Ton Molina/AFP/Ritzau Scanpix
Der skete en voldsom stigning i omfanget af aggressiv retorik på sociale medier i ugerne op til stormløbet på det brasilianske parlament, præsidentpalads og højesteret i går. Især på Twitter blev der opildnet til at tage såkaldte patriotiske skridt for at omstøde valget af landets nye præsident, Lula.
På både Telegram og TikTok har de falske påstande om valgfusk fyldt meget.
På TikTok udgjorde ord som ”fusk med stemmeseddel” fem ud af otte topresultater.
Ifølge Telegram, som er et populært mødested for den yderste højrefløj i landet, fjernede myndighederne en viral video, der opfordrede til drab på børnene af de vælgere, der havde stemt på præsident Lula.
På Twitter var der mere eller mindre frit slag. Den nye administrerende direktør, Elon Musk, har nemlig fyret alle Twitter-ansatte i Brasilien, undtagen folk i salgsafdelingen. Blandt de fyrede var otte medarbejdere med base i Sao Paulo, der havde til opgave at moderere indholdet og opfange overtrædelser af Twitters brugervilkår, skriver Washington Post.