Søren Pagter efterlyser debat om iscenesat fotografi

Pressefotografer diskuterer ofte digital billedmanipulation. Men de skulle gå lige så meget op i journalistisk etik. Det siger leder af fotojournalistuddannelsen Søren Pagter efter diskvalificering af World Press Photo-vinder

I dag blev det meddelt, at Giovanni Troilo har mistet sin pris ved World Press Photo, fordi han i en fotoserie om den belgiske industriby Charleroi har taget et billede fra en anden by uden at oplyse det til dommerne.

Før diskvalificeringen blev Giovanni Troilo forleden kritiseret for et andet foto i serien. Fotografiet forestillede mennesker, der angiveligt dyrker sex i en bil i mørke ved en skov. Men en af personerne i bilen var Giovanni Troilos egen fætter, som optrådte som en slags stand in.

World Press Photo har efter diskvalifikationen i dag meddelt, at man håber, at sagen kan føre til en debat om etik i fotografi.
Søren Pagter, leder af fotouddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har en klar holdning til, hvad den debat bør kredse om, nemlig brug af iscenesættelse.

»Fotografer diskuterer flittigt billedmanipulation – om fotografer tilføjer eller fjerner for meget i Photoshop,« siger han.

Men der er behov for at diskutere fotografens rolle som dokumentarist og journalist, siger han.

»Journalistisk manipulation er mindst lige så alvorligt som digital manipulation.«

Vinderfoto med flash i bilen

Søren Pagter undrede sig allerede, da World Press Photo faktatjekkede Giovanni Troilos billede med fætteren. I sit forsvar sagde Giovanni Troilo, at billedet var en genskabelse af en situation, som var meget almindelig netop det sted.

»Hvis man kigger på billedet med bilen, burde alle alarmklokker have ringet. Bilens lys er tændt, og der er også lys inde i kabinen. Man kan se, at han har lagt en flash ind i bilen, så han kunne tage billedet. Det kan godt være, at det viser en situation, som nogle gange finder sted lige dér, men det er arrangeret og iscenesat,« siger Søren Pagter.

Det var imidlertid et andet billede, der endte med at fælde Giovanni Troilo. Billedet skulle angiveligt været tage i byen Charleroi. I virkeligheden var det taget i en helt anden belgisk by, Molenbeek.
Den slags friheder er ikke tilladt i pressefotografi, siger Søren Pagter.

»Hvis historien handler om en bestemt bys ry, rygte og udfordringer, så kan man ikke lave historien fra en anden by. Når man laver reportagefotografi, er man bundet af tid og sted. Du må ikke sige, at billederne er fra et andet sted,« forklarer han.

World Press Photo har fjernet billederne fra deres hjemmeside og giver førsteprisen i kategorien Contemporary Stories til Giulio Di Sturco. Du kan se billederne på The Guardians hjemmeside

1 Kommentar

Lars Bahl
9. MARTS 2015
Det er godt nok svært at lave
Det er godt nok svært at lave fotografi med høj etisk værdi. Der er simpel hen flere penge at tjene og mere arbejde der kan betales, med opgaver hvor der skal iscenesættes og billedbehandles. Mine kunder, firmaer og fagblade, vil som regel gerne betale ekstra, for at få lidt mere pynt på og dermed øget synlighed (og jeg laver det aldrig uden at spørge først, for timerne skal kunne faktureres) Man skal bare holde sig væk fra div. award, og seriøse avisjob, så bliver der også til pensionen.