Da Christian Baadsgaard mødte ind på sit arbejde som journalist på Dagbladet Ringkøbing-Skjern en decemberdag sidste år, lå der et brev, hvor hans navn stod skrevet med håndskrift i modtagerfeltet.

”Brevet var uden afsender,” fortæller Christian Baadsgaard.

Brevet var et tip om, at der foregik noget usædvanligt på Ringkøbing-Skjern Forsyning, og den sag skulle vise sig at komme til at tage store dele af Christian Baadsgaards arbejdstid de næste måneder.

Detaljerne i brevet viste sig nemlig hurtigt at være rigtige: En chef på Ringkøbing-Skjern Forsyning var hjemsendt efter en whistleblowers indberetning om forholdet til leverandører, og der var iværksat en advokatundersøgelse. En undersøgelse, der senere fik chefen til at sige op. Havde han ikke gjort det, var han blevet bortvist.

Christian Baadsgaard fik flere tips, han ville kunne få bekræftet ved at få aktindsigt i referatet fra det bestyrelsesmøde, hvor rapporten fra advokatfirmaet blev behandlet. Men da han fik referatet udleveret, var alt overstreget med henvisning til offentlighedsloven.

”Men så er der nogen mennesker, for hvem den her sag må være temmeligt afgørende, for en dag ligger der en kopi af referatet hos os. Det bekræfter, hvad jeg har hørt,” fortæller Christian Baadsgaard.

Christian Baadsgaard har i høj grad brugt anonyme kilder i sin dækning af sagen. Kilder, der foretrak at mødes i al hemmelighed som for eksempel i en skov. Foto: Astrid Dalum

”Venlige og tilgængelige monopolister”

Historien handler ikke kun om en ledende medarbejder, der nu er fortid.

Den har også udviklet sig til en historie om et kommunalt ejet selskab, der er lukket så meget i, at det har fået byrådsmedlem for SF i Ringkøbing-Skjern til at kalde Ringkøbing-Skjern Forsyning for en stat i staten. Et selskab, der ellers beskriver sig selv som ”venlige, tilgængelige og anstændige monopolister”.

Forsyningsselskaberne er dem, der blandt andet sørger for vand i hanerne, at beskidt vand kommer i kloakkerne, leverer elektricitet, håndterer affald og sikrer lys på gader og stræder. Det er ydelser, som koster en gennemsnitlig dansk husstand 37.000 kroner om året, og forsyningssektoren omsætter ifølge Energistyrelsen hvert år for omkring 90 milliarder kroner.

Det er ofte kommuner, der ejer selskaberne, og vi vælger sjældent selv, hvilket selskab vi vil bruge. Derfor burde det også være til at holde dem i ørerne som journalist. Det er bare ikke nødvendigvis oplevelsen.

”Som presse kan jeg ikke foretage den offentlige kontrol, der burde være åbenlys,” siger Christian Baadsgaard, der gang på gang er blevet mødt af afslag på anmodninger om aktindsigt hos Ringkøbing-Skjern Forsyning.

Han er ikke den eneste journalist eller borger, der oplever problemer med at få aktindsigt hos forsyningsselskaber. Og klagesager over selskabernes afgørelser trækker i langdrag i en sådan grad, at eksperter advarer om, at idéen med aktindsigt helt bliver udvandet af ventetiden.

”Dybt godnat”

Ud fra forskellige kilder og tips har Christian Baadsgaard belyst, at den nu fratrådte chef ved forsyningen tidligere havde fået sponsoreret sin private interesse i traktortræk af to af forsyningsselskabets største leverandører.

Prisen på advokatundersøgelsen har han kunnet få frem gennem en aktindsigt. Den har kostet 1,5 millioner kroner, og det rejser i Christian Baadsgaards øjne et helt centralt spørgsmål: ”Hvad er de penge blevet brugt på at undersøge?”

Et år senere blafrer svaret stadig i vinden. Forsyningsselskabet nægtede nemlig ikke kun indsigt i referatet, men også i selve rapporten. Også i det afslag henviste selskabet til offentlighedsloven. Christian Baadsgaard har klaget over hvert afslag til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der efter et halvt år gav besked til Ringkøbing-Skjern Forsyning om, at journalistens anmodninger skulle behandles ud fra miljøoplysningsloven, som giver videre ret til aktindsigt.

”Det er dybt godnat, at de i første omgang har behandlet efter offentlighedsloven,” siger Oluf Jørgensen, jurist og offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”De kan ikke være uvidende om, at den skulle behandles efter miljøoplysningsloven, og så har de skabt ekstra lang ventetid,” tilføjer han.

Han bakkes op af Sten Bønsing, professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

”Man kan godt undre sig lidt over, at det skal indskærpes, da et forsyningsselskab burde være klar over, at det er tæt på noget, der har noget med miljøet at gøre,” siger han.

Efter genbehandlingen var alt igen overstreget, da Christian Baadsgaard fik den nye afgørelse tilsendt. Han har nu sendt sin fjerde klage over forsyningsselskabets afgørelser til nævnet. For han vil have sagen for dagens lys.

”Reelt set har vi nogle forbrugere, der står og har været med til at betale en regning på 1,5 millioner kroner, men vi kan ikke få at vide, hvad det handler om. Det synes jeg er problematisk,” siger Christian Baadsgaard.

Klagenævnet har fremhævet, at journalisten ikke har søgt aktindsigt i oplysninger om en personalesag, men i en sag om en ledende medarbejders dispositioner i forhold til leverandører. Netop det kan ifølge Oluf Jørgensen blive afgørende for, om oplysningerne kan udleveres, når sagen igen skal behandles.

”De kan være undtaget, hvis der er tale om en personalesag eller en whistleblowerindberetning. Men det er omfattet af miljøoplysningsloven, når det handler om dispositioner,” siger Oluf Jørgensen.

Forelagt kritikken lyder det i et skriftligt svar fra Ringkøbing-Skjern Forsyning, at selskabet ikke selv har jurister ansat til at vurdere, om en anmodning skal behandles efter offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven.

”Det er ofte et vurderingsspørgsmål, og vi får derfor ekstern juridisk bistand i hvert tilfælde. Hvis de vurderinger underkendes af klagenævnet, tager vi det til efterretning og justerer vores behandling efter det,” står der i svaret.

26 sager på mindre end et år

Miljø- og Fødevareklagenævnet har siden december modtaget seks klager over Ringkøbing-Skjern Forsynings afgørelser om aktindsigt. Fire af dem er færdigbehandlet, og i dem har nævnet helt eller delvist ophævet selskabets afgørelse og sendt den hjem til ny behandling.

Klager over forsyningsselskabers afgørelser om aktindsigt er i det hele taget noget, der fylder hos Miljø- og Fødevareklagenævnet, der siden november 2022 har modtaget 26 sager vedrørende forsyningsselskaber.

To af de andre sager handler om Silkeborg Forsynings afgørelser, og de klager kommer fra Peter S. Mygind. Han er journalist på Watch Medier, hvor han det seneste år har afdækket en spektakulær sag i Silkeborg, der kom frem i januar 2023.

Her viste det sig, at Silkeborg Forsyning gennem datterselskabet Silkeborg Varme sammen med andre selskaber har spekuleret i elpriser. Det har kostet Silkeborg Forsyning et tab på 70 millioner kroner. Det svarer til en ekstraudgift på 4.088 kroner for den gennemsnitlige forbruger. Dertil har Silkeborg Forsyning brugt 432.000 kroner på at behandle anmodninger om aktindsigt i oplysninger vedrørende milliontabet. Det viser en opgørelse, Journalisten har fået aktindsigt i.

Siden januar er hele den politisk ledede bestyrelse i Silkeborg Forsyning blevet skiftet ud med fire nye bestyrelsesmedlemmer. Men ansvaret for milliontabet kan ikke placeres, lyder det efter en advokatundersøgelse, der blev præsenteret i midten af oktober. Her blev det også gjort klart, at forbrugerne indirekte kommer til at betale regningen.

”Det er påfaldende, at der skal gå over et halvt år, fra jeg sender anmodningen, til jeg får dokumenterne. Og at vi skal igennem en klagesag for at nå dertil,” siger Peter S. Mygind. Foto: Jan Bjarke Mindegaard/Watch Medier

Alt relevant undtaget

Peter S. Mygind sendte den første anmodning om aktindsigt i referater fra bestyrelsesmøder tilbage i januar, hvor sagen om spekulationer og milliontabet først blev behandlet.

Anmodningen blev delvist imødekommet, men i det store hele streget over med henvisning til, at der var tale om interne arbejdsdokumenter.

”De havde undtaget alle informationer, som var relevante for sagen,” siger Peter S. Mygind, der klagede over afgørelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet slog fem måneder senere fast, at forsyningsselskabets begrundelse ikke holdt. Efter en ny behandling af sagen gav Silkeborg Forsyning indsigt i det meste.

”Med undtagelse af nogle centrale passager om blandt andet ledelsesansvar. Nu er vi så i en ny konflikt, fordi jeg mener, at de centrale passager i den grad er i offentlighedens interesse, så det har jeg også påklaget,” siger Peter S. Mygind, der nu igen skal vente på en afgørelse fra nævnet.

”Uagtet om det ender med det ene eller det andet, er det påfaldende, at der skal gå over et halvt år, fra jeg sender anmodningen, til jeg får dokumenterne. Og at vi skal igennem en klagesag for at nå dertil.”

Ifølge Jens Bastrup, bestyrelsesformand i Silkeborg Forsyning, har den store interesse og de mange aktindsigtsanmodninger været nyt for forsyningsselskabet:

”Anmodningerne har været meget omfangsrige og noget ukonkrete og dermed krævende at behandle og besvare fyldestgørende, så det tager desværre ekstra tid. Vi har ikke de fornødne interne kompetencer eller ressourcer til at håndtere den ekstraordinært store opgave,” lyder det i et skriftligt svar.

I svaret forklarer han, at Silkeborg Forsyning har haft eksterne advokater på for at få behandlet anmodningerne korrekt.

”Vi troede, at vi levede op til reglerne, men der var en anden opfattelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet, som vi tog til efterretning og derefter udleverede det efterspurgte materiale.”

Uholdbare ventetider

Christian Baadsgaard og Peter S. Mygind venter nu på, at der falder en form for afgørelse i deres nye klager hos Miljø- og Fødevareklagenævnet. Og de kan komme til at vente længe, for sagsbehandlingstiden er steget siden 2020, hvor Folketingets Ombudsmand begyndte at føre opsyn med behandling af klagesager ved nævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 154 arbejdsdage, når det kommer til sager om miljøoplysningsloven. Det er altså mere end syv måneder og er ifølge ombudsmanden ”alt for lang” tid og ”meget beklageligt”.

Sten Bønsing og Oluf Jørgensen er heller ikke imponerede over sagsbehandlingstiden.

”En del af formålet med aktindsigten forsvinder og bliver meget udvandet, når der går meget lang tid. Man har politisk bestemt, at der er mulighed for aktindsigt, og det bliver undermineret med så lange sagsbehandlingstider,” siger Sten Bønsing.

”Det er klart utilfredsstillende. Det er alt for lang tid, og så bliver det jo ekstra lang tid, når selskaberne i første omgang har henvist til forkerte regler,” stemmer Oluf Jørgensen i.