Igennem de sidste 20 til 25 år har journalister via efteruddannelse hos blandt andet Mediernes Efteruddannelse og DMJX kunne tage kurser, som skulle gøre dem bedre til at overtage andre faggruppers arbejde. Fotografer og layoutere er blevet arbejdsløse på den konto, for hvorfor ansætte to eller tre, når man kan nøjes med en?
Arbejdsmarked og mediebranchen især er under konstant forandring. Og vi som tog en uddannelse for tyve tredive år siden er nødt til at forandre os med. Et jobopslag i dag i medie- og kommunikationsbranchen indeholder et fuldstændigt ublu antal ønsker til den ideelle medarbejder. Noget de færrest kan leve op til - med mindre man er ligeglad med kvaliteten af ens færdige produkt. Udfordringen for dem, der sætter kvalitet over kvantitet, er, at dette ikke nødvendigvis vægtes på samme måde ude hos arbejdsgiverne. Måske er det "bare" den vej al udvikling går. Men derved bliver forandring lig med middelmådighed, ja formentlig nok mere ringe kvalitet.
Om det er layoutet af siderne i avisen, ugebladet eller magasinet, eller om det er fotografierne samme sted, så har journalister i de sidste to årtier fået gjort disse fagligheder "til deres", ved efteruddannelse og ved at sige "ja" til at tage andre faggruppers arbejde. Den teknologiske udvikling har gjort det væsenlig nemmere at fotografere, filme og layoute - men ligesom Word ikke gør sekretæren til journalist, så gør en iPhone ikke en journalist til fotograf.
Lars K. Jensen, digital rådgiver, skriver i et debatindlæg i Journalisten i denne måned, at outsourcing ikke bør fratage os et ansvar for et produkt. Jeg kunne ikke være mere enig. Hvis man overfører denne tilgang omkring outsourcing til fagnedbrydning, der lader journalisten agere som fotograf, layouter, tekster mm, så ser man hvordan mediearbejdsgiverne fralægger sig deres ansvar for hvordan deres produkt udvikler sig. For selv den bedste journalist med flair for foto, undertekster eller layout, kan sjældent mestre alle de kommunikative facetter lige godt. Og den proces, som udvikles for at løse den kommunikative opgave, bliver måske hurtig og billig, men først og fremmes frembringer den dårlig kvalitet og middelmådelighed.
At dette kun vil medføre færre kunder i butikken, burde være logik for burhøns - men så kan man jo altid fyre et par fagspecialister istedet.
Der er ikke én løsning på udfordringerne med kvalitet frem for kvantitet. For dybest set handler det nemlig også om, at vi - der ikke oprindeligt er uddannet som journalister, men som arbejder med kommunikation og formidling på andre måder, og som føler os ramt af at journalistiske kollegaer, med et to-dagskursus i baglommen kan tage brødet ud af munden på os - at vi modsat dem, kan få del i de journalistiske jobs. Så kunne man jo fordele sol og vind lidt mere ligeligt.
Den enkelte journalist, der med sit to-dags kursus i InDesign eller i TV-teksning, er sat til at løse opgaven, har også et ansvar, men det kan være svært at løfte alene. Det er her, at DJ burde komme på banen. For selvfølgelig klamrer journalisten sig til mediehusets sidst lønnede taburet, men hvis DJ gik i dialog med arbejdgiveren om jobindhold og faglighed, så ville vi som medlemmer af DJ ikke behøve at slås om hvem, der bør/kan gøre hvad. Det kan lade sig gøre i andre fagorganisationer (hvem har hørt om en overenskomst ansat mure, der bliver sat til at tække stråtag?), så hvorfor ikke i DJ?
Jeg er en stor fortaler for videre- og efteruddannelse. Og der er bestemt jobs og arbejdspladser, hvor den kommunikative blæksprutte er den bedste og måske eneste løsning. Men jeg er også en stor fortaler for, at der skal være respekt for fagligheden. Den respekt opstår bedst ved, at vi i DJ - medlemmerne i mellem og i DJ-organisationen i det hele taget - anerkender hinandens kvaliteter i kommunikationsworkflowet, og at vi sælger hinanden over for vores arbejdsgivere. I stedet for at sige: "Ja, selvfølgelig kan jeg både være journalist, tekster, fotograf og layouter", så skal vi (bare en gang imellem) - med vores faglige organisation i rygge - turde sige: "Ja, selvfølgelig kan jeg skrive artiklen. Jeg tror til denne opgave, at vi skal hyre nogle fagspecialister ind til xxxx del af opgaven - så får vi også nogle nye idéer/tilgange til løsningen af opgaven".
Hvis vi som kommunikationsstand kunne understøtte hinandens fagligheder og derved løfte kvaliteten af vores samlede arbejde, så tror jeg på, at arbejdsgiverne ville se, at deres kunder bliver mere tilfredse. Derved får vi løftet os op over genbrugsjournalistik, middelmådig informationsniveau og skabelondesign. Og selv om vi aldrig slipper af med disse tre tid-tendenser, så bør vi vise omverden, at kommunikation, formidling og journalistik er så meget mere end det.