Sømmelig selvmords-journalistik

PRIS. For sit mod til at diskutere etik. For sit engagement, sin brede tilgang til emnerne og sin ansvarlighed over for den svage part blev freelancejournalist Inger Anneberg forleden den første modtager nogensinde af 'Werther-prisen' på 10.000 kroner.Den nyindstiftede pris skal fremover uddeles til mediefolk, der formår at fortælle om selvmord uden at romantisere, overdramatisere eller skabe myter.

PRIS. For sit mod til at diskutere etik. For sit engagement, sin brede tilgang til emnerne og sin ansvarlighed over for den svage part blev freelancejournalist Inger Anneberg forleden den første modtager nogensinde af 'Werther-prisen' på 10.000 kroner.

Den nyindstiftede pris skal fremover uddeles til mediefolk, der formår at fortælle om selvmord uden at romantisere, overdramatisere eller skabe myter.

Det er ellers netop, hvad der ligger til grund for prisens navn: Goethes hjerteknuste hovedperson i "Den unge Werthers lidelser" fra 1774, der ender med selvmord og efterfølgende inspirerede mange andre forsmåede elskende til samme skæbne.

Inger Anneberg har både skrevet artikler og bøger, lavet film og oprettet en hjemmeside vedrørende selvmord. Der findes blandt andet tal, fakta og gode råd til efterladte på www.sorgenvedselvmord.dk. /krin

0 Kommentarer