Hvorfor blev du særlig rådgiver?
»Jeg har villet være journalist, lige siden jeg startede mit første skoleblad i femte klasse. Det var måske det stolteste øjeblik i mit liv, da jeg kom ind på Journalisthøjskolen. Men jeg blev skuffet over, at alle andre ikke tog det lige så seriøst som mig. Måske gik jeg for meget op i det. Da jeg var i praktik på TV Avisen, lærte jeg også helt vildt meget. Men jeg indså i løbet af studiet, at journalistik ikke var det rigtige for mig, hvis jeg ville forandre noget. Jeg ville lave politik. Så da jeg blev færdig på skolen, tog jeg hurtigt til England og læste politisk kommunikation.«
Hvorfor var journalistik ikke det rigtige for dig, hvis du ville ændre noget?
»En erfaren journalist, som jeg kender og har stor respekt for, har sagt til mig, at journalistens rolle er at starte en brand, at sætte ting i ild og se, hvad der sker. Det er ikke det, jeg kan. Jeg synes, det er en meget præcis beskrivelse af, hvad journalistik skal: Udfordre, stille spørgsmål. Men det er også journalistikkens begrænsning. Jeg er mere tilpas med det arbejde, der handler om at bygge op.«
Du har sagt, at du aldrig kan arbejde som spindoktor for en ikke-socialdemokrat. Hvorfor?
»Der er mere på spil end blot et håndværk for mig. Det handler om at gøre verden til et bedre sted, og jeg tror på, at vejen til det er et stærkt socialdemokrati.«
Hvad er din branches største udfordring?
»Vores største udfordring er kynisme. Vi er ikke en branche af kynikere, der vil gøre alt for magten og ikke tror på noget. Den myte er forkert. Selvfølgelig findes det, ligesom der er bz’ere, som spiser på McDonald’s. Men kommunikation handler om idealisme, og de dygtigste kommunikatører er idealister. De tror på, at der er en mening med det, de laver. Kynismen er en krykke for dem, der mangler fantasien til at skabe noget selv. De mennesker, som forandrer Danmark i dag, er idealisterne. Resten kigger bare på.«
Hvad er så løsningen?
»At vi tør brænde for noget. Jeg har mødt folk, som ikke engang stemmer på den politiker, de arbejder for. Jeg synes personligt, det er mærkeligt, at de så gider bruge hele døgnet på det job. Men også professionelt er det for snæver en holdning til faget, hvor man parkerer sig selv i den gammeldags spinrolle. Det er ikke min opgave at snyde journalister og lave taktiske manøvrer for at få forsiden. At arbejde med journalister er en del af jobbet. Men det er lige så vigtigt, at jeg er med til at udvikle de politiske idéer, som en socialdemokratisk sundhedsminister bør kæmpe for. Det er svært, hvis man ikke er fuldblods om bord i det politiske projekt.«
Kan man ikke skabe lige så stor forandring, hvis man arbejder for forskellige mål fra dag til dag?
»Nej, politik er ikke som forretning. Hvis du er i det private erhvervsliv, kan du måske skabe forandring for Novo Nordisk den ene dag og Lundbeck den anden. Men politik er i samme boldgade som journalistik. Det handler om at forandre samfundet, ikke om at tjene penge.«
Politik er i samme boldgade som journalistik. Det handler om at forandre samfundet, ikke om at tjene penge.
Søren Lippert
Hvorfor blev du ikke selv politiker?
»Fordi Nick er dygtigere til det politiske håndværk end mig. Ted Sorensen, som skrev nogle af Kennedys bedste taler, har en fin betragtning i sin biografi: Hvis han havde holdt talen med ”Spørg ikke dig selv, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land” – så havde ingen hørt efter. Nu skrev han den for USA’s præsident, og så lyttede mange. Når jeg skriver taler og udvikler politik for Nick, så når det meget bredere ud, end hvis jeg selv stillede mig op.«
Hvordan går det med den politiske journalistik i Danmark?
»Det går godt. Der er overvejende ihærdige og engagerede journalister på Borgen. Men de har også en tendens til at blive kyniske og se politik som et spil. Det er for let at ignorere, at Lars Løkke Rasmussen også er drevet af en idé, som er større end ham selv. Det samme er landets statsminister.«
Hvad har været det sværeste i dit job?
»Jeg skal være Nicks tætteste fortrolige, være helt inde i hans værdier og vide, hvad han vil – nogle gange før han selv er afklaret med det. Men samtidig skal jeg være den, der ser det hele udefra, når det går allervildest for sig. Det har været det sværeste at gøre to så modstridende ting på én gang.«
Hvordan er det gået, siden du fik jobbet i 2011?
»Det er en benhård kamp hver dag. Det er ikke en sur kamp, men den er hård. Jeg har selv arbejdet i det private erhvervsliv, og jeg må bare sige, at én dag i et ministerium svarer til et helt år i det private. Ordet ”krisekommunikation” giver ingen mening her, for det laver vi hver eneste dag. Jeg lærer så meget, fordi det er så fagligt krævende. Det er med til at gøre jobbet til det bedste, man nogensinde kan have. Selv om det virkelig slider.«
Kan du holde til det job i 20 år?
»Nej, det er simpelthen for hårdt.«
Så hvis du og Nick har siddet her i 16 år, og han beder dig tage fire år mere, så svarer du nej?
»Så svarer jeg ja. Men sådan er politik, du gør ikke altid det, der er godt for dig. Så ville jeg krydse fingre for, at min kone var indforstået med det.«
Men du ville sige ja, før du spurgte hende?
»Ja.«
[[nid:33393]]
Foto: Andreas Omvik
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Søren dit nye program lyder godt men hvad med at lade borgerne tale jeg tror at vores politiker skal vide hvad der rør sig i vores samfund jeg har meget på hjertet