Vidner i retssager må ikke længere få millionbeløb fra aviser.

Checkhæftet har altid været et vigtigt redskab for britiske avisredaktører.

En solid check har kunnet få vidner i retssager til at åbne munden og velvilligt fortælle alle detaljer i deres historie, så forsiden var hjemme, og oplaget kunne gå i vejret.

Men den går ikke længere, siger den britiske Labour-regering, som er træt af, at især tabloidaviserne har balanceret på kanten af, hvad der er ret og rimeligt.

Nu får avisredaktørerne en sidste chance til at udøve selvjustits og holde checkhæftet væk, så tilbud om store penge ikke kan påvirke folk, når de skal aflægge udsagn i vidne-skranken. Overholder aviserne ikke nye og skrappere regler fra det britiske pressenævn, Press Complaints Commission, så venter en lov lige om hjørnet, siger regeringen.

Tålmodigheden med tabloidaviserne slap for alvor op i februar, da en kvindelig canadisk hjælpelærer stod anklaget for at have lokket mindreårige skoledrenge med i seng.

Tre drenge fik tilbudt op til 120.000 kroner for at fortælle deres historie til aviserne, og ifølge hjælpelærerens forsvarsadvokat stod journalisterne på nakken af hinanden for at komme først med et tilbud. Den canadiske kvinde blev senere frikendt.

I 1999 var søndagsavisen News of the World fremme med checkhæftet, da den betalte en kvinde 120.000 kroner for at fortælle, hvordan rockstjernen Gary Glitter havde forgrebet sig på hende i 1970erne.

Historien førte til en retssag mod den nu fallerede Gary Glitter, og avisen lovede kvinden yderligere 300.000 kroner, hvis rockstjernen blev dømt. Både pressenævnet og sagens dommer kaldte avisens tilbud for uacceptabelt. Gary Glitter blev frikendt men indrømmede, at han lå inde med billeder af børneporno.

Nogle gange er aviserne sluppet godt fra at betale sig til historier. Da sagen mod massemorderne Fred og Rosemary West kørte i 1995, fik adskillige vidner tilbud om millionbeløb, hvis de fortalte, hvad der var foregået i kælderen i familien Wests lille rækkehus. Allerede dengang var der overvejelser om lovgivning, men pressenævnet fik afværget en lov ved at sige, at pengene til vidnerne var "i offentlighedens klare interesse".

Men fremover kan aviserne ikke bruge det argument. Vidner under en retssag må slet ikke få penge, og det vil "under alle omstændigheder være uacceptabelt" at tilbyde penge under forudsætning af, at en tiltalt bliver dømt eller frikendt, siger pressenævnet.

Avisredaktørerne er glade for, at regeringen trods de mange advarsler har givet pressen endnu en chance for selv at stoppe checkhæfte-journalistikken. Både redaktørerne og pressenævnet har argumenteret for, at selvjustits og en opstramning af nævnets frivillige etik-kodeks vil få aviserne til at opføre sig bedre.

"Selvjustits fungerer, fordi redaktører er mere villige til at acceptere og følge regler, som de frivilligt har skrevet under på. Sådanne regler kan også gå længere end en lov," siger Bob Satchwell, direktør i Society of Editors.