Små penge, stor betydning

I Holland og Tyskland er programmører lige ved at være klar med to redskaber, der kan skaffe penge til journalistik. Begge er mikrobetalingsmodeller, men de er helt forskellige. Det ene er en elektronisk artikelkiosk, det andet en gør-det-selv betalingsmur for hver enkelt artikel.
14.04.2014 · 11:13
Brigitte Alfters billede
Brigitte Alfter
Journalist

Det rejser blandt meget andet spørgsmålet om, hvad det betyder for journalisterne og deres indtjening?

Nye betalingsmodeller betyder måske, at der er penge på vej til journalistikken. Men hvad betyder de forskellige modeller for læsere, journalister og – i sidste ende – samfundet? Denne blogpost er den første af to om de nye mikrobetalingsmodeller.

Aktuelt, fordi der både i Tyskland og Holland er mikrobetalingsmodeller på vej. Tyskerne har netop offentliggjort en testversion, og hollænderne har en prototype klar, med en venteliste, og lover at lukke kunderne ind i de kommende måneder.

Modellerne er vidt forskellige, og deres succes eller fiasko er langt fra ligegyldige for, hvordan fremtidens journalistik bliver finansieret. Hollandske Blendle er en elektronisk artikelkiosk, tyske LaterPay en gør-det-selv betalingsmur for hver enkelt artikel.

Både den elektroniske artikelkiosk og den tyske mikrobetalingstjeneste er baseret på køb af enkeltartikler og udfordrer dermed udgivernes pakkesalg, hvor du typisk skal købe en hel avis eller et helt magasin ad gangen og ofte for en periode. Det ligner lidt pladebranchens udvikling, hvor musik nu kan købes i enkelte numre i stedet for hele plader.

Online artikelkiosk i Holland

De nye elektroniske kioskejere fra Blendle i Holland er nået langt med programmeringen og forarbejdet: De har bygget online-kiosken. De har aftalt leverancer med de fleste store hollandske aviser og magasiner. De har godt 16.000 kunder på venteliste og lover at lukke dem ind i klynger i takt med, at systemet kan bære købelysten. De har også sat priser på: De enkelte artikler skal koste mellem ca. en og seks kroner (€ 0,20-0,80) alt efter artiklernes omfang, og af de penge skal de 30 procent gå til kioskejerne og de 70 til de respektive medier.

I artikelkiosken kan læserne bladre i alle aviser og magasiner. Når de er fristet, klikker de på en artikel, får en pris at vide, klikker igen – og kan læse. Det er altså kioskejeren, Blendle, der via aftaler med medierne viser et udbud, læserne kan vælge fra. Læserne kan også bruge artikelkiosken som socialt medie og dele artikler og se, hvad venner har læst, ligesom de kan søge efter bestemte ord i alle kioskens medier.

Her handler det om en ny afsætningsmulighed for – i første omgang – de klassiske medier og via dem for deres journalister. De klassiske medier i Holland er med på ideen. »En heel goed winkeltje« - »en god lille forretning«, kommenterer eksempelvis Philippe Remarque, chefredaktør fra den store avis Volkskrant i en tv-debat. Han tror, at en model som Blendle kan være med til at finansiere kvalitetsjournalistik. Og han mener ikke, at det forhindrer Volkskrant i at tilbyde et større, direkte abonnement til de læsere, der har brug for den model.

Gør-det-selv artikelbetaling fra Tyskland

Den tyske model LaterPay er en udtrykkelig udfordring til faste abonnementer på de klassiske medier. ”Ved i de sidste 15 år at tilbyde gratis indhold har udgiverne forvirret deres læsere. Brugerne skal nu langsomt overbevises om, at der er behov for betaling,” skriver en af initiativtagerne på sin blog. Han ser fremtidens finansiering af journalistik komme via mikrobetaling, reklamer, crowdfunding og donationer.

Rent praktisk er LaterPay i første omgang en plug-in til websidesoftwaren Wordpress, men også plug-ins til Drupal, Jumla og API er på vej. Journalisten eller mediet, der vil tilbyde en artikel, aktiverer plug-in og gør det muligt for læserne, at betale et bestemt beløb eller give en donation, alt efter, hvad journalisten eller mediet har indstillet den til. Prisen kan varieres efter, om artiklen fx er aktuel eller i arkiv. Firmaet LaterPay registrerer alle klik og opkræver pengene hos læserne en gang om måneden afhængigt af, hvad de har læst. Ved hver artikel dukker der en ikon op med en pris, et enkelt klik lægger den i læserens indkøbskurv – og låser artiklen op, der ellers fader ud til usynligt efter de første få linjer.

Læserne skal kunne lade sig friste af enkelte artikler her og nu. Med et enkelt betalingssystem og få klik. Og uden hver gang at skulle gennem en besværlig registrering eller betaling.

Hvorfor betale en hel avis?

Når den unge Blendle-stifter Alexander Klöpping optræder på tv, slår han ud med armene og siger, at han – fra musikken – er vant til at kunne vælge. Nu, da han beskæftiger sig med journalistik, irriterer det ham, at skulle købe hele aviser frem for enkelte artikler. Det er online-mediernes logik, så ingen tvivl om, at modellen også kommer til at gælde journalistikken, mener han.

Samme logik følger tyske Richard Gutjahr, der insisterer på, at LaterPay ikke blot er en teknisk platform, men en filosofi byggende på en simpel antagelse: ”Læserne vil gerne betale, så længe de forstår værdien af det, de køber, og det er gjort let for dem at betale.” I modsætning til mikrobetalinger ad andre veje, hvor der er straksafregning for hver enkelt artikel, er der i LaterPay afregning for de læste artikler en gang om måneden. Mens hollandske Blendle som nævnt kræver 30 procent af indtægten, mener LaterPay, at 15 procent vil kunne få det til at løbe rundt. Det giver altså en større andel til den journalist, blogger eller udgiver, der bruger LaterPay i stedet for online artikelkiosken.

LaterPay-iværksætteren Richard Gutjahr kritiserer direkte udgiverne og deres forsøg på at skaffe penge via abonnementer og betalingsmure: ”Det er enormt upraktisk for læseren. Hvorfor skal jeg betale en hel avis, hvis jeg kun er interesseret i at læse (og betale) en artikel? Hvorfor skulle jeg abonnere i en hel måned, hvis jeg ikke aner, om jeg overhovedet vender tilbage til den webside? Hvorfor bruger alle udgiverne forskellige betalingssystemer? Hvorfor er det så utrolig kompliceret at registrere sig?”

Kioskmodellen kan være god for de klassiske medier – som de hollandske avisfolk bekræfter. Men den tager ikke umiddelbart højde for alternative udgivere. Plug-in-modellen kan være nyttig for både de klassiske medier, for bloggere, freelancere og andre, der udgiver selv.

Stay tuned!

Kommentar

10/06/2014 - 10:54

Brigitte Alfter

Nu er Blendle lanceret - og det giver inspiration ud over Hollands grænser https://medium.com/changing-journalism/our-dutch-paydike-for-journalism-gets-the-economist-to-try-something-new-c26db16ac1ac

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste nyheder

24.09.2018 · 14:48

Avisen.dk kalder sig ikke længere uafhængig

Jakob Albrecht
24.09.2018 · 08:54

Kampvalg om formandsposten hos pressefotograferne i DJ

Maja Langberg
21.09.2018 · 15:20

DJ: Bonnier opfører sig urimeligt

Jakob Albrecht
21.09.2018 · 12:21

Kristeligt Dagblad laver netmedie

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10