Danmarks nye, mediesky ”vicestatsminister”

I starten af juli fik Danmark et nyt politisk sekretariat i Statsministeriet og en dertilhørende ny stabschef. Den nye leder af den hedder Martin Rossen, og netop det navn er den seneste måneds tid kommet på manges læber.

Efter otte år som Mette Frederiksens særlige rådgiver er han steget i graderne og bliver nu kaldt et af Danmarks mest magtfulde mennesker og landets ”vicestatsminister”. Udover lederposten i det politiske sekretariat får han også en plads i de to magtfulde politiske udvalg: økonomiudvalget og koordinationsudvalget.

Men modsat ministrene er Martin Rossen ikke demokratisk valgt, han har ikke underskrevet Grundloven, og han er ikke underlagt samme demokratiske kontrol som ministrene, herunder ministeransvarsloven. Og så undlader han i høj grad at tale med pressen. Det tydeliggøres for eksempel i Berlingskes portræt af manden op til valget. Et portræt, Martin Rossen ikke ville deltage i.

De nye stjerner på skulderne til Martin Rossen har fået medier, politikere og eksperter til at rynke på næsen. Eksempelvis siger Tim Knudsen, der er professor emeritus i statskundskab ved Københavns Universitet og ekspert i politisk forvaltning, til DR, at ”det demokratisk set er ret uheldigt”. Han kritiserer Martin Rossens plads i de politiske udvalg:

“Der har aldrig før siddet folk, som ikke var ministre. Det har aldrig været meningen, at en særlig rådgiver skulle sidde der uden at have et parlamentarisk ansvar og også uden at være presset til at stå til ansvar over for offentligheden og medierne.”

Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen forsikrer, at det ikke bliver Martin Rossens rolle at definere regeringens politik.

“Det er ministrenes ansvar, hvilken politik der føres i Danmark, og i sidste ende statsministerens,” siger Jesper Petersen til DR.

Om Martin Rossen i fremtiden får mere lyst til at tale med pressen, må tiden vise.

Radio42syvs afløser er fundet

Fra d. 1. november vil det ikke længere være Radio24syv, der møder lytterne, hvis de tænder for den fjerde landsdækkende radiokanal på FM-båndet. Kanalen var blevet sat i udbud, og d. 4. juli oplyste Kulturministeriet, at en vinder var fundet: Et konsortium med blandt andre Jysk Fynske Medier i spidsen.

Det nye navn er Radio 4, og ifølge Jysk Fynske Mediers viceadministrerende direktør, Bjarne Munck, vil lytterne kunne mærke forskel fra Radio24syv.

”Det bliver taleradio med et helt andet indhold, set fra hele landet. Vi vil være mere breddetænkende og brede de lokale nyheder mere ud. Vi vil i højere grad involvere lytterne og invitere dem indenfor til debat,” siger han til JyskeVestkysten.

Radioen har fået sendetilladelse de næste otte år og skal sende døgnet rundt. Hovedredaktionen kommer til at ligge i Aarhus. Radio 4 har udnævnt Tina Kragelund som nyhedschef og Viktor Lykke Reddersen, der har en baggrund hos Radio24syv, som redaktionschef.

Skal presseetiske regler gælde influencere og bloggere?

Bloggeren, youtuberen og influenceren Fie Laursen delte d. 6. juli et selvmordsbrev på sin profil på Instagram, og opslaget kunne læses af hendes 330.000 følgere, primært den yngre målgruppe. Dagen efter lød det fra familien, at Fie Laursen var i live og indlagt på psykiatrisk, lukket afdeling.

Opslaget har startet en debat om, hvorvidt personer med mange følgere på sociale medier skal underlægges samme presseetiske regler som traditionelle medier. Regelsættet indebærer for eksempel, at der ikke bør skrives om selvmord, med mindre det har stor offentlig interesse.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) advokerer for, at reglerne bør gælde profiler som Fie Laursen.

”Vi har haft redaktøransvar, lige så længe den trykte presse har eksisteret. Derfor burde det være lige for, at man også får defineret regler for, hvad man kan og må, hvis man har en meget stor gruppe af følgere på de sociale medier,” siger ministeren til DR.

Hun siger derudover, at den juridiske lovgivning for giganter som Instagram ligger uden for dansk lovgivnings rækkevidde. Derfor mener hun, at ansvaret for opslag på mediet hviler på den enkelte person. I dette tilfælde Fie Laursen.

“Så ville hun kunne blive stillet til ansvar over for straffeloven i forbindelse med at lægge ting op, der går på tværs af de presseetiske regler, der påhviler en redaktør, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til DR.

Men ifølge Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, er det ikke ligetil at sidestille influencere med traditionelle medier. Han foreslår derimod en revidering af medieansvarsloven, som endnu ikke indbefatter sociale medier:

Der er alle tænkelige praktiske problemer ved at sidestille influensers med traditionelle medier. Men tanken er i rigtig retning. Facebook, twitter, Instagram skal pålægges samme ansvar for indhold som #dkmedier. Det kræver ny medieansvarslov. Lad os komme i gang med den #dkpol https://t.co/1tmN9DHzns

— Poul Madsen (@pomaEB) July 10, 2019

Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, advarer mod politisk og lovgivningsmæssig indgriben, netop fordi Instagram er en ”global teknologiplatform” og altså ikke et ”klassisk, publicistisk medie” underlagt af medieansvarsloven.

”Det ender hurtigt i en reel indgriben i den offentlige debat – og dermed potentielt set en moderne form for censur,” skriver han i en leder.

Tom Jensen mener dog, at Instagram svigtede sit ansvar ved ikke straks at reagere på opslaget og fjerne det. Fie Laursens opslag var offentligt i to dage og blev liket af omkring 30.000 mennesker. 8.000 kommenterede.

AftenTour på DR er nu fortid

I aften sender vi AftenTour for allersidste gang efter mange år med det daglige Tour-overblik på DR1s program.

AftenTour er et af de programmer, der bliver ramt af besparelserne i DR.

— Henrik Liniger (@linigerDR) July 28, 2019

Sådan skriver en af DR Sportens store profiler Henrik Liniger, der i mange år været med til at dække Tour de France på kanalen. AftenTour har siden år 2000 løbet over skærmen under Tour de France, og programmet analyserer dagens etape, viser højdepunkter og interviewer aktuelle gæster. I år med Tina Müller som vært.

Men med besparelserne i DR er Aftentour altså et af de programmer, der bliver sløjfet. I kommentarfeltet til Henrik Linigers opslag udtrykkes utilfredshed med programmets exit og fra Tour de France-kommentatoren Dennis Ritter hos konkurrenten TV2 lyder det:

Af åbenlyse grunde har jeg ikke set så meget AftenTour de senere år, da jeg selv har været “i marken”.
Men jeg var med til at starte programmet op i sin tid. (TDF 2000).
Ros til alle involverede på DR. I har gjort det godt. ??. Tak for denne gang. https://t.co/g0OAOrn23P

— Dennis Ritter (@RitterTV2) July 28, 2019

Her kan du læse, hvilke programmer på DR, der ellers må lade livet til sparekniven. Det gælder blandt andre Langt fra Borgen, Vi ses hos Clement og Guld i Købstæderne.

Flere søger ind på journalistuddannelserne

Bunken af ansøgninger til landets journalistuddannelser har i år været større end i 2018. Det skriver Mediawatch på baggrund af tal fra Forsknings- og Undervisningsministeriet.

I alt har 2.366 søgt om optagelse på journalistuddannelserne på RUC, DMJX og SDU i år. Tallet lød sidste år på 2.219.

Det betyder også, at det er blevet en anelse sværere at blive optaget. Mediawatch skriver, at 21 procent af ansøgerne sidste år fik den glædelige nyhed om optagelse, mens det i år vil gælde 20 procent.

Andelen af optagne er endnu mindre blandt dem, der ønsker at uddanne sig til kommunikatører, fotojournalister eller tv- og medietilrettelæggere.

En falsk Mette Frederiksen

Den 16. juli kom Statsminister Mette Frederiksen på Twitter. Eller sådan så det i hvert fald ud. BT skriver, at en profil med brugernavnet FrederiksenDK, et coverbillede af regeringen samt retweets fra Statsministeriets officielle profil fik Mette Frederiksen-profilen til at se troværdig ud.

Til orientering, så er @FrederiksenDK en falsk profil og har intet med Mette Frederiksen at gøre. #dkmedier #dkpol #smdk

— Mads Havskov Hansen (@MHavskovHansen) July 16, 2019

Men troværdigheden kom på prøve, da profilen pludselig tweetede, at den tidligere sovjettiske leder Mikhail Gorbatjov var død.

Det var ikke helt korrekt, og to minutter efter lød det så fra profilen, at det var den italienske journalist Tommasso Debenedetti, der stod bag fuppet, skriver BT.

En mand, der igennem mange år har kreeret falske Twitter-profiler og spredt fake news på sociale medier.

Ny direktør i Danske Medier 

Efter kun et år forlader Morten Langager posten som administrerende direktør i Danske Medier. I stedet overtager Louise Brincker, der kommer fra en stilling som chef for Kulturministeriets Ledelses- og Kommunikationssekretariat. Inden da har hun været kommunikationschef i DR og været i spidsen for Udenrigsministeriets presseenhed. Louise Brincker tiltræder stillingen 1. september 2019.