search

“Som kommunikationsmedarbejder får jeg lov til at sætte dagsordenen, før den klassiske nyhedsjournalist går i gang.”

Navn: Martin Sun Larsen, 23 år.Nyt job: 1/1 fra Syddansk Universitetscenter (SDU) til DSB Kommunikation.Jobforløb: Nyuddannet fra journalistuddannelsen på SDU i 2005. Var en periode formand for KaJO - Kredsen af Journaliststuderende Odense. Praktik i 12 måneder i DSB Kommunikation, først et halvt år som kommunikationsmedarbejder, resten af tiden på DSBs passagermagasin »Ud og Se«. Var før universitetsstudiet studentermedhjælp i LOs Faglige Politiske Sekretariat.

Navn: Martin Sun Larsen, 23 år.

Nyt job: 1/1 fra Syddansk Universitetscenter (SDU) til DSB Kommunikation.

Jobforløb: Nyuddannet fra journalistuddannelsen på SDU i 2005. Var en periode formand for KaJO – Kredsen af Journaliststuderende Odense. Praktik i 12 måneder i DSB Kommunikation, først et halvt år som kommunikationsmedarbejder, resten af tiden på DSBs passagermagasin »Ud og Se«. Var før universitetsstudiet studentermedhjælp i LOs Faglige Politiske Sekretariat.

Hvordan fik du jobbet i DSB Kommunikation? Jeg har været i praktik der, og mit afgangsprojekt fra SDU var et kommunikationsprojekt, der blev lavet sammen med DSB Kommunikation. Da jeg blev tilbudt et halvt års vikariat før jul, havde jeg endnu ikke skrevet en eneste ansøgning. Så det var en god gave at få og en rigtig god start på 2005.

Hvad skal du lave i DSB Kommunikation? Jeg skal hovedsagelig lave artikler til personalebladet »DSB i dag«. Derudover bidrager jeg til informationsafdelingens øvrige opgaver: Magasinjournalistik, medietræning og betjening af de eksterne medier.

Hvad er dit ønskejob? Jeg er rigtig glad for mit job i DSB, og jeg kan ikke forestille mig, at der er noget andet, jeg hellere vil. Det er vigtigt at kunne give noget af sig selv i sin journalistik, og det føler jeg, der er mulighed for her. Jeg har en indgående interesse for mit stofområde, og jeg føler, jeg kan identificere mig med den fællesskabsfølelse, der eksisterer i DSB. Jeg har nogle dygtige kolleger, der kommer med vidt forskellig uddannelse og karrierebaggrund, og det er med til at skabe en spændende arbejdsplads.

Har du lyst til at lave klassisk journalistik? I dag kan jeg ikke se mig selv på et dagblad eller et nyhedsmedie, men man kan jo aldrig vide. Som kommunikationsmedarbejder får jeg lov til at sætte dagsordenen, før den klassiske nyhedsjournalist går i gang. Det er en udfordring at prøve at få det bedste ud af alle situationer.

Hvordan ser arbejdsgivere på, at du har været KaJO-formand? Det tror jeg, de ser positivt på, fordi jeg har vist, at jeg har haft tid og overskud til at lave noget ud over studiet. De kan se, at man er et engageret menneske.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen