search

Slut med “Kan du gætte en anonymiseret kendis”-fotos

I mange år har pressen bragt anonymiserede fotos, når en kendis-sag var under opsejling. Et foto fra nettet eller arkivet, en pixelering - og så på forsiden. Det er slut nu.

I mange år har pressen bragt anonymiserede fotos, når en kendis-sag var under opsejling. Et foto fra nettet eller arkivet, en pixelering – og så på forsiden. Det er slut nu.

De anonymiserede fotos hører vel til journalistikkens gråzoner. De skaber identifikation og indikerer, at avisen eller netmediet kender sagens hovedpersoner – og at de dermed har dokumentationen i orden. Og så kan læserne ikke mindst lege med på identifikations-legen. "Ligner det ikke…?"

Det er typisk sket i sager, hvor der er nedlagt navneforbud, i sager hvor der ikke er faldet dom endnu, eller i sager, hvor sagens alvor reelt ikke berettiger til at nævne navnet på den anklagede.

Andre gange er de anonymiserede billeder brugt til at bringe billeder af ofre i kriminalsager.

Men den går nu ikke længere.

Drag-n-drop genkendelse
Foto-sammenligningsteknologi har været på trapperne i et par år (fx. med TinEye), men Google Images' søgefunktion gør det nu muligt at bryde anonymiseringen på sekunder uden særlig teknisk kunnen.

Lars K. Jensen har på sin blog på glimrende vis demonstreret Google Images Drag-n-Drop funktion. Man trækker et billede hen over søgefeltet, og Google leverer straks en oversigt over billeder, der ligner. Læs indlægget og se Lars' tilhørende video, der viser hvor nemt det er.

Typisk er der tale om fotos, der tidligere har været bragt i en sammenhæng, hvor vedkommende identificeres tydeligt. Det kan være fotos fra Facebook, LinkedIn og Twitter. Det kan være fotos hentet fra firmaers "medarbejder-oversigter" på nettet eller fotos hentet fra avisens arkiv eller et fotobureau.

Til trods for anonymiseringen vil de som regel kunne genfindes uden problemer af Google Images – der uden videre leverer originalkilden og sammenkædningen med navnet. Da Google er et værktøj alle bruger, vil anonymiseringen fra nu af være virkningsløs.

Vil du teste det selv kan du søge på f.eks. "navneforbud" på en netavis. Åben derefter en faneblad med Google Images og træk et billede over. Det vil ganske ofte gå godt.

(Note: Oprindeligt ville jeg ikke bidrage med konkrete eksempler, men EB.dk har netop bidraget med et helt aktuelt eksempel i denne artikel: "14 kg heroin var hovedpinepulver".) Tillige er der tale om en person som netop er frikendt i en aktuel sag, og endnu afventer dom i en anden).

Man kunne håbe, at vi får flyttet omtalen af denne type kendis-sager fra forsiden af avisen til note-spalten, når historien ikke kan illustreres med en gætte-konkurrence. Desværre kan resultatet også blive, at pressen indleder jagten på nye, friske fotos, som ikke er indekseret af Google. Det er op til mediernes moral at vælge mellem de to muligheder.

Nyt værktøj til afsløringer
Nye værktøjer betyder heldigvis også nye gode muligheder. Her er to oplagte:

  • Lars viser konkret, hvordan Testimonial-fotos fra Brevguld.dk i flere tilfælde er det rene fup. Billederne er i nogle tilfælde stock-photos i andre tilfælde kan personerne genfindes under andre navne i andre lande – hvor blot farven på en sweater er ændret. Resultater er, at firmaets troværdighed er gennemhullet.
  • En anden oplagt brug er for fotografer, som hurtigt kan tjekke, om nogen har kopieret/brugt billeder uden at betale eller kreditere.

– – – 0 – – –

PS: Hvis du ikke gør det i forvejen, så følg i øvrigt Lars K. Jensen på "Medieblogger" eller Twitter.

Opdateret mandag kl. 13.45: Tilføjet aktuelt eksempel fra dagens eb.dk.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen