Slut med tv-tvang

Det skal fremover være slut med at være kunde hos bestemte tv-selskaber, blot fordi det er skrevet ind i lokalplanen.

Det skal fremover være slut med at være kunde hos bestemte tv-selskaber, blot fordi det er skrevet ind i lokalplanen.

Det skriver Business.dk.

Ifølge et bredt flertal i Folketinget er der således enighed om at ophæve den såkaldte tvangstilslutning, som binder mange folk rundt i landet. Der står således direkte i lokalplanen for det boligområde, de er flyttet ind i, at man skal være kunde i et bestemt selskab eller fællesantennelaug.

»Tvangstilslutningen skal ændres. Folk skal selv kunne købe deres ydelser, hvor de har lyst, og ikke hvor en kommunalbestyrelse har bestemt det,« siger Venstres telepolitiske ordfører, Torsten Schack Pedersen, til Business.dk.

I øjeblikket er flere forskellige ministerier ved at undersøge, hvordan man får ændret bestemmelserne.

Det nuværende tvangstilslutning forhindrer, at man frit kan vælge, hvilken leverandør man ønsker tv fra og på hvilken måde – satellit, kabel eller via luften. Men da flere og flere selskaber forsøger at få kunderne til købe kombinationspakker med både tv, internet og telefoni, så spærrer lokalplanerne for at udnytte disse muligheder.

1 Kommentar

Peter Lauge
14. MAJ 2010
Re: Slut med tv-tvang
Jamen det er da på tide. Tænk at man har sidet i kommunerne og tvunget folk til at vælge udbyder.