Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:12 23.09.2021 Lasse Loch Davidsen

Sociale medier er den primære nyhedskilde blandt unge

En ny undersøgelse fra Kulturministeriet viser, at de sociale medier er den primære nyhedskilde blandt de 15-24-årige.

Sammenlignet med andre aldersgrupper er det den gruppe, som oftest bruger sociale medier som indgang til nyheder på nettet.

I rapporten ’Internet og sociale medier’ svarer 69 procent af de 15-24-årige, at de benyttede sociale medier som nyhedskilde i 2020. Det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til året før.

Blandt den øvrige del af mediebrugerne er der også sket en stigning i antallet af personer, som bruger sociale medier som indgang til nyheder. I gruppen 15-75 år er der sket en generel stigning på fem procentpoint til 42 procent i 2020 sammenlignet med 2019.

Blandt de unge peger 44 procent på, at den næstvigtigste kilde til nyheder på internettet er tv-stationernes hjemmesider.

SENESTE NYT

Flere nyheder