Det smallest mulige flertal på Bornholm bestående af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten vedtog i aftes at lempe den omdiskuterede spærretid op til kommunalvalget.
Det skriver Bornholms Tidende.
De nye retningslinjer, som kommer til at gælde op til kommunalvalget 16. november, betyder først og fremmest, at spærretiden bliver omdøbt til retningslinjer.
Det betyder, at kommunalpolitikere ikke kan medbringe gæster eller have følgeskab af journalister på besøg i kommunens institutioner og bygninger. Kommunalbestyrelsens medlemmer skal som vanligt kontakte bormesteren eller direktionen, hvis de vil have kontakt til kommunale institutioner.
Der gælder også det forhold, at der skal ske en konkret vurdering af henvendelsen, hvis medierne ønsker at komme på besøg på kommunale institutioner.