Der har været et massivt tilrettelagt spin om, at afstemningen handler om, hvorvidt man fremover kan nøjes med én patentansøgning i EU. Modsat nu, hvor man i princippet skal søge i hvert enkelt land. Det er dygtigt spin, og enhver kan se, at det vil betyde en lettelse for virksomhederne. Imidlertid er det netop kun spin, da alle virksomheder, uanset ja eller nej, vil kunne benytte det nye EU-patent under domstolen. Eneste forskel er, at der fortsat skal søges selvstændigt i Danmark, hvis vi siger nej, mens man kan nøjes med en ansøgning i de 25 lande, som p.t. har tilsluttet sig Patentdomstolen.

Alligevel er dette spin gået glat igennem op til flere redaktioner fra Ritzau til DR, uden at nogen har stillet de kritiske spørgsmål. Det er sgu for sølle, kære journalister. Der er ellers nok at bore i og kritiske vinkler. Virkeligheden er jo, at det er under 0,2 procent af de danske virksomheder, som har internationale patenter, og at disse kan få stort set alle fordele ved det nye system. Men hvad med de 99,8 procent virksomheder, der ikke har internationale patenter?

Dem hører man derimod intet om, selv om en dansk tiltræden til domstolen vil medføre mange tusind flere patenter årligt, som de skal finde rundt i med risiko for flere retssager, licensbetalinger og administrativt bøvl – sandsynligvis for milliarder.

En anden ting, som man heller ikke hører om, er, hvilke nye ting der fremover kan komme patenter på ved et ja. Formelt ændres patentkriterierne ikke, men hvad med praksis? I dag godkender Det Europæiske Patentkontor internationale patenter på gener og traditionelt forædlede planter samt software, som ikke tillades herhjemme. Hvad betyder det for grundforskning, innovation og fødevaresikkerhed? Hvad med at spørge de internationale ngo’er, som fører kampagne mod Monsantos fødevarepatenter? Tør man håbe på lidt kritisk sans?

– Jakob Lindblom, cand.scient.pol, faglig konsulent, FOA, politisk aktiv i Folkebevægelsen mod EU