Gruppelivsordningen til debat.

Ret forudsigeligt afviste Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse forleden at give omkring 450 medlemmer på TV2/Danmark lov til at forlade den gruppeordning, som dækker omkring 6.900 af forbundets medlemmer.

Hovedbestyrelsen sagde ikke nej, fordi den blindt forsvarer en ordning, der nu en gang er der – og heller ikke, fordi HB ubetinget mener, at medlemmerne på TV2/Danmark er en flok usolidariske egoister.

Det blev et nej, fordi HB ikke havde noget valg.

Et ja ville have været dødsstødet til den gruppeordning, som alle medlemmer, der får pensionsbidrag som del af lønnen, skal være med i.

Selv om bestemmelsen i forbundslovenes §10 giver mulighed for dispensation, ville en imødekommelse af TV 2-tillidsrepræsentanternes ønske reelt få den effekt, at bestemmelsen ville blive sat ud af kraft.

Havde man givet TV2/Danmark lov, ville flere følge efter – og så ville der være en stor risiko for, at der var så få tilbage til at betale for forsikringerne, at det ikke ville give mening at fortsætte.

Udgangen på den grundige debat, som HB tog på baggrund af henvendelsen fra TV2/Danmarks tillidsfolk, bliver efter al sandsynlighed, at der på det kommende delegeretmøde vil blive stillet forslag om at afskaffe netop den bestemmelse i forbundets love, der tvinger medlemmer ind i gruppeordningen. Dermed skal de delegerede med andre ord tage stilling til at afskaffe en fagforeningsopgave, som hidtil er blevet betragtet som en af kerneydelserne.

Men er det nu også det?

Gruppeordningen har været i skudlinjen de seneste fire-fem år. Omdrejningspunktet har været præmien – betalingen for de forsikringer, ordningen tilbyder. Er præmien høj, er der mindre til opsparing til alderdommen, fordi præmien jo trækkes fra det samlede pensionsbidrag.

Selv om præmien blev sat ned med omkring 10 procent per 1. januar 2007, er det fortsat sådan, at nogle skal betale 20-30 procent af pensionsbidraget til en forsikring, som en del slet ikke vil have – eller i hvert fald ikke mener, at forbundet og branchens arbejdsgivere skal tvinge dem ind i. Og hvis de alligevel gør det, skal det være til en ganske anden og lavere pris.

TV2/Danmark har via en forsikringsmægler indgået en aftale med et forsikringsselskab, som i dækningen ved tab af erhvervsevne er bedre end gruppeordningen, og som på de øvrige dækninger stort set matcher.

Sandheden er, at den årlige betaling for den enkelte medarbejder i TV2/Danmark er på godt 3.000 kroner om året mod godt 9.000 kroner årligt til gruppeordningen.

En forskel på omkring 6.000 kroner på årsbasis er til at få øje på. Set over et arbejdsliv, vil der – hvis forskellen er den samme – være ganske mange penge, der på den måde ikke går til opsparing.

DJs hovedbestyrelse – og jeg selv – har forståelse for, at en del medlemmer ikke forstår meningen med at skulle betale 6.000 kroner mere om året ét sted frem for et andet for stort set den samme vare.

Og selv om det meste kan forklares – gruppeordningen dækker arbejdsløses præmie i et år, giver adgang til freelancere, de forsikrede i gruppeordningen er ældre end de forsikrede på TV2/Danmark, ordningen løber til det fyldte 67. år i stedet for det 65. år – er prisforskellen så iøjnefaldende, at mange bare ikke kan se meningen i, at gruppeforsikring er en ydelse, som deres fagforbund skal deltage i at levere.

Én ting er sikkert: Intet seriøst selskab kan lave en gruppeordning som den nuværende til den samme lave pris, der kan laves for medarbejderne alene på TV2/Danmark – end ikke det selskab, der selv har lavet aftalen på TV2/Danmark. Det centrale spørgsmål er derfor: Er det en kerneydelse for et moderne fagforbund i det 21. århundrede at skaffe forsikringer til sine medlemmer? Kun delegeretmødet kan give svar på et så væsentligt spørgsmål.

Et nej betyder, at vi skal finde løsninger på, hvordan vi ellers sikrer vores arbejdsløse medlemmer.

Et ja betyder, at vi skal levere en gruppeordning, der er billigere og mere fleksibel end den nuværende.

DJ kan leve med begge dele. Men vi kan ikke leve med, at vi bliver splittet på dette spørgsmål.