search

Søndagsavisen bliver eneejer af Helsingør Dagblad

Dansk Avistryk har i dag solgt de sidste ejerandele af Helsingør Dagblad. Køber er Søndagsavisen, som nu er eneejer.

Dansk Avistryk har i dag solgt de sidste ejerandele af Helsingør Dagblad. Køber er Søndagsavisen, som nu er eneejer.

Ifølge Nyhedsbureauet Direkt har Søndagsavisen købt de resterende 43 pct. af aktierne i Helsingør Dagblad A/S fra Dansk AvisTryk A/S. Målet for Søndagsavisen er at kunne nedlægge sine trykaktiviteter.

"På baggrund af betydelig overkapacitet på trykkerimarkedet som vanskeliggør en rentabel drift og det forhold, at selskabet indenfor få år ville skulle foretage meget store investeringer i driften, meddeles det samtidig, at Helsingør Dagblad A/S forventer at nedlægge sine trykaktiviteter," skriver Søndagsavisen i en officiel selskabsmeddelelse.

Her hedder det videre:

"Tilbageværende aktiviteter i Helsingør Dagblad A/S er herefter dagbladet Helsingør Dagblad og ugeavisen Nordsjælland."

Helsingør Dagblad har tidligere i år fyret en journalist og en layouter.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen