search

Somalisk sender med potens

 Ytringsfrihed og oplysning om regler for krig er kerneord for uafhængig radio.

 

Ytringsfrihed og oplysning om regler for krig er kerneord for uafhængig radio.

Den lokale krigsherre sendte to vognfulde struttende automatrifler og maskingeværer for at sige: »Det kan I ikke«, da Horn-Afrik rejste sin første sendemast i Somalias hovedstad, Mogadishu.

Krigsherren havde jo nok set, hvordan ytringsfrihed har det med at hive tæppet væk under ledere med diktatoriske tilbøjeligheder. Men op kom sendemasten. Og fire år senere er den private radio- og tv-station det mest potente eksempel på, hvordan en befolknings nej til galskaben indimellem sætter Mogadishus militser på plads. Man skal forestille sig en ruinhob skåret i småstykker af krigsherrer, der med hære af narkodopede unge mænd i genbrugstøj og klip-klapsandaler regerer hvert deres hjørne i stil med bystaterne i middelalderens Europa. Tilsæt de såkaldte freelance-militser, der tjener deres løsepenge på kidnapning, og man vil forstå, hvorfor de eneste rester af normalitet i Mogadishu forskanser sig bag høje stålporte og velvoksne livvagter.

Folkets rungende nej til dette vanvid bliver blandt andet hørt, når freelance-militserne kommer til at kidnappe populære borgere som Unicefs lokale chef eller den ældre italienske nonne, der tager sig af børnenes brandsår på et af byens få hospitaler. Vrede borgere ringer til HornAfriks telefonprogrammer, og de ældre klanledere fortæller de unge freelancere, at de hellere må slippe deres bytte. Sådan har Horn-Afrik hjulpet med at løse andre gidselsituationer.

Men for programdirektøren Ahmed Abdisalam Adan er den store sejr, at stationen sender neutrale nyheder, hvor krigsherrerne før kontrollerede radiobølgerne.

»De havde hver sin propagandakanal. Så for at finde din egen sandhed blev du nødt til at lytte til tre af dem,« siger Adan. Han måtte fra starten selv bruge adskillige måneder på at lære sine reportere, at »der er noget, der hedder sandhed og troværdighed«.

»Vi tiltrak folk fra alle sider, og du kunne mærke spændingerne, fordi hver side havde en leder, der forsøgte at få overtaget. Den tredje uge fyrede jeg to, der var for vant til at være talsmænd for deres krigsherrer. Derefter blev det omgående lettere at integrere folk,« siger han. Stationen har siden haft menneskerettighedsadvokater forbi for at undervise reporterne i begreber som neutralitet og objektivitet.

Adan er en af tre tidligere somaliske flygtninge i Canada, der en dag besluttede at tage hjem for både at lave noget meningsfuldt og tjene nogle penge på reklamefinansieret radio og tv. Markedet var så åbent, at de har formået at lave aftaler med både BBC og Voice of America om lokal transmission af flere timers radio om dagen. Men telefonprogrammerne slår alt andet i popularitet.

»Det er ren magi. Frem for at fortælle folk, hvad sandheden er, lod vi folk tale med hinanden. De fandt ud af, at lige meget hvilken krigsherre der kontrollerer dem, har de samme problemer. De er alle bekymrede for deres sikkerhed og deres børn,« siger Adan.

Han bruger også radiobølgerne til at undervise mændene med geværerne om de mest elementære regler for krigsførelse – »som at man ikke må slå civile ihjel«.

»Vi fokuserer på lidelserne,« siger Adan. Og selv om det ikke altid er populært hos krigsherrerne, sender de ikke længere bevæbnede kritikere ned til HornAfrik.

»Hvis de havde vidst, hvad vi havde gang i, ville de have udfordret os hårdere,« siger Adan. »Da først vi var blevet populære, var det for sent. De kan lukke HornAfrik. Men åbenheden ville stadig være der.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen