Sociale platforme er ikke ekkokamre for danskerne

Flere danskere bliver konfronteret med andres holdninger og skifter endda mening, når de begår sig på sociale medier, viser ny undersøgelse. “Det udfordrer idéen om, at sociale medier er et ekkokammer,” siger forsker. Her er fem pointer fra undersøgelsen  

“Det udfordrer idéen om, at sociale medier er et ekkokammer, hvor man kun møder folk, der ligner én selv, og at folk lukker sig inde i en boble, hvor de bekræfter hinandens holdninger.“

Sådan siger forsker Aske Kammer fra IT-Universitetet. Han er medforfatter på en ny undersøgelse, som kigger på, hvordan sociale medier og i særdeleshed Facebook påvirker danskernes mulighed for at blive konfronteret med politik og nye holdninger.

“Det ville være et problem for den offentlige samtale, hvis vi ikke diskuterede med forskellige mennesker. Men mange angiver, at de på Facebook ofte møder indhold, som egentlig støder dem på manchetterne og udfordrer deres holdninger," siger Aske Kammer.

Undersøgelsen er opmuntrende læsning for danske medier. Ifølge Aske Kammer er danske nyhedsmedier nemlig dem, der bedst når ud til danskerne med nyheder og nye perspektiver.

"Undersøgelsen viser, at sociale medier spiller en stor rolle i forhold til, hvor folk får deres nyheder fra. Det vidste vi også godt i forvejen. Men det interessante er, at vi kan se, at det i vid udstrækning er på nyhedsmediernes Facebook-sider, at folk får deres nyheder. Og det er i mindre grad fra venner eller perifere bekendte," siger Aske Kammer og tilføjer:

"Det går imod den her tanke om, at privatpersoners delinger på sociale medier er enormt vigtige for nyhedsmedierne. Det er selvfølgelig stadig vigtigt. Men næsten 45 procent angiver, at de oftest møder nyhederne igennem nyhedsorganisationer på Facebook," siger han.

Her er de fem vigtigste pointer fra undersøgelsen, som baserer sig på over 1.000 svar fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

 

 

 

 

1 Kommentar

Lasse Lindquist
4. SEPTEMBER 2017
Det sgu en spændende
Det sgu en spændende undersøgelse og en relevant artikel. Tak for den.
Og her gik jeg og reproducerede mine fordomme om, at sociale medier udelukkende reproducerer fordomme. Ironisk.