Eufori, effektivitet – og betænkeligheder ved at give stoffet fra sig. Det er hovedindtrykket fra DR's pilotprojekt, hvor visionen om de fælles DR-Nyheder for første gang blev afprøvet i praksis. JOURNALISTEN var med på en lytter.

Onsdag den 21. oktober. Der holdes redaktionsmøde i en af de lave bygninger i TV-byen:
»Vi starter med radioen. Er Orientering blandet ind? Hvad med Refleks? Har vi noget til Radioavisen?«
Redaktionssekretær Kim Jonasen sætter et højt tempo fra starten. Han er normalt ansat på DR 2s Temalørdag, men de sidste syv-otte uger har han været koordinator på det tværmediale projekt ‘Hver en sten skal vendes', hvor DR i oktober sætter spotlight på overvågning af lovligt politisk arbejde i Norden. Og ambitionerne er store.
»En storstilet satsning«, »en tværmedial raket«, der »for første gang viser styrken ved det nye koncept, hvor samtlige nyhedsafdelinger i DR er samlet i én organisation: DR-Nyheder,« lyder det i de pressemeddelelser, hvor nyhedsdirektør Lisbeth Knudsens store vision beskrives.
En vision, der umiddelbart mødes med eufori blandt DR-folkene, men også med visse betænkeligheder, når tryghedens rutiner for alvor udfordres i samarbejdets navn og én-for-alle-filosofien.
Nu holdes det sidste koordinerende redaktionsmøde, før projektet går i luften. Klokken er 13, og rundt om bordet er ni DR-medarbejdere samlet. De er her fra radioens P1, fra DR Online, fra TV-Avisen og fra DR 2. Her er ingen kaffe eller kopper. Der er ingen, der tænder stearinlysene på bordet, selvom det er en grå, klam og halvmørk dag. Her skal ikke hygges – de sidste brikker skal på plads i tidsplanen, der kan minde om en militær operation.
Kim Jonasen retter blikket mod folkene fra TV-Avisen. Spørger, om de kan tilbyde et indslag til 12-Radioavisen om lørdagen. Samme dag som Temalørdagen har den store sending.

Ingen solo til TV-Avisen
Claus Buhr, journalist på TV-Avisen, er i gang med at producere 45 minutter af Temalørdagens båndede indslag, hvor DR har nye afsløringer af hemmelige overvågninger i Arbejderbevægelsens regi. Han har lovet at lave et nyhedsindslag til lørdagens TV-Avis klokken 18.30. Nu samler mødets opmærksomhed sig om ham. Han er den eneste, der er godt nok inde i historien til at levere nyheden til Radioavisen også. Men han vrider sig på stolen.
»Altså … ja og nej,« sukker han. »Så skal vi være enige om, at TV-Avisen ikke har den solo.«
»Kan du ikke lave to forskellige?«, bliver der spurgt.
»Måske, men jeg vil selvfølgelig gerne give min afdeling den bedste historie,« svarer Buhr.
Hvortil Kim Jonasen tørt replicerer: »DR-Nyheder er én afdeling! Det må du vænne dig til.«
Der grines, men Claus Buhr sidder stadig uroligt på stolen.
Redaktionschef på TV-Avisen, Bella Katrine Rein, bryder ind: »Vi forstår dig, men der skal også være en nyhed i Radioavisen. Det er til gavn for os alle sammen.«
»For os er det vigtigt, at den historie bare brager derudaf. Og der er ingen af vores konkurrenter, der vil kunne løbe så stærkt, at de vil nå vores historie fra klokken 12 til 18.30. Det er jeg ikke bange for. Og vi kan så håbe, at der er nogen aviser, der gider at følge med,« siger hun og tilføjer smilende: »Vi har førertrøjen på.«

Hurtige fru Knudsen
Ideen opstod den 1. september hos Lisbeth Knudsen – præcis en måned efter hun var tiltrådt som nyhedsdirektør. Tanken er at afprøve fremtidens nyhedstjeneste, hvor TV-Avisen, Radioavisen, Orientering og DR-Online i fællesskab skal forsøge at sætte dagsordenen i nyheds-Danmark.
Sammenlægningen er rent juridisk en realitet allerede fra 1. oktober. Og fra årsskiftet mellem 2000 og 2001 træder de i alt 450 journalister, teknikere og HK'ere ind i fælles fysiske rammer, når nyhedshuset efter planen står klar.
Det er den fremtid, Lisbeth Knudsen vil tage forskud på. DRs nyhedsjægere skal samarbejde, og programmerne skal ‘crosspromotes' på alle radio- og tv-kanaler, så indsatsen bliver massiv og gennemslagskraftig.
Lisbeth Knudsen:
»Hvis du gør det massivt og stort, så kommer du til at præge mediebilledet. Hvis du gør det langstrakt og småt, så kommer du ikke til at stjæle dagsordenen. Og det er planen.«
»Men det vigtige er, at det ikke er den samme historie, der kører i ring. At der er forskellige vinkler på tingene,« tilføjer hun.
For Lisbeth Knudsen er der ingen tvivl om, at dette projekt blot er det første af en lang række i tiden, indtil nyhedshuset står klar i år 2001.
Og at DR-Nyheder – trods størrelsen – ikke skal være en kolos, hvor der er langt fra idé til handling, demonstrerede nyhedsdirektøren, da den ‘storstilede satsning' skulle sættes i søen.
Klokken 9.04 den 1. september sender Lisbeth Knudsen en e-mail til Kim Jonasen, DR 2 og Leif Lønsmann – dengang chef for radioens dokumentar- og montageafdeling, i dag radiodirektør. I mailen opfordrer hun dem til at holde et hurtigt møde – »helst i dag« – og undersøge muligheden for at koordinere P1s allerede planlagte udsendelsesrække om PET med en Temalørdag – og gerne involvere flere af DRs afdelinger. Det hele skal kulminere, når justitsminister Frank Jensen har fremsat sit forslag til en undersøgelseskommission.
Lønsmann og Jonasen rydder straks kalenderen. Frank Esmann, studievært på DR 2, bliver hidkaldt, og klokken 13 samme dag mødes de tre til en effektiv brainstorming, hvis hovedpunkter bliver mailet til fru Knudsen klokken 15.45.
Næste dag klokken 22.19 mailes der igen fra Lisbeth Knudsen til de to idémænd. Med et ‘tak for planen' meddeles det, at projektet nu er godkendt oppe i Huset. Det tog halvandet døgn.
»Hold kæft, hvor har det været vildt fedt at fordybe sig i det her,« siger Claus Buhr, trods udsigt til nogle døgn med eskalerende søvnunderskud.
»Som nyhedsjournalist får man altid en masse sidevinkler, der ikke passer ind i historierne, men er gode alligevel.«
Han er med i gruppen, fordi han var den journalist på TV-Avisen, der dækkede de ulovlige PET-registreringer, som den tidligere PET-agent Anders Nørgaard fortalte om i ‘Fak2ren' i marts. 15-20 indslag blev det til dengang.
Nu har han arbejdet tre uger på projektet, og han er træt. Sad og forredigerede bånd til klokken halv fire i morges. Stod tidligt op for at redigere nogle timer inden dagens møde.
»Men det har været lækkert at opleve den synergieffekt, det giver, når journalister fra vores forskellige medier sætter sig sammen. Jeg har fået tilført nogle kilder og oplysninger, som jeg aldrig var stødt på hos andre nyhedsjournalister.«
I arbejdet med solohistorien til Temalørdagen har Claus Buhr trukket meget på den research, som radioens P1 har samlet gennem flere års arbejde med udsendelser om PET og de nordiske efterretningsvæsner.
Torben Paaske fra P1s dokumentar- og montagegruppe er nok den i projektgruppen, der har arbejdet længst med overvågningerne. Over et par år er det blevet til 12-13 længere udsendelser. Han har stået for det første trin i den tværmediale raket – radiodokumentaren »Når staten bryder ind«, hvor politifolk fortæller om, hvordan de lavede indbrud for PET. Den blev sendt den 28. september.
Desuden har Paaske lavet fem udsendelser med folk, der har været udsat for overvågning og indbrud i deres hjem. Folk, han er kommet i kontakt med via P1s hjemmeside og den døgnåbne mobiltelefon. De fem udsendelser sendes hver morgen på P1 i ugen efter Temalørdagen. Samme uge, som Folketinget skal drøfte justitsminister Frank Jensens forslag om nedsættelse af en kommission, der skal undersøge PETs aktiviteters lovlighed.
»Det her projekt har ikke ændret ved den måde, jeg plejer at lave mine udsendelser på,« siger Torben Paaske. »Men jeg bliver da også grebet af den eufori, der opstår, når Huset på tværs af afdelingerne løfter en historie op. Det er spændende, når vi kan mødes og for eksempel kombinere montagetraditionens fortælleteknikker med nyhedsjournalistens.«
Paaske har arbejdet i DR i 23 år og oplever, at der virkelig er grøde i de indgroede traditioner. Han nævner, at TV-Avisens Nyhedsmagasin i september lavede et interview med lederen af den norske undersøgelseskommission om en omfattende aflytningssag i Norge, hvor der på råbåndet var langt flere godbidder, end tv kunne bringe.
P1 overtog råbåndet, klippede det sammen til en længere udsendelse og bragte det den efterfølgende søndag.
»Og sådan optrådte TV-Avisens Suzanne Moll pludselig på P1, hvor hun stillede spørgsmål i en udsendelse, hun ikke selv havde redigeret – ja, måske ikke engang havde hørt, før den blev bragt.«

På nettet før tv
Under projektet dukker der hele tiden nye felter op, hvor DRs forskellige traditioner krydses.
For Frank Esmann kommer det tilsyneladende som en gevaldig overraskelse, da DR-Online på koordinationsmødet denne onsdag afslører, at de vil lægge en times uddrag af hans interview med CIA-agenten ud på nettet torsdag eftermiddag, hvor selve interviewet først sendes om aftenen.
»Vil det sige, man kan høre det på DR-Online, før det bliver bragt i TV-Avisen og på DR 1?« spørger han forbløffet.
»Har du ikke set, hvad der sker på nettet, Frank?« lyder det lettere overbærende fra Carl-Otto Rieks fra DR-Online. »Det er det, der hedder trimedialt. Multimedia! Dokumentation!«
»Jeg er vist ved at blive gammel,« mumler Esmann med et smil.
Også de fagforeningsbevidste i DR, må vænne sig til de nye tider.
»Her bliver virkelig noget at snakke om. Det er en forsmag på de nye tider, hvad angår udnyttelse af den enkelte medarbejders stof på alle mulige måder,« lyder det fra formanden for Journalistgruppen i DR, Morten Uhrenholdt. Han har kun fulgt projektet fra sidelinien og ser en række udfordringer vinke forude.
»En af mine opgaver bliver at holde ledelsen fast på, at dette ikke er et rationaliseringsprojekt, som ødelægger arbejdsklimaet, og gør kollegerne mere stressede, end de er i forvejen,« siger Uhrenholdt, som forudser, at diskussionen i lige så høj grad skal føres i journalisternes egne rækker:
»I det spil er vore egne ambitioner også en brik.«