Timetælling
Det første forslag kom fra fem hovedbestyrelsesmedlemmer og gik ud på, at ansøgerne skulle tælle timer. Hvis halvdelen af ansøgerens arbejdstimer foregik med lønnet arbejde inden for Journalistforbundets område, så kunne han blive optaget. Hvis også han samtidig tjente et vist minimumsbeløb ved sit journalistiske arbejde.
“Forslaget er et forsøg på at normalisere Dansk Journalistforbund. Fagforbund optager normalt folk, der arbejder inden for deres område. Forslaget er ikke en åben ladeport, men bare et signal om, at vi er et fagforbund og ikke en standsforening. Et forbund skal også tage sig af de svage,” sagde Uffe Gardel, Berlingske Tidende, der sidder i hovedbestyrelsen og var en af forslagsstillerne.
Det andet forslag blev stillet af en anden fløj i hovedbestyrelsen, og går ud på at sikre, at de penge, ansøgerne tjener, bliver tjent ved arbejde, der hører under Dansk Journalistforbunds organisationsområde. Dermed vil de, der kommer over den magiske minimumsgrænse ved at køre taxa, altså ikke blive lukket ind.
“Jeg synes, den nuværende praksis er noget fis. Hvis man mener, at folk skal kunne optages med en indtægt på 7.400 kroner, bør det være kriteriet. Hvad folk laver ved siden af er ligegyldigt. Blot journalistik er hovederhvervet,” sagde Thomas Szlavik, tillidsmand på Ekstra Bladet, der var en af forslagsstillerne til det andet forslag.
Thomas Szlavik-fløjen blev bakket op af tidligere HB-medlem Torben Kragh fra Fagbladet.
“Da jeg sad i hovedbestyrelsen for nogle år siden, optog vi nogen, der blandt andet havde noget bibliotekararbejde som en del af deres arbejde. Men de, der kørte taxa, ikke kom ind. Det var noget rod, og det er rigtigt, at reglerne på det her område trænger til at blive præciseret.”
Også kredsformand for Kreds 1, Rene Simmel, bakkede Thomas Szlaviks forslag op.
“Hovedbestyrelsen har i årevis taget røven på delegeretmødet ved at fortolke reglerne sådan, at kun halvdelen af indtægtskriteriet skulle tjenes ved journalistisk arbejde. En fagforening bliver kun stærk, hvis det er dem, der lever i faget, der er med. Ikke dem, der arbejder på café, har en pølsevogn eller læser historie.”
De delegerede synes at være enige. I hvert fald stemte et flertal for det sidste forslag.
Delegeretmødet vedtog samtidig et forslag om at sætte minimumsgrænsen ned for, hvad folk skal tjene for at komme med i forbundet. Det blev 12.332 kroner, eller hvad der svarer til den maksimale dagpengesats.
Dermed blev det endnu en gang lidt nemmere for udenforstående at melde sig ind i Dansk Journalistforbund.

OPTAGELSESHISTORIE
For kun tre år siden skulle folk uden journalistisk uddannelse, der ønskede at blive medlemmer af Journalistforbundet, have haft journalistisk arbejde i tre år i træk, inden det var muligt at blive optaget i forbundet.
Det blev på delegeretmødet i 1997 ændret til kun ét år. På delegeretmødet sidste år, kom grænsen ned på tre måneder.