search

»Slotsholmen svækker demokratiet«

Den nye offentlighedslov hindrer, hvad den skulle sikre: Offentlighed i forvaltningen. »Regeringen skjuler sig for befolkningen,« siger professor eremitus Tim Knudsen til journalisten.dk

Den offentlige forvaltning bliver et stort, sort pengeskab fra Franz Jäger, som selv ikke Egon Olsen vil kunne bryde ind i.

Det er den humoristiske vinkel på Justitsministeriets arbejde med den nye offentlighedslov.

Den knap så humoristiske lyder.

»Det er betegnende for hele forslaget til den nye offentlighedslov, at regeringen vil øge offentlighedens tilgang til oplysninger langt fra Slotsholmen. Men når det handler om indsigt i arbejdet på selve Slotsholmen, skjuler politikerne sig bag snørklede lovparagraffer,« siger professor eremitus i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet Tim Knudsen til journalisten.dk.

Den nye § 24 giver vide muligheder for afslag på ansøgninger om aktindsigter. Også selv om justitsminister Morten Bødskov (S) i dagens Politiken forsikrer, at:

”Vi gør det klart, at bestemmelsen hverken er et gummistempel, tagselvbord eller et carte blanche til bare at trække det ene afslag på aktindsigt i automaten efter det andet.”

Tim Knudsen har kun hovedrysten til overs for forklaringen.

»Vi har gennem mange år set, hvordan myndighederne enten afviser eller trækker aktindsigter i langdrag. Med den nye paragraf 24 får de endnu flere muligheder for afslag, for lovteksten lægger op til, at embedsmændene selv kan fortolke loven,« siger Tim Knudsen.

»Jeg ville ønske, at politikerne havde modet til at gå den anden vej og forenkle loven, så alle kunne forstå den. Det vil gøre det sværere for myndighederne at lege julelege og lettere for borgerne at få indsigt i administrationen,« forsætter han.

Kom nu med den høring

Mogens Blicher Bjerregård – formand for Dansk Journalistforbund (DJ) – er også kritisk over for den nye lovtekst. Af samme grund opfordrer han – igen – Morten Bødskov til at holde en offentlig høring.

»Under arbejdet med det sidste forslag til revidering af offentlighedsloven gav høringen vigtige oplysninger til arbejdet med loven. Det var en øjenåbner for mange af os. Lad os gøre det samme med det nuværende forslag, så vi kan se, hvordan loven fungerer i virkeligheden,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Også på Christiansborg er der utilfredshed med forløbet omkring den nye offentlighedslov. Af samme grund har Enhedslisten indkaldt til sin egen høring. DJ har grebet muligheden og er ved at udarbejde et høringssvar.

»I DJ arbejder vi med demokrati, så det er vigtigt, at vi byder ind, når vi kan. Uagtet, om der er en offentlig høring eller ej,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Han oplyser, at det endnu er for tidligt at komme konkret ind på indholdet af høringssvaret.

»Men det er klart, at vores svar også bliver sendt til ministeren og medlemmerne af Retsudvalget. Vi gør, hvad vi kan for at dreje loven i den rigtige retning,« siger Blicher Bjerregård.

 

Kommentarer
5
Niels Riis Ebbesen
09.02.13 08:33
Stop nu med piveriet,
Stop nu med piveriet, politikerne har bevilget mediestøtten, medielicensen og momsfritagelsen til medierne og journalisterne, og så må de da kunne forstå, at de bare skal være glade og logre med halen...

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Fremhævet af Journalisten
Emil Eiberg-Jensen
09.02.13 10:46
Problemer med
Problemer med offentlighedsloven fra 1970,
må være at administrationen i 1970 var langsom, sagerne var på papir, papirerne var centraliserede, alt var forholdsvist let og overskuelig.

I 2013 - 43 år og en IT revolution senere er sagerne blevet ekstremt meget komplekse, de må være simultant decentrale, dvs at sag behandles fra forskellige synsvinkler samtidig i flere ministerier,
sagsbehandlingerne dvs lovforslagenes antal er sandsynligvis også steget eksponentielt siden 1970.
I 1970 kunne hvert ministerium måske ansætte en jurastuderende eller en arbejdsløs ufaglært til at foto kopiere sager fra diverse sagsmapper til de 12 journalister der årligt ville kigge på et sagsforløb.
Men i 2013 vil kun ministeriernes topembedsfolk have en formodning om hvor deres ofte kun digitaliserede sagsbehandlings 'dokumenter' befinder sig på tidspunkt x, loven må sompelt hen være blevet nærmets umulig at håndtere, og efterhånden ret kostbar.
En hær af special uddannede højtlønnede IT folk kunne sandsynligvis ikke betjene utallige journalister og PR folks mange spørgsmål.
Medierne må ligesom i 1973 ud blandt folk og finde deres sager i virkeligheden.
Der er rigeligt at tage fat på.
Og på Københavns Universitets Tim Knudsen kunne passende oplyse om statistik, håndteringspraksis og omkostninger på området siden 1973 - og hvordan tallene har ændret sig på 43 år. Hvad får manden sin løn for?

Og er det virkelig kun til fordel for demokratiet at enhver pressionsgruppe - fx brancheforeninger og virksomheder kan ansætte PR folk/journalister til at benytte offentlighedsloven til at chikanere politikere og ministerier hvis de er uenige i forskellige lovforslag?
Fremhævet af Journalisten
Ole Knuden
09.02.13 23:43
Øh. Skulle fordelen ved
Øh. Skulle fordelen ved digital sagsbehandling/journalisering ikke være netop det modsatte, nemlig at man kan fremskaffe alle relevante dokumenter ved et enkelt klik, hvis bare man har journalnummeret?

Det plejer ihvertfald art være salgsargumenter for EDDY-systemer.
Fremhævet af Journalisten
Ole Knudsen
09.02.13 23:45
ESDH--systemer. Dumme telefon
ESDH--systemer. Dumme telefon :-)
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
10.02.13 21:02
Hej Jørgen Bishoff, du har
Hej Jørgen Bishoff, du har vist overset, at den omtalte offentlighedslov oprindeligt er fremsat af de dine blå venner, men de nåede ikke at få den vedtaget inden de mistede magten.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen