Problemer med overbefolkede presseloger betyder nu, at reportere skal vise et særligt sports-pressekort for at dække kampe i Superligaen. Den tidligere formand for Danske Sportsjournalister kalder ordningen besværlig og har meldt sig ud i protest.

Det koster ikke noget at komme ind. Kaffen er også gratis, og pladserne i presselogen er som regel blandt de bedste på stadion. Der er mange fordele ved at bruge pressekortet til at se kampe i Superligaen. Men nu skal det være slut.

På initiativ fra Dansk Boldspil Union, DBU, og med støtte fra Danske Sportsjournalister er der nu indført nye regler for adgan-gen til presselogen. Med opstramningen er det ikke længere nok at have et almindeligt pressekort. Man skal også have et kort fra den internationale sammenslutning af sportsjournalister, AIPS. For DBU og klubberne handler det om at komme gratisterne til livs. For Danske Sportsjournalister er det et spørgsmål om at skabe bedre arbejdsforhold for de arbejdende sportsjournalister, forklarer næstformand i Danske Sportsjournalister, Steen Ankerdal.

"Gratisterne sætter sig i presselogen, fordi de gerne vil sidde sammen med dem, de kender – og det kan jeg da godt forstå. Men det er et problem, at arbejdende journalister nogle gange må bede dem om at flytte sig, så der er plads til at arbejde," siger Steen Ankerdal, der selv har måttet stå op under en kamp i Lyngby, fordi alle pladser var optaget.

"Af og til sidder de med en bærbar computer – andre gange gør de ikke. Og når folk har taget plads ved bordet, er jeg så blufærdig, at jeg ikke vil gå rundt og spørge, hvor de kommer fra. Hellere lave nogle regler frem for at spille politimand," siger Steen Ankerdal.

Meldt ud i protest
De største modstandere af kravet om AIPS-kort er Ritzau, Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten. De klager over, at det kan tage op til to måneder at få et AIPS-kort tilsendt fra hovedkvarteret i Ungarn – og det er lang tid, hvis en praktikant for eksempel kun er på sportsredaktionen i tre eller seks måneder.

Sportsredaktør Frits Christensen fra Jyllands-Posten er tidligere formand for Danske Sportsjournalister. Han er blevet så sur over de nye regler, at han har vendt foreningen ryggen og meldt sig ud i protest. Hans vrede bunder især i, at aviserne er nødt til at ringe og skrive til klubberne, hver gang de sender en journalist uden AIPS-kort.

"Danske Sportsjournalister er min brancheorganisation, og derfor burde den være til for at hjælpe mig. Men de nye regler gør mit arbejde mere besværligt. Det kan ikke være meningen, at jeg skal bruge tid på at akkreditere professionelle folk til Superligakampe," siger han.

"På Jyllands-Posten har vi mange medlemmer af Journalistforbundet, som i ny og næ dækker en Superligakamp. Det skal de have lov til – uden at Danske Sportsjournalister tvinger dem ind i et medlemsskab og et kontingent på 450 kroner," forklarer Frits Christensen. Han mener, at det almindelige pressekort fortsat bør være rigelig legitimation for at få adgang.

En anden avis, som har kritiseret den nye ordning, er Århus Stiftstidende. Her undrer journalist Jan Schouby sig over, at der overhovedet skulle være problemer med at få pladser i presselogen.

"Jeg har aldrig oplevet problemer med at få plads her i Århus eller i Brøndby, Parken eller Vejle. Jeg forstår simpelthen ikke det argument. Det eneste sted, hvor der er pladsproblemer, er på Lyngby Stadion, og det er fordi, der er for få pladser, også selv om der kun er adgang for folk med AIPS-kort."

Høj selvjustits
JOURNALISTEN har talt med en håndfuld Superliga-reportere, og de er alle enige om, at problemet med pressepladser optaget af gratister er til at overskue.

På Politiken siger Andreas Kraul.

"Jeg har ikke oplevet det som et stort problem, og jeg er ikke blevet forhindret i at arbejde. Jeg har nogle gange undret mig over, hvad folk egentlig sad og lavede i presselogen uden blok og computer. Men det er kun sket ganske få gange, at jeg har måttet bede om deres pladser."

På Ekstra Bladet er meldingen den samme fra Allan Pedersen.

"Tidligere var der problemer med at få pladser i presselogen, men det er ikke noget, jeg har oplevet det seneste års tid, hvor selvjustitsen er blevet højere. Når der er pladsproblemer på nogle stadions, hænger det sammen med, at der er for få pladser til de arbejdende journalister – især til store kampe, hvor vi kan være to-tre medarbejdere af sted."

Steen Ankerdal er overrasket over, at der ikke er problemer med pladserne i presselogen.

"Hvis der ikke er nogle problemer, er det fint nok med mig. Vi kan bare lave reglerne om igen, så man igen kan bruge pressekortet. Måske er det fordi, jeg er blevet fejlinformeret af de klubber og medlemmer, jeg har talt med," siger han og forklarer, at reglerne er indført af DBU efter samråd med Danske Sportsjournalister.

I DBU er informationschef Lars Berendt imidlertid ikke indstillet på at revurdere stramningerne.

"Hvis der ikke er problemer, er det fordi, systemet virker. Ønsker journalisterne et hensigtsmæssigt arbejdsområde, hvor andre bliver holdt ude, gælder det selvfølgelig også journalister, som ikke er på arbejde. Når der er kampe i Superligaen, laver klubberne pressemateriale, stiller lokaler til rådighed og sørger for bespisning – og derfor vil man gerne have styr på de mennesker, som man giver kaffe og blødt brød."

INGEN ADGANG
DBUs nye turneringsregler sætter også en stopper for brugen af pressekortet til de almindelige tilskuerpladser. Ifølge informationschef i DBU, Lars Berendt, har det stigende antal medieuddannelser betydet, at flere bruger pressekortet til at komme til fodbold.

"Det skader indtjeningsmulighederne for klubberne så meget, at vi i samråd med klubberne har besluttet at indføre de nye regler. Vi har hørt om problemet i et par år, og nu gælder reglerne for alle stadions," forklarer Lars Berendt.
Sidste år viste en undersøgelse fra Journalistforbundet, at 88 procent af medlemmerne inden for de seneste fem år har brugt pressekortet til at spare entrébilletten til for eksempel museer, sportsbegivenheder eller forlystelsesparker.