GENREN SOLO-INTERVIEW HAR FÅET TILFØJET HIDTIL UKENDTE DIMENSIONER, EFTER EN CHEFREDAKTØR HAR FORFATTET CITATER TIL INTERVIEW – MED SIG SELV OG I SIN EGEN AVIS.

Det er et hårdt angreb, chefredaktør Søren Baumann retter mod borgmester Willadsen fra Fulgebjerg kommune i Sjællands Tidende/Næstved Tidende den 1. september. “Et ufatteligt spild af borgernes penge!” og “vi har jo tidligere set Willadsen klovne rundt i manegen …”, udtaler chefredaktør Søren Baumann i avisen, som han selv er chef for. Anledningen for de hårde ord er, at Fugle-bjerg kommune har ansat en journalist, der skal skrive artikler til borgerne på kommunens hjemmeside.
Ikke alene optræder Søren Baumann som vred og indigneret kilde i sin egen avis, han har også bøjet de etiske spilleregler for journalistik ud over det almindelige for at kunne sætte sin kritik ind. Søren Baumann har ganske enkelt selv forfattet de citater, der optræder i avisen.

Interview-manuskript
Da journalist Marianne Holst på avisens Fulgebjerg-redaktion tager røret og hører JOURNALISTENs ærinde, tænder hun en smøg og tager et langvarigt og dybt sug. Marianne Holst fortæller, at hun fik et interview-manuskript fra Søren Baumann med hans egne citater på. Hun redigerede nogle af chefredaktørens citater ud, satte et par enkelte kommaer og bandt citaterne sammen med mellemlæg.
– Er det Søren Baumann selv, der har skrevet hele artiklen?
“Det er ikke særligt langt fra sandheden,” siger Marianne Holst, mens hun puster røg ud.
“Jeg ændrede ikke i citaterne, og tonen er hans,” siger Marianne Holst, der i dag er alt andet end stolt af artiklen. Hun krævede derfor også, at hun ikke fik sit navn på artik-len.
Søren Baumann har været chefredaktør på Sjællands Tidende/Næstved Tidende siden 1994. Han er tidligere lektor på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han har undervist 1. semesterstuderende. Han har samlet siddet i DJs hovedbestyrelse i seks år – senest i perioden 1975-79.
Søren Baumann er ikke meget for at rykke ud med sagens rette sammenhæng. Først siger han, at “Marianne Holst” interviewede ham. Den forklaring smuldrer dog hurtigt.
“Altså, jeg havde skrevet nogle stikord til hende, og det har hun lavet en artikel på,” forklarer Søren Baumann.
– Men har hun interviewet dig?
“Ikke mundtligt.”
Hermed er der åbnet for en helt ny genre i journalistikken – det ikke-mundtlige inter-_view, hvor der tilmed heller _ikke bliver stillet irriterende spørgsmål. I artiklen optræder i øvrigt heller ikke generende mod-kilder, der mener noget andet end Søren Baumann, som dermed har en direkte og uforstyrret linje igennem til læserne med sit budskab.

En duft af Østeuropa
Søren Baumann mener en del om etik i journalistik. Det fremgår af hans bekymring i artiklen om kommunens Internet-satsning, hvor han sam-menligner kommunens initiativ med “det tidligere Øst-_europa, hvor det var staten, der dirigerede nyhedsstrømmen,” som han citeres – eller rettere: citerer sig selv. Han understreger også, at det er så som så med den kommunale reporters redaktionelle frihed, når vedkommende er på borgmesterens lønningsliste.
Men Søren Baumann kan omvendt ikke se det mindste problem i sin ‘egen’ artikel eller den omstændighed, at Marianne Holst er på hans lønningsliste.
“Det er jo Marianne Holsts artikel. Det er jo ikke mig, der har skrevet artiklen. Det er jo hende selv. Jeg har ikke sagt, hvad hun skal skrive,” siger Baumann, og understreger, at Marianne Holst har lavet meget om på det manuskript, han fremsendte.
Direkte adspurgt kan han dog ikke give et eksempel på omformulering af hans tekst.

Forsøgte at slippe
Marianne Holst er alt andet end stolt af sit arbejde.
“Det var en træls én. Jeg prøvede at slippe for den i henhold til de etiske grænser, som man har på papiret, men …”.
Marianne Holst forklarer, at hun blandt andet havde det dårligt med artiklen, fordi hun tidligere har skrevet helt almindelige oplysende artikler om kommunens hjemmeside. Nu føler hun det nærmest som en kritik af hendes hidtidige arbejde, at chefredaktøren kritiserer samme hjemmeside.
For at slippe ud af miseren kontaktede Marianne Holst sin tillidsmand, der umiddelbart støttede hende i, at den artikel skulle hun ikke lave. Men da den journalistisk ansvarlige på Sjællands Tidende/Næstved Tidende blev adspurgt, og han ikke kunne se det fjerneste problem, så forduftede opbakningen.
”Så lavede jeg den bare så hurtigt som muligt,” siger Marianne Holst.