Søndagsavisens direktør, Mads Dahl Andersen, siger, at hans firma gerne vil overtage Citymail. Tilbuddet er dog forbundet med en række forbehold.
Nu er der måske gode nyheder på vej til de mange danske medier, der står til at tabe mange penge, hvis Bring Citymail som ventet lukker ned i Danmark ved årsskiftet.
Administrerende direktør for Søndagsavisen Mads Dahl Andersen sagde i går på TV 2 News, at Søndagsavisen er fristet af et opkøb af Citymail. Direktøren øjner en god forretning i distributionsfirmaet, men vil ikke være eneaktionær, skriver Borsen.dk
Mads Dahl Andersen har ikke noget bud på, hvem der skal være partner i projektet, men det skal være nogle, der har samme udgangspunkt som Søndagsavisen – altså at lave en god forretning, siger Mads Dahl Andersen.
Læs mere her, hvor du også kan se interviewet med Søndagsavisens direktør
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.