At krænke eller ikke krænke. Det har været det store spørgsmål i diskussionen af Muhammedtegningerne, der med angrebet på Charlie Hebdo fik fornyet aktualitet.

I filmen ’Cartoonists – Foot Soldiers of Democracy’ kommer det klare svar fra den belgisk-israelske satiretegner Michel Kichka: »Den satiretegning, der ikke krænker nogen, findes ikke.«

Filmen, der blev vist tirsdag aften i Grand Teatret som et særarrangement mellem DJ og CPH DOX, blev efterfølgende debateret af et panel, hvor 24syv-direktør Jørgen Ramskov greb fat i netop Michel Kichkas udsagn.

»Det er et stærkt synspunkt i filmen. Vi taler om, at vi skal undgå at krænke nogen. Men hvis satire slet ikke gør nogen sure, er det fordi, det mangler bid. Det er en præmis, vi bliver nødt til at leve med,« sagde Ramskov.

’Cartoonists – Foot Soldiers of Democracy’ fik premiere i foråret 2014. Den skildrer en række satiretegnere over hele verden – fra Burkino Faso til Venezuela – deres mission om at sætte kritisk, satirisk fokus på magthaverne og samfundet, og deres kamp med at håndtere censur, trusler og chikane.

Tak fra Frankrig

Filmen, der således fik danmarkspremiere på en særdeles tragisk baggrund, fik en særlig optakt, idet den franske ambassadør i København François Zimeray var mødt op for at takke for støtten til Frankrig i forbindelse med terror-angrebet.

»Det, vi i Frankrig har oplevet i disse dage, er enestående. Det vil tage tid at forstå, hvorfor denne forbrydelse har fremprovokeret en sådan følelse i Frankrig og i verden. Man kan selvfølgelig pege på, at det det handler om ytringsfrihed.  Men der er mere end det. Jeg tror, det mere handler om ’expression of freedom’ end om ’freedom of expression’« sagde Zimeray med et ordspil.

Paneldebatten havde ud over Jørgen Ramskov deltagelse af Lars Refn, formand for Danske Bladtegnere, og Dennis Meyhoff Brink, ekstern lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, KU. DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård var ordstyrer.

»Tegninger er meget kontekst-afhængigt. Alle satirer er kommentarer til noget specifikt, der er sket i en sammenhæng. Så når de rives ud af deres kontekst og cirkulerer rundt i verden, så bliver de misforstået. Det er selvfølgelig et kæmpe problem,« forklarede Dennis Meyhoff Brink.

»Kan man måle demokrati-temperaturen i et land på dets satiretegninger?« ville Mogens Blicher Bjerregård vide, og det mente Brink egentlig godt, man kunne.

Hellere en solnedgang

Paneldeltagerne kom i diskussionen også ind på sagen om kunstneren Dan Park, der i Sverige blev dømt for racisme for sine værker.  Her begyndte Lars Refns at blive udfordret.

»Jeg har et meget ambivalent forhold til Park. Han begår nogle gevaldige brølere, for han inddrager folk, der ikke har nogen medskyld. Satire angriber traditionelt de folk, der sidder på magten. Dan Park angriber mennesker, der er kommet i pressen ved en tilfældighed,« siger Refn.

Radio 24syv legede i efteråret 2014 med planerne om at arrangere en udstilling af Dan Parks kontroversielle billeder, men ideen blev droppet.

24syv-direktør Jørgen Ramskov kunne da også kun erklære sig enig i Refns forbehold.

»Jeg synes Park er latterlig og tåbelig, men at sige, at han ikke må udstille, det er jeg imod. For os var det ikke spørgsmål om at kanonisere manden, det var for at teste nogle politikere, om det her kunne udstilles i Danmark. Det kunne det jo ikke i Sverige.«

Selvom satiretegninger har fået megen opmærksomhed de senere år og Charlie Hebdo-angrebet skaber fornyet fokus, er Lars Refn dog ikke voldsomt optimistisk på genrens vegne.

»Der er jo en tradition med ’dagens tegning’ i danske aviser. Men med de diskussioner der er i øjeblikket, så tror jeg ikke, mange vil ansætte tegnere lige nu. At trykke dagens foto – for eksempel solnedgang over Køge Bugt – giver jo noget mindre ballade.«