Uddannelse: Master i psykologi, sideløbende uddannelse inden for journalistik.

Arbejde: Hun laver undersøgende journalistik samt regional og global nyhedsjournalistik for den private armenske tv-station Kentron TV

Hvordan har den undersøgende journalistik det i Armenien?

»Vi har bl.a. historier om offshore-firmaer, hvor højtstående embedsmænd har firmaer, der ikke er registreret. Vi har myndigheder, som kører forretning, selv om det er ulovligt. I disse forretninger er der også et højt korruptionsniveau. Men de er ikke registrerede i deres navne, så det er meget svært at undersøge til bunds og komme til et resultat: Hvem tilhører de her forretninger overhovedet?«

Hvad er dine største udfordringer?

»I små lande kender du som regel rigtig mange, som omvendt også kender dig. Så i reglen bliver du bedt om ikke at skrive om noget, selv om det bør undersøges og belyses for offentligheden. Vi stopper researchen, når vi støder på nogle fra præsidentens familie. Vi undersøger til det punkt, hvor vi støder på nogle af præsidentens slægtninge. Der stopper vi. For ellers bliver vi stoppet.«

Hvordan kan journalistikkens kår forbedres i Armenien?

»For at lave undersøgende journalistik i Armenien har vi brug for hjælp udefra, udenlandske kolleger, der kan hjælpe os med research fra andre lande. Inden for landet kan man ikke komme dybt nok til at udrede hele sandheden.«

Status på Armenien

Det armenske medielandskab er ifølge Reportere uden grænser kendetegnet ved at have et stort udbud printaviser og et politisk styret tv-udbud, mens online-medier fra bl.a. Hetq – Association of Investigative Journalists Armenia vokser frem på nettet. Pressefriheden er bl.a. direkte indskrænket ved et forbud mod at offentliggøre materiale om igangværende undersøgelser af kriminalitet, mens Reportere uden grænser beklager, at politivold mod journalister går ustraffet hen.

Armeniens afgørende problem ligger ifølge organisationen Freedom House i styringen af de to offentlige og de mange private tv-stationer, der stadig er den vigtigste nyhedskilde for de fleste armeniere. Her byder omlægningen til digital tv en chance for kritiske kanaler – hvis det tillades politisk i udbudsrunderne. Lovmæssigt kræves der en adskillelse mellem politiske partier og aktører på den ene side og tv-stationerne på den anden, men alligevel er der tætte bånd, og myndighederne holder ifølge Freedom House medierne i kort snor med "uformelt pres".

I 2015 oplevede den armenske pressefrihed en sejr, da netavisen www.ilur.am og avisen Hraparak vandt en retssag ved forfatningsdomstolen om hemmeligholdelse og beskyttelse af kilder.

Kilder: Reporters sans frontières, FreedomHouse, Transparency International

Journalisten har interviewet de unge journalister i denne serie ved “M100 Young European Journalists Workshop” i Potsdam, Tyskland.

Danske journalister kan også ansøge om at deltage i workshoppen, aldersgrænsen er 26 år.

M100 YEJ foregår årligt i ugen op til mediekonferencen “M100 Sanssouci Colloquium” i Potsdam. M100 YEJ er bl.a. finansieret af det tyske udenrigsministerium og Google.