Sociale medier giver ingen trafik

På trods af stor opmærksom omkring sociale medier, så giver de ikke mange klik på nyhedssider. I USA får nyhedssiderne ni procent af trafikken fra sociale medier. De største danske avishjemmesider få kun omkring to til tre procent fra Facebook.

På trods af stor opmærksom omkring sociale medier, så giver de ikke mange klik på nyhedssider. I USA får nyhedssiderne ni procent af trafikken fra sociale medier. De største danske avishjemmesider få kun omkring to til tre procent fra Facebook.

Det ser ikke ud til, at det bliver de sociale medier, der reder den skræntende nyhedsbranche. På trods af mange velmenende initiativer og meget opmærksomhed, så kommer en meget lille del af trafikken til nyhedshjemmesider fra sociale medier som Facebook og Twitter.

I USA er den årlige "State of The News Media" rapport udkommet, som indeholder et hav af statistik over mediernes tilstand. Her fremgår det blandt andet at en gennemsnitlig nyhedshjemmeside kun får ni procent af deres besøgende fra sociale medier. Det beskrives blandt andet på Poynter Instituttets hjemmeside, hvor journalist Andrew Beaujon noterer:

»Det tal overraskede mig mere end noget andet. Ikke mindst på grund af det store antal af sociale-medie-seminarer, som jeg har skullet deltage i siden 2008.«

I Danmark er tallene dog endnu lavere. I hvert fald, hvis man kun kigger på Facebook, som man må antage står for størstedelen af trafikken. Ekstrabladet.dk og Bt.dk er de største danske avishjemmesider ifølge FDIM. De får begge to til tre procent af deres besøgende fra Facebook, oplyser de til Journalisten.dk.

Ifølge undersøgelsen "State of The News Media" er der forskel på nyhedskilderne på Facebook og Twitter. På Facebook får langt de fleste deres nyheder fra venner. På twitter er der en væsentlig større procentdel, derfår man dem fra journalister eller nyhedsorganisationer, man følger.

2 Kommentarer

Chris Alban Hansen
21. MARTS 2012
Re: Sociale medier giver ingen trafik

Man kunne også vende dem og spørge, om medierne overhovedet udgivet noget, der er værd at dele på de sociale medier?

Når de samme historier fra Ritzau går igen på de fleste danske nyhedssites, så er det jo begrænset, hvad de enkelte sites får af klik.

Søren Jensen
21. MARTS 2012
Re: Sociale medier giver ingen trafik

Det her er simpelthen årets morsomste citat:

»Det tal overraskede mig mere end noget andet. Ikke mindst på grund af det store antal af sociale-medie-seminarer, som jeg har skullet deltage i siden 2008.«

Kommunikationsbrancen er faretruende tæt på at blive en ren parodi, fordi den befolkes af mennesker som synes det er sjovere at italesætte en virtuel verden for ligesindede end at forholde sig til det virkelige liv.