P-side for et andet ungt menneske, der er død i en trafikulykke. Her er der tale om R.I.P der tilsyneladende oprettes af en og samme person gang efter gang, uanset hvad dødsårsagen er. Personen udøver , som jeg skriver, tilsyneladende ingen form for kontrol med kommunikationen på siden. Hvis siden var oprettet i sympati med en afdød man ikke kendte, så kender jeg til mindst et andet eksempel på folk, der også efterfølgende har taget ansvar for siden, og sørget for at den fremtræder sober, og alle injurier og upassende bemærkninger bliver fjernet. Det er ikke tilfældet her. Hvilket er endnu en af grundene til, at jeg ikke mener, der er tale om reelle hensigter her.

mvh Lisbeth Klastrup
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen