search

Snyd på DJH

Mere end hver 10. elev på 3. semester på Danmarks Journalisthøjskole indrømmer at have opfundet kilder og brugt falske citater.

Mere end hver 10. elev på 3. semester på Danmarks Journalisthøjskole indrømmer at have opfundet kilder og brugt falske citater.

Demokratiets vagthund. Læserens repræsentant. Aktiv journalistik. Sådan er det journalistiske ideal beskrevet i bogen »Journalistikkens Grund-trin«, der er obligatorisk læsning for førsteårsstuderende på Danmarks Journalisthøjskole.
Men på skolen for sandhedens disciple udklækkes i dag også journalister med mindre hæderlige talenter. Opdigtede kilder, falske citater og rene romaner skrives i dag af elever, som ville passe godt ind på forfatterskolen.
Mere end hver tiende elev på 3. semester på DJH har opdigtet interview eller citeret fiktive kilder. Det viser en spørgeskema-undersøgelse, foretaget af studerende på skolen. Af 90 elever indrømmede 10 at have snydt med en opgave på skolen. Blandt de 10 er tre, der har genbrugt citater, som deres kilde har givet til andre medier. En enkelt elev havde snydt ved eksamen.

Dovenskab og opgivenhed
Poul (alle navne i artiklen er ændret. Red.) er en af de studerende, som flere gange har dyrket lemfældig omgang med sandheden.
»Første gang var på et interview-forløb. Jeg skulle lave et interview, men havde tømmermænd og orkede ikke at gå ud i byen for at finde en kilde,« fortæller Poul. »Jeg opdigtede et navn. Fandt på spørgsmål og svar. Til sidst indflettede jeg et par spørgetekniske fejl, så det ikke ville virke alt for utroværdigt. Så var der også lidt at skrive om i analysen. Det var meget sjovt, mens jeg skrev det. Men bagefter var jeg lidt nervøs og havde ondt af læreren, som ikke havde en anelse om, at det var ren digt,« siger Poul.
Det opdigtede interview var Pouls første møde med den svære sandhed. Senere opfandt Poul en samtale mellem to personer i en reportagesammenhæng. Og en tredje gang tog han nogle citater fra gamle artikler, og skrev dem sammen til et mere brugbart citat.
»Jeg kunne ikke få fat i den person, jeg ville tale med. Og jeg citerede jo ikke personen for noget, som jeg ikke troede, at han mente,« siger Poul.
Marcus er en anden studerende, som også havde problemer med at få fat i en vigtig kilde. Historien var gennemresearchet, og det eneste der manglede, var hovedkilden, som var umulig at få fat på.
»Vi ringede og ringede. Det endte med, at vi skrev, det vi vidste, og det vi gerne ville have hende til at sige,« siger Marcus. »Selvfølgelig synes jeg, at det etisk er dybt uforsvarligt. Men det var en nødløsning, fordi vi ikke kunne få fat i personen. Og fordi vi var dovne. Vi kunne jo godt have valgt at begynde på en helt ny historie,« fortæller Marcus.

Bag på lærerne
På DJH findes der ingen nedskrevne regler om, hvad der sker, hvis en elev bliver grebet i at snyde med citater eller kilder.
»Det ville være på niveau med at skrive regler ned om, at man ikke må tisse henne i hjørnet. Det hører med til almindelig journalistisk anstændighed, at man ikke opdigter kilder og citater,« siger studieleder Flemming Sørensen.
Hverken lektor Lars Bjerg eller studieleder Flemming Sørensen tror umiddelbart, at det forekommer særlig ofte, at studerende opdigter kilder eller historier.
»Der har altid været rygter om, at nogle elever snød. Jeg tror højst, at det sker en gang hvert tredje år. Det kræver en kreativ pen,« siger Lars Bjerg.
Konfronteret med eksemplerne på studerende, som rent faktisk har opdigtet kilder, siger lektor Lars Bjerg: »Det er dumt og tåbeligt. Man kan selvfølgelig diskutere, hvem eleven snyder. Der går gymnasium i det, hvis det bare handler om at bestå for enhver pris og ikke om at få nogle erfaringer.«
Studieleder Flemming Sørensen mener, at det måske kan være forståeligt, hvis eleven i starten af uddannelsen ikke har citeret helt korrekt, eller har opdigtet en kilde. Men senere hen bliver det alvorligt.
»Man må forvente, at folk efterhånden har lært nok om etik. Det burde være krystalklart, at man ikke gør det i virkeligheden. Det er utilgiveligt at opdigte kilder eller citater,« understreger Flemming Sørensen.

Snyd med eksamen
Efter et år på skolen skal eleverne lave førsteårsopgaver med mundtlig eksamen. Et af kravene er, at opgaven skal kunne offentliggøres. Det vil sige, at alle oplysninger skal være et hundrede procent korrekte.
Da Poul skrev sin opgave, overvejede han at citere en person, som han ikke havde talt med.
»Men jeg turde ikke, fordi man skulle aflevere kildelister, med navn, adresse og telefonnummer,« fortæller Poul.
En anden elev, Josefine, lod sig dog ikke skræmme af alvoren ved eksamen og de udførlige kildelister. Begrundelsen er forgæves forsøg på at få fat i en uvildig kilde, krydret med lidt dovenskab.
»Jeg opfandt både kilden og citaterne. Det var rent fup. Jeg var selvfølgelig lidt nervøs, men bagefter var det bare befriende at have bestået. Og jeg har overhovedet ingen moralske skrupler over at have gjort det i det ene tilfælde,« siger Josefine.
Mens studieleder Flemming Sørensen godt kan bære over med en studerende, som ikke har overholdt de etiske spilleregler i en mindre opgave, mener han, at helt andre forhold gør sig gældende til eksamen.
»Hvis man bliver opdaget til eksamen, dumper man med et brag. Det tangerer jo bedrageri. Ved et eksamensforløb ville det være dybt chokerende. Og dybt, dybt utilgiveligt.«

Kun på uddannelsen
Både Poul, Marcus og Josefine er sikre på, at de aldrig vil opfinde citater eller historier, når de er færdige med deres uddannelse. Marcus fortæller, at det, han vil med journalistikken, er at fortælle en god historie, som samtidig er sand og overholder de etiske regler.
Og Poul siger: »Jeg ville selvfølgelig aldrig gøre det i virkeligheden. Jeg har ikke gjort det for spændingens skyld eller for at narre læreren. Hvis jeg fandt ud af, at en anden journalist havde gjort det samme, ville jeg føle mig snydt. Jeg kan godt se, at det er lidt dobbeltmoralsk.«
Lektor Lars Bjerg kan have sin tvivl om, at elever, som opdigter kilder, kan styre det, når de kommer ud i virkeligheden. Det er en hjørnesten i pressens troværdighed, at man ikke manipulerer. Og de tre elevers historier er en ekstrem form for manipulation, siger Lars Bjerg.
»Jeg synes, at det er noget vi bliver nødt til at tage op her på skolen. Måske bliver vi nødt til at indføre stikprøvekontrol. Det har også betydning for skolens troværdighed over for aftagerne.«

Kan ikke bruges
På praktikstederne er man både overraskede og chokerede over, at hver tiende elev fusker med kilderne. Reaktionerne kommer fra to af landets største praktik-steder, Ekstra Bladet og Politiken.
»Det kunne være interessant at få en liste over de elever, som har fusket. For dem kan vi ikke bruge her på avisen,« siger Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert. »Det er pinligt, at det forekommer på tredje semester. De elever trænger til at komme ud og blive opdraget, for de har ikke forstået fagets kerne,« siger Bent Falbert, der advarer elever, der har snydt, om at risikoen for at blive opdaget i det virkelige liv er meget stor.
Også på Politiken er overraskelsen stor. »Er det elever, som ikke har fulgt med i undervisningen,« spørger chefredaktør Per Knudsen. Og fortsætter: »Jeg synes, at de elever, der er tale om, burde sætte sig ud på et loftskammer og skrive fiktion, hvis det er det, de vil.«

Anne Witthøfft er studerende på DJH. Artiklen har tidligere været bragt i de DJH-studerendes blad »Illustreret Bunker«.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen