Ny læsertal fra Gallup viser, at aviserne taber læsere hurtigere på søndagsaviser end på hverdagsaviserne. Information, Kristeligt Dagblad og 24timer går frem. Helsingør Dagblad topscorer med fremgang på over 30 procent.
Der er endnu engang trist læsning for de fleste avisredaktører i de nye læsertal, Index Danmark/Gallup. Overordnet går det tilbage for de fleste, det ser dog ud til at de store dagsblades søndagsaviser bløder mere end hverdagsaviserne.
I andet halvår 2011 har samtlige af de fem største aviser alle tabt flere læsere på deres søndagsavis end de har på deres hverdagsaviser, sammenlignet med første halvår i 2011. Det gælder både målt i antal læsere og i procent. Kigger man derimod på. Både B.T., Berlingske og Politiken havde ellers fremgang i læsertallene på søndagsavisen fra andet halvår 2010 til første halvår 2011.
Værst er det gået for Berlingskes søndagsavis, der har tabt 10 procent af sine læsere. Fra første til andet halvår i 2011 er den gået fra 353.000 til 318.000 læsere. Ekstra Bladet har i samme periode tabt otte procent af sine læsere på søndagsavisen og topper nedgangen blandt de største aviser på hverdagene med et tab på seks procent.
Hos nogle af nicheaviserne er der dog stadig fremgang. Over et år har både Information og Kristeligt Dagblad vundet læsere. Information er gået fra 101.000 til 107.000 læsere og kristeligt dagblad er gået fra 105.000 til 115.000 læsere. Der er også god grund til optimisme hos 24timer, der er gået fra 318.000 til 322.000 læsere.
Kigger på man på de lokale og regionale dagblade er der flere solstrålehistorier. Helsingør dagblad er har således en fremgang på over 30 procent fra 19.000 læsere i andet halvår 2010 til 25.000 læsere i andet halvår 2011. Der er også beskeden fremgang hos Dagbladet Ringkøbing/Skjern, Frederiksborg Amts Avis, Skive Folkeblad og Viborg Stifts Folkeblad.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.