Fyns Amts Avis har indført skrappe regler for citatgodkendelse. »Vi redigerer avisen. Det gør kilderne ikke,« siger nyhedschefen.
Hvis tidligere generaldirektør Christian S. Nissen var blevet interviewet til Fyns Amts Avis, havde han aldrig fået lov til at vende op og ned på artiklen, som han gjorde i et interview for nylig.
Fyns Amts Avis har nemlig meget strikse regler for, hvad kilderne må rette, fortæller nyhedschef Carsten Olsen.
»Reglerne er meget kategoriske, og vi har lavet dem, fordi kilder ikke skal redigere avisen. Det skal vi. Der er derfor forbud mod at sende artikler til ’godkendelse’. Citater skal heller ikke rettes og godkendes. Det er de to hovedprincipper,« fortæller Carsten Olsen.
Reglerne blev indført for mere end et år siden, efter at en skoleleder i Nyborg havde omskrevet en artikel, han medvirkede i, tre gange.
»Til sidst kunne journalisten slet ikke genkende sin egen tekst, og den sag fik os til at undersøge, hvor udbredt godkendelse af artikler var. Og det er åbenbart meget almindeligt. Det overraskede mig lidt,« siger Carsten Olsen.
Han fortæller, at før Fyns Amts Avis indførte de skrappe regler, oplevede avisens journalister ofte, at kilder syntes, at deres udtalelser virkede for bombastiske, når de så dem på tryk. Derfor prøvede de at gøre citaterne mere runde – selv om citaterne var fuldstændig korrekte.
Andre artikler lå over i dagevis, fordi kilderne var for langsomme med at godkende dem.
Carsten Olsen siger, at de fleste kilder har accepteret de nye regler, og kun et fåtal ønsker ikke at tale med avisen på det grundlag. For eksempel ville Sundhedsstyrelsens Lone de Neergaard ikke optræde i en artikel, fordi hun ikke kunne få den til godkendelse.
»Men det er faktisk ret sjældent, at kilderne ikke vil medvirke.«
Carsten Olsen tror, at det for mange journalister er det en `tryghedsting´ at få kildens godkendelse. En af de få undtagelser for reglerne er komplicerede videnskabsartikler, som kilderne har mulighed for at kommentere, hvis journalisten ønsker det.
(Carsten Olsen har ikke ønsket at få sine citater til godkendelse til denne historie, red.)
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nemlig ja. Tak Paula. Særligt for det sidste afsnit.
Vi - ErstatningsAdvokaterne - bruger en del tid på at formidle vores viden, afgørelser m.v. til pressen. Vi har oplevet afvisning af godkendelse af citater og artikel een gang. I det nævnte tilfælde ved en journalist fra Politikken, som ikke ville acceptere, at vi ville godkende vore citater og artklerne, som vi "fodrede fagligt" . Da måtte vi meddele, at vi så "selvsagt" ikke kunne deltage. Desværre. Vi oplevede, at vores information - sagligt og dokumenteret - "ødelagde" den historie journalisten havde planlagt, men som faktum desværre gjorde til eventyr og ikke virkelighed..... Er det i overensstemmelse med etik og moral i almindelighed og hos pressen i særdeleshed? Det tror jeg ikke. Andre medier bekræfter som hovedregel, at vi "selvfølgelig" kan betinge vores bidrag af godkendelse af citater og den del af artiklen som vi oplyser eller citerer til. Det er ærgerligt om dele af pressen afskærer sig selv - og deres læsere - fra saglighed og dokumentation ved at nægte sagkyndige bidragere adgang til godkendelse af eget bidrag. Synes jeg. Britha Bunk
Hvor er det godt, man har folk som Paula Larrain til lige at rangordne landets aviser. Der synes at eksistere to grupper - nemlig dem, Larrain kan bestemme over, og dem, som hun ikke kan. Forhåbentlig er den første gruppe forsvindende lille.
Jeg tror de fleste har oplevet, at en kilde - efter at have haft sine citater til gennemsyn - vil have 'glattet ud' og omformuleret - selv om det oprindelige citat var ganske korrekt, om edn noget skarpt i ordlyden. Det er da et problem, hvis det griber om sig - og det problem synes jeg da egentlig kun Fyns Amts Avis fortjener ros for at turde adressere.
Og til Larrains sidste svada, om at avisen har mere brug for kilderne end omvendt. Det vil jeg altså stille mig stærkt tvivlende overfor. Det virker i hvert fald noget selvmodsigende, at man skal høre det fra en konservativ folketingskandidat, der ikke klarede at komme ind ved sidste valg på trods af sin kendis-effekt. Men det er vel også journalisternes skyld?
Indenfor de elektroniske medier har vi en årrække benyttet os af forskellige typer apparater (f.eks. "båndoptagere"), med hvilke det er muligt at lave en såkaldt båndoptagelse af det, vores kilder siger. Det sætter os i stand til altid at gengive præcis, hvad kilden har sagt, overfor vores lyttere og seere. Man kan også benytte optagelsen overfor kilder, der senere ringer og benægter at de skulle have sagt det, de sagde.
Jeg vil anbefale at man prøver det, også ude på aviserne. Fidusen er også gavnlig i forhold til journalisten selv og dennes arbejdsproces. Er man i tvivl om, hvad det helt præcist var, kilden sagde, kan man bare spole tilbage i båndoptagelsen og høre det igen, inden man skriver det i avisen.
Det var altså en b-å-n-d-o-p-t-a-g-e-r. Spørg efter den i nærmeste Hi-Fi-butik.
mvh Jesper Borup, DR Fyn
PS. Iøvrigt er det da en mærkværdig overskrift på artiklen. At det skulle være slut med at godkende artikler på Fyn. Jeg troede, artiklen handlede om min egen arbejdsplads, der jo ligger på Fyn, i byen Odense. Men det handlede om et helt andet medie et andet sted på Fyn. Tænk, hvis Journalisten gjorde det samme, hver gang man skrev en artikel om et medie i København. "Lisbeth Knudsen ny chefredaktør i København". "København reducerer omkostningerne." "København må fyre 26 medarbejdere". "København beklager forkert brug af kilde." "Slut med at godkende citater i København."
Den overskrift ville jeg have bedt om at få ændret, hvis jeg var kilde.
Set i lyset af FAA's strikse regler virker det helt absurd, at FAA accepterer at "skrive under på en kontrakt, der giver myndighederne mulighed for at censurere artikler og tv-indslag før offentliggørelse".
Der er åbenbart forskel på, at være en kilde og et "væsen"...
Se artiklen hele artiklen fra Fyens Stiftstidende:
http://www.fyens.dk/article/1074597:Business-Fyn--Skat-vil-censurere-pressen
Flere